En stor del af de akutte udfordringer for den danske jernbane skyldes ifølge Banedanmark de ingeniørfirmaer, hovedsageligt rådgivere, som jernbanestyrelsen indkøber en lang række ydelser hos.
Det fremgår af et notat, som Banedanmark har udarbejdet, efter at transportordførerne i Folketinget to gange har sat foden ned og foreløbig afvist at godkende de ændringer, som Banedanmark har foreslået.
Jernbanemyndigheden vil gerne droppe en stribe arbejder, der følger af, at det 23 milliarder kroner dyre program med at udskifte samtlige signaler langs jernbanen bliver ni år forsinket.
Det gælder blandt andet at beskytte de eksisterende signaler mellem Roskilde og Holbæk mod magnetfelter, så der kan komme køreledninger til nye eltog op, og at etablere et sikringsanlæg på Køge Nord Station, så der kan køres direkte til København fra Næstved over Køge.
Banedanmark har først og fremmest begrundet ønsket om at droppe projektet med mangel på validatorer. Det er erfarne medarbejdere, som uafhængigt inspicerer nye installationer på jernbanen som en garanti for sikkerheden.
Banedanmark har nogle få af dem selv, men har hovedsageligt købt ydelser fra validatorer ansat af ingeniørfirmaer, siden Banedanmarks egen rådgiverdivision blev solgt i 2001.
Imidlertid har ingeniørfirmaerne lovet Banedanmark mere, end de kan holde, fremgår det af det nye notat til politikerne. Her konstaterer jernbanestyrelsen, at den blev klar over, at der var brug for flere validatorer, da det i 2017 stod klart, at signalprogrammet ville blive voldsomt forsinket, og at f.eks. den nye bane mellem København og Ringsted også skulle have et traditionelt signalsystem.
»I sammenhæng hermed oplevede Banedanmark i 2017/2018, at ingeniørvirksomhederne generelt bød ind med flere valideringsressourcer, end de faktuelt havde,« står der i notatet.
»Da det viste sig, at ingeniørvirksomhederne ikke kunne levere de nødvendige ressourcer, bad virksomhederne Banedanmark prioritere projekter for sig – på trods af, at visse kontrakter var indgået bilateralt ml. ingeniørvirksomhederne og andre private virksomheder,« fortsætter beskrivelsen.
Det er imidlertid ikke det eneste problem ved de ingeniører, som rådgiverfirmaerne har ansat. Deres arbejde er ifølge Banedanmark ganske enkelt også for dårligt.
»Ingeniørvirksomhederne leverer en meget dårlig projekteringskvalitet, hvilket giver behov for langt mere validering, end burde være tilfældet,« lyder det i notatet.
Det dårlige ingeniørhåndværk »underminerer« Banedanmarks plan for at validere projekterne på jernbanen.
Den beskrivelse afviser Henrik Garver, som er direktør for rådgivernes brancheforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Da Ingeniøren første gang beder ham læse notatet, vender han tilbage med en mail, hvis hovedbudskab er, at Banedanmark og de rådgivende ingeniører nu samarbejder om at prioritere opgaverne på jernbanen.
Den efterfølgende morgen har han dog fået talt lidt mere med nogle af rådgiverne, og så er tonen knap så diplomatisk.
»Beslutninger på baneområdet har de seneste otte år været præget af stop and go med skift i ønsker til teknologi og løsninger. Der har været en manglende vilje hos Banedanmark til at se på alternative løsninger for at øge kapaciteten, når disse er blevet foreslået af rådgiverne, og der har derfor, naturligt, været et skift i rådgivervirksomhedernes forretningsmæssige fokus hen mod alternative markeder, bl.a. Norge,« skriver Henrik Garver nu.
Også Banedanmark nævner samarbejdet med rådgiverne om at prioritere, på hvilke projekter de skattede validatorer skal arbejde. Banedanmark har tidligere fastslået, at det kræver årelang sidemandsoplæring at blive validator, så manglen kan på kort sigt ikke løses ved at uddanne flere.
Notatets hovedbudskab er, at hvis politikerne insisterer på at beskytte de eksisterende signaler på strækningen til Holbæk og på at sætte et sikringsanlæg op på Køge Nord Station, så får det store konsekvenser andre steder på jernbanen.
Manglen på validatorer gør, at først og fremmest selve signalprogrammet risikerer yderligere forsinkelser. Også politisk prioriterede projekter som at sikre overkørsler, hvor der sker flest ulykker på jernbanen, risikerer at blive udskudt, advarer notatet.
Politikerne mødes igen i januar for at tage stilling til fremtiden for signalprogrammet. Til den tid forventer de at have resultatet af et serviceeftersyn for hele jernbanen, som transportminister Benny Engelbrecht (S) har bestilt.
