Banedanmark klar med dna-spray mod kabeltyve
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banedanmark klar med dna-spray mod kabeltyve

Ingeniørens læsere gav i januar måned en række gode råd til Banedanmark om, hvordan de kunne komme kabeltyverierne til livs. Flere læsere mente, at dna-spray var en mulig løsning. Banedanmark meldte dengang ud, at dna-spray måske kunne hjælpe politiet med at opklare forbrydelser, men at det ikke var den løsning, man søgte.

Læs også: Hjælp os med at hjælpe: Hvor svært kan det være at stoppe kabeltyveri?

»Dna-spray er relevant i forhold til opklaringen af tyverierne. Og det er ikke min vurdering, at der er der, vi har det aktuelle problem. Hvis politiet efterspørger metoder til identifikation af kablerne, kunne det afgjort være en mulighed,« sagde direktør for teknisk drift i Banedanmark Søren Boysen til Ingeniøren i januar.

Skulle vide mere om dna-sprays effekt

Men nu er Banedanmark i gang med et pilotprojekt med netop dna-spray, ifølge TV2Lorry. Søren Boysen forklarer Ingeniøren, hvorfor dna-spray skal i brug nu og ikke for et halvt år siden.

»Dna-spray var bestemt et relevant forslag, og vi var glade for alle forslagene. Men for et halvt år siden handlede det om at standse tyverierne nu, og vi vidste ikke, om dna-spray virkede præventivt. Derfor lagde vi forslaget til side.«

I foråret afsluttede en taskforce, der skulle bekæmpe kabeltyverierne, deres arbejde. Taskforcen bestod af Banedanmark, Rigspolitiet, Justitsministeriet og Transportministeriet, og den var afgørende for, at man nu vil bruge dna-spray.

»I taskforcen lavede vi et studie af europæiske erfaringer, og der kunne vi se, at dna-spray havde en positiv effekt. Vi har desuden talt med politiet, der skulle have de rette kvalifikationer til at detektere sprayen, og vi har nu fundet det rette spraykoncept, der ikke var for dyrt og havde en effekt,« forklarer Søren Boysen.

Læs også: Succes i andre lande: Europa bekæmper kabeltyve med dna

Ifølge Søren Boysen er dna-sprayens primære formål, at en medarbejder fra Banedanmark nu kan fortælle politiet, hvilke kabler der er Bandedanmarks. Netop det er afgørende for, om politiet kan rejse sag eller ej.

På trods af Søren Boysens tidligere tvivl, tror han i dag, at dna-sprayen også virker præventivt:

»Jeg ser ikke umiddelbart dna-spray som et præventivt middel. Men når vi skilter ved kablerne og kommer i medierne med vores anvendelse af dna-spray, så har det også en præventiv effekt.«

Klar, hvis tyverierne blusser op igen

Da dna-spray ikke var præventivt nok, brugte man for eksempel overvågning via troljekørsel og opsætning af alarmer, da kabeltyverierne var på deres højeste. De metoder var vigtige at få erfaringer med, så man er klar, hvis problemerne med tyverierne vokser igen.

»Heldigvis har vi haft færre problemer på det sidste. Men hvis problemer med kabeltyverierne blusser op igen, skal vi have en vifte af muligheder, som vi nemt kan aktivere,« siger Søren Boysen.

Det er dog stadig usikkert, om dna-spray på sigt bliver en af de muligheder, der skal sætte en stopper for kabeltyverierne.

»Vi ved ikke, om vi vil fortsætte med sprayen - om det kan betale sig, når man måler pris og effekt op mod hinanden,« siger Søren Boysen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten