Banedanmark hemmeligholder konsulentbudget: Er steget med mindst fire milliarder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Banedanmark hemmeligholder konsulentbudget: Er steget med mindst fire milliarder

Illustration: Ingeniøren

Offentligheden får ikke indblik i, hvor meget Banedanmark i dag regner med at bruge på konsulenthonorarer i signalprogrammet.

Ingeniøren har bedt Banedanmark oplyse den aktuelle størrelse på det samlede budget for eksterne konsulenter i signalprogrammets levetid frem til 2030, efter at det er kommet frem, at Banedanmark har benyttet en langt større andel af konsulenter i programmet end planlagt. Nærmere bestemt 74 procent af signalprogrammets ansatte.

Læs også: Overforbrug af konsulenter i signalprogrammet: Regningen er oppe på to milliarder kroner

Signalprogrammet har, med 12 år tilbage af programmets levetid, allerede brugt 1,954 milliarder kroner alene på konsulenter.

Forøget gang på gang

I det oprindelige budget fra 2008 regnede Banedanmark med at bruge 1,606 milliarder kroner på konsulenter i programmets fulde levetid. I 2012 var det estimat steget til 2,542 milliarder kroner.

Nu ønsker Banedanmark imidlertid ikke længere offentlig indsigt i konsulentbudgettet for signalprogrammet.

»Det er en kommerciel fortrolig information, hvor meget Banedanmark planlægger med at købe af konsulenter. Derfor kan det ikke oplyses,« skriver Banedanmarks presseafdeling til Ingeniøren.

En rapport fra konsulenthuset KPMG viste i 2016, at den reviderede konsulentregning lander på 4,371 milliarder kroner. Ét år senere var estimatet igen steget. Denne gang til 5,8 milliarder kroner. Det viser en anden rapport fra konsulenthuset Deloitte, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Læs også: Konsulentregningen løb løbsk: Banedanmark bruger 4,4 milliarder på at styre signalprojektet

Det var vel at mærke før, Banedanmark i efteråret 2017 erkendte, at færdiggørelsen af det nye signalsystem bliver forsinket fra 2023 til 2030, og at projektet bliver fordyret med 2,8 milliarder kroner. Ingeniøren ville derfor gerne have oplyst, hvordan programmets syv år forlængede levetid påvirker den samlede konsulentregning.

Banedanmark kunne, inden signalprogrammets seneste fordyrelse, se frem til at benytte 4,371 milliarder kroner på konsulenter. Herunder 3,741 milliarder kroner på fjernbanen og 630 millioner kroner på S-banen. Illustration: KPMG

Højere løn end Banedanmarks egne ansatte

Banedanmark har fra signalprogrammets start i 2008 regnet med et væsentligt højere forbrug af konsulenter end i styrelsens andre anlægsprojekter. Hele 66 procent af programmets bemanding skulle efter den oprindelige målsætning bestå af eksterne konsulenter.

Læs også: Signalproblemer breder sig til Nordjylland: Flere nye baner får gamle signaler

Men Banedanmark er endt med at bruge flere konsulenter end først antaget, og andelen af konsulenter nåede sidste år op på 74 procent af signalprogrammets ansatte. Det viser rapporten fra Deloitte.

Konsulenterne er i reglen dyrere i løn end Banedanmarks egne ansatte, og styrelsen kan ifølge Deloitte spare et milliardbeløb over de kommende år ved at erstatte konsulenter med egne ansatte.

Illustration: Nanna Skytte

Hemmelig milliardbesparelse

Deloitte konstaterer i rapporten, at Banedanmark i løbet af signalprogrammets foreløbige tiårige levetid ikke har gjort nogen forsøg på at hjemtage opgaver fra eksterne konsulenter.

Men Banedanmark er nu gået i gang med processen, skriver styrelsen til Ingeniøren, og andelen af konsulenter på signalprogrammet er i dag på 60 procent.

Heller ikke den potentielle besparelse ved at hjemtage opgaver får offentligheden indsigt i, eftersom Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har overstreget alle konkrete sammenligninger mellem lønniveauet for eksterne konsulenter og for Banedanmarks egne ansatte i den frigivne rapport.

Ingeniøren ville gerne have talt med Banedanmark om signalprogrammets forbrug af konsulenter, men styrelsen ønsker ikke at stille op til et interview om sagen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i den frigivne version af Deloittes rapport fjernet stort set alle konkrete beløb vedrørende signalprogrammets konsulentforbrug. Illustration: Deloitte

Det fortælles at det i Finanslovens bagvedliggende tabeller fremgår, at der ikke er allokeret penge til Signalprogrammet efter 2022. Hvis det er sandt, skyldes BDKs manglende svarlyst nok nærmere, at de slet ingen penge eller mandat har til at fortsætte til 2030, men selv skal fortsætte med at flytte penge fra den ellers tiltrængte fornyelse og vedligeholdelse af Jernbanen over til det nødlidende Signalprogram?

Er politikerne i virkeligheden taget med bukserne nede, og kun præsenteret for en "vi fortsætter til 2030 ellers falder verden sammen-powerpoint præsentation", mens pressen stod udenfor mødelokalet og ventede på nyt om Deloitte rapporten, og så håber man på, at finde pengene undervejs? Er der i det hele taget et decideret budget for den resterende del af projektet - herunder risikoallokering, nu hvor man efter sigende har nået toppen af den bod, man kan forlange fra leverandørerne, og derfor kun kan "håbe på at leverandørerne har lyst til at levere noget vi kan bruge"?

  • 2
  • 0

Tillad mig at omformulere:
Det faktiske forbrug og det allokerede budget frem til 2022 dækker ikke Signalprogrammets forventede omkostninger frem til 2030, medmindre de kraftigt barberer ned i konsulenter, får genforhandlet kontrakterne og får oparbejdet en buffer gennem besparelser andre steder i BDK (pt reduceres fornyelse og vedligehold så der oparbejdes et efterslæb som i starten af 00-erne)

Der skal ganske enkelt flere penge til, og det er der formentlig nogen, der skal finde - og før man får gjort det, vil man nok ikke ud med budgettet for konsulenter eller andre dele af budgettet.

  • 2
  • 0

Det er måske ikke helt tilfældigt, når man betænker, at Banedanmark bor i Nordisk Fjers gamle bygning?

  • 3
  • 2

Som jeg opfatter budskabet, så bruger Banedanmark pt. midler bevilget til et formål, til et andet formål. Altså at de har fået penge til sporvedligeholdelse, men bruger dem til signalkøb.

Må de det?

Har politikerne sanktioneret dette?


Nej - det kan de ikke. Det er forskellige konti på finansloven. De har en ramme på 20 mia til signalprogrammet. I en status her i foråret har de fundet besparelser, så der er kommet en reserve på det projekt. Derudover skal der finansieres de ekstra driftsudgifter, som forsinkelse medfører.

  • 0
  • 0

Holder denne signalfornyelse i hundrede år?

Levetiden for elektronik er bestemt ikke hundrede år, så der skal foretages en løbende vedligeholdelse af både hardware og software, hvor komponenter samtidig udskiftes med nye.

Hele dette setup er udelukkende en fordel for producenterne - de har sikret sig en fremtidig indtægt fra staten Danmark, som ikke har anden mulighed end at betale ved kasse 1 - og det er producenten det bestemmer levetid på både software og hardware - nyt software kan jo gøres inkompatibelt med ældre hardware.

De kan godt være man spare nogle penge til det fysiske vedligehold som der pt. sker med det eksisterende sikringsanlæg, men pengene vil i stedet gå til nye software versioner og opdateret hardware samt konsulenter der skal sikre at systemet lever op til sikkerhedsniveauet.

  • 1
  • 0

...ikke desto mindre kan man læse om besparelser i fornyelse og vedligehold - formelt håndteret ved at Signalprogrammet overfører opgaver til "basisorganisationen", der så ud fra de penge, de har til fornyelse og vedligeholdelse også skal finansiere opgaver for Signalprogrammet....
Se på tidligere udmeldte fornyelsesopgaver fir 2019 og sammenlign med seneste status. Der er barberet godt og grundigt....

  • 2
  • 0