Banedanmark: Kabler med blandet metal skal dæmme op for tyveri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banedanmark: Kabler med blandet metal skal dæmme op for tyveri

Kablet her er lavet af bimetal, en sammensmeltning af ca. 40 procent kobber og en stålblanding. Sammensmeltningen gør det yderst besværligt frigøre kobberet, hvilket gør kablerne næsten værdiløse for tyvene. Det trænede øje kan måske ane det let metalliske skær, som afslører at det ikke er ren kobber. Det er svært for tyvene at se, og derfor arbejder Banedanmark også med en mærkning af kablerne, som stempler dem værdiløse. Illustration: Maria Behrendt

Fremover vil kun Banedanmarks køreledninger være af ren kobber - kablerne ved jorden vil bestå af enten aluminium eller af stål- og kobberblandingen bimetal. På den måde vil Banedanmark gøre op med de mange kabeltyverier, som de senere år er steget i takt med kiloprisen på kobber.

Senest lykkedes det natten til onsdag politiet at tage to kabeltyve på næsten fersk gerning. Kort forinden havde de stjålet 16 kobberkabler a 15 meter på S-togsnettet ved Karlslunde. Den forventede pris på det sorte marked for den mængde kobber er mindre end 10.000 kr. med en anslået pris på 40 kr. pr. kg.

Tyvenes fortjeneste står på ingen måde mål med Banedanmarks udgift til genetablering, som ingen tør spå om, men som både omfatter mandskabstimer, udgifter til materiel og de store samfundsøkonomiske tab, der opstår, når togene er aflyste og forsinkede. Derfor vil Banedanmark ikke længere anvende kobber, hvor kablerne er tilgængelige for tyveknægte.

Læs også: Forsøg på kabeltyveri forsinker togene på kystbanen

»Alt udsat materiale bliver udskiftet. I første omgang med kabler af aluminium, men på sigt håber vi, at alle kan udskiftes med kabler af bimetal, så de bliver værdiløse for tyvene,« siger Dritan Cero, assisterende teknisk ansvarlig for kørestrøm i Banedanmark.

Banedanmark har på nuværende tidspunkt etableret kabler af bimetal på to strækninger og er lige nu i gang med at teste, hvorvidt de kan klare sig gennem de forskellige sæsoners belastning. Noget der blandt andet foregår i samarbejde med et forskerhold fra DTU, som ser på egenskaberne i syv forskellige kabler.

Bimetal-kablerne består af ca. 40 procent kobber, som er smeltet sammen med en stål- eller jernblanding. Sammensmeltningen gør det næsten umuligt at frigøre kobberet. Kun store smelteværker kan klare den opgave, og de vil næppe tage imod afklippede kobberkabler.

Læs også: Test af kabler i jern og alu skal gøre livet surt for kobbertyve

Indtil videre vil Banedanmark dog anvende aluminium til de kabler, som er udsat for konstant strøm, mens bimetal-kablerne anvendes til jordinger, som kun er sporadisk udsat for strøm. Det skyldes, at aluminium har stort set samme strømførende egenskaber som kobber, hvis blot tykkelsen forøges, mens man stadig mangler at teste egenskaberne i forskellige sammensætninger af bimetal.

Dritan Cero anslår, at omkring 25-30 procent af de strømførende kabler langs banenettet allerede er udskiftet med aluminium frem for kobber.

»Aluminium har også en værdi, fordi det er et rent metal. Men den er langt mindre end værdien af kobber – i hvert fald lige nu. Derfor er aluminium den bedste løsning, mens vi vurderer den langsigtede løsning,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

@Maria Behrendt
Naturligvis kan en journalist ikke vide alt, men alligevel.

"... aluminium har stort set samme strømførende egenskaber som kobber ....". Sikke noget vås.
Enhver kan slå ledningsevnen op: kobber 1,6810^-8 Ohm.meter, aluminium 2,8210^8 Ohm.meter. Tæt på 67% dårligere. Nærliggende samme temperatur-koefficient.

Så ja, et større tværsnit er naturligvis - som anført - løsningen.

  • 2
  • 3

.. gør vore nabolande?

Tyskerne mærker materiellet og tyveriet er desuden sabotage af infrastruktur. Hvordan med overvågning?

Det virker som om BaneDanmark vil diske op med den "dybe tallerken" nok engang.

  • 1
  • 4

Pas på med kabler, som indeholder jern, da permeabiliteten betyder, at feltets indtrængningsdybde reduceres ganske betragtelig ved vekselstrøm - den såkaldte skineffekt. Det betyder, at vekselstrømsmodstanden stiger, så der skal benyttes væsentlig tykkere kabler.

Som en håndregel er den ækvivalente indtrængningsdybde:

66,1 / sqrt( f x ur) [mm], hvor f er frekvensen i Hz og ur er den relative permeabilitet, som er 1 for ikke magnetiske materialer som kobber og aluminium, men i størrelsesordenen 60 for jern.

Ved 50 Hz vil indtrængningsdybden i kobber altså være ca. 9,3 mm, således at stort set hele lederen bidrager med ledningsevne så længe kabeldiameteren er mindre end 18-19 mm. Ved en ren jernleder er det imidlertid kun de yderste 1,2 mm af lederen, der reelt set trækker strøm. Resten kunne lige så godt bestå af plastik. Et kombineret kobber- og jernkabel vil naturligvis ligge et sted imellem; men pointen er, at det er overordentlig vigtigt at teste kablets egenskaber ved den frekvens, hvor det skal bruges, og ikke bare ved DC. På grund af skineffekten kan et tyndt aluminiumskabel meget vel vise sig at have samme vekselstrømsmodstand som et langt tykkere kombineret kobber/jern kabel.

Kan man ikke legere kobber med et ikke magnetisk materiale?

  • 0
  • 0

"Fremover vil kun Banedanmarks køreledninger være af ren kobber".

Mig bekendt er køreledninger ikke af kobber som ikke har tilstrækkelig slidstyrke, men af bronze.

Vh Erik Olsen

  • 0
  • 0

"Tyvenes fortjeneste står på ingen måde mål med Banedanmarks udgift til genetablering.."

Man kan også reducere tyvenes fortjeneste ved at skærpe straffen væsentlig - og man er allerede begyndt i det små:

"De to rumænske mænd, der onsdag morgen blev anholdt nær Karlslunde for tyveri af kobberledninger fra jernbanen, er blevet varetægtsfængslet i tre uger. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi

Mændene sigtes ikke blot for kobbertyveriet. De sigtes også for at have overtrådt en paragraf i straffeloven om at forstyrre sikkerheden for jernbanedriften."

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/10/0...

Og det er jo gamle kendinge der før har overtrådt loven og nyheden spredes hurtigt i rumænske kredse:

http://danemarca.dk/index.php?c=7361

"Paragraf 184: Med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år straffes den, der forstyrrer sikkerheden for jernbaners, fartøjers, motorkøretøjers eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for færdsel på offentlige færdselsveje."

Her kunne man passende give maks. og lade dem afsone i hjemlandet under lidt andre forhold end de har herhjemme.

Så mon ikke også at den nyhed hurtigt vil sprede sig og de bliver hurtigt klar over at det fremover koster dyrt at blive nuppet for kobbertyveri.

  • 6
  • 0

Hvordan vil brugen af bimetalkabler påvirke mulighederne for at genbruge metallerne - både rent praktisk og økonomisk.??
Jeg blev ikke meget klogere af den anvendte formulering : "Sammensmeltningen gør det næsten umuligt at frigøre kobberet. Kun store smelteværker kan klare den opgave, og de vil næppe tage imod afklippede kobberkabler".

  • 1
  • 0

Her kunne man passende give maks. og lade dem afsone i hjemlandet under lidt andre forhold end de har herhjemme.


Ja vilkårene i danske fængsler er langt bedre end de vilkår mange tyve fra Østlande kommer fra, så mange af dem ser det ikke som en reel straf at havne i et åbent dansk fængsel.
De kigger nok også på forholdene i fremmede landes fængsler inden de vælger, hvilket land de skal rejse til for at begå kriminalitet. Der er jo ingen grund til at løbe et større risiko ved ar tage til et land, hvor man får hånden hugget af, hvis man stjæler et æble.

Desuden er det jo blevet utrolig let at slippe ud af landet med tyvekoster uden nogen fast grænsekontrol. Og Politiet kan heller ikke følge med alle de indbrudssager der er.

  • 2
  • 0

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at evt. bagmænd og kendere af de lokale forhold briefer de tilrejsende om at hvis og såfremt de bliver nuppet så står der en seng og varm coco parat til dem på en enestue med eget TV og så ellers betalt hjemtur.

Personligt mener jeg at det ville være passende at de sendes hjem og afsoner i Jilava eller Giurgiu - et sted de virkelig frygter at havne, og for at være sikker på at de lokale beholder dem bag tremmer tiden ud kunne vi passende give en skilling f.eks. 25% af hvad det koster af at have dem siddende i et dansk fængsel.

Det vil være en win-win for næsten alle og dem der ikke vinder på den handel .... de kan sgu rende og hoppe - og en ting vi kan være sikre på, de kommer ikke igen foreløbigt.

Græsebommene kommer nok tætter på igen i takt med at det røde kabinet forsvinder og det gradvist går op for resten af Europa der fri bevægelighed nok ikke skal opfattes helt så frit som nogle gik rundt og håbende på.

  • 0
  • 0

@Bente & Erik: Det er sjældent selve køreledningen der stjæles, derimod jordingskabler og signalkabler langs skinnelegemet.

  • 0
  • 0

Og det er jo en skam på flere måder ;)

Et tyveriforsøg af køreledninger vil jo nok løse mange problemer - permanent

  • 2
  • 0

Mon ikke tyvene hurtig finder ud af at jorde inden boltsaksen kommer i brug.
Jeg have det indtryk at man ikke kunne skille sammensmeltet jern og kobber igen på en økonomisk måde, måske det er forkert, men om ikke andet har denne blanding da et godt formål.

  • 0
  • 1

Juridisk og praktisk er det vel ikke muligt at afsone straffen i hjemlandet. Det er Danmark, der dømmer dem og så må vi også klare afsoningen. Det er lige før man forestiller sig, at hjemlandet ville stå klar med en annullering af straffen (og en medalje?), hvis de fik en billet herfra med beskeden om at hjemlandet skulle forestå afsoningen. Det skal ikke forveksles med, at jeg synes det er fair, at vi døjer med dem 2 gange :)

  • 1
  • 0

Juridisk er det ikke et problem - problemet har været rent praktisk (og økonomisk) - Ofte vil de ikke modtage deres egne borgere med mindre vi giver dem en stor pose penge med.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Vore nabolande gør stor set det samme som os. Vi har i øvrigt en tæt dialog.

Naturligvis er det sabotage af infrastruktur.
Men Bdk er "bare" infrastruktur forvalter og ikke ordens magt eller domstol.

At kablerne bliver mærket er ikke ens betydning at de ikke vil blive stjålet. (og disser markeringer er ikke helt gratis)

Overvågning. Det vil blive for stort og for dyrt. De fleste kabler der bliver stjålet er potential udlignings og jordings kabler, og del af en paralelfødning. Og selvom der bliver observeret at kablerne bliver stjålet her og nu i en given strækning, er ikke ens betydning at politiet vil prioritere det meget højt. Politiet prioriterer handlinger hvor liv og lemmer er til fare frem for infrastrukturtyveri. Surt men fornuftigt nok.

  • 0
  • 0

Hej Erik

Det er ikke helt rigtigt.
Bæretovet (den øverste ledning) er bronze mens køreledning (den nederste eller den ledning som er i kontakt med strømaftageren) er kobber.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten