Der er ingen sammenhæng mellem de bonusser for opnåede resultater, som Banedanmark har tildelt sine direktører, og de resultater, direktørerne rent faktisk har nået.
Det konkluderer Rigsrevisionen i sin gennemgang af statsregnskabet, hvor den blandt andet har undersøgt udbetalingen af resultatløn i store statslige projekter, der »ikke er forløbet som planlagt«.
Herunder altså den landsdækkende udrulning af det digitale signalsystem ERTMS til 23 milliarder kroner, der siden start er blevet forsinket med næsten et årti og fordyret med flere milliarder kroner.
»Man kan koge kritikken ned til, at der er blevet udbetalt beløb til flere direktører, som ikke burde være udbetalt. Det er en kritik af Banedanmark, som bør give røde ører,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Syv direktører
Rigsrevisionens kritik kommer på baggrund af bonusser i form af resultatløn, som ikke kan begrundes med opnåede resultater. Beløbene er udbetalt over de seneste fem år til syv direktører, på trods af de omfattende problemer i signalprogrammet.
»I Banedanmark blev det maksimale resultatlønsbeløb på 100.000 kr. udbetalt til en chef, selv om mål i resultatlønskontrakten vedrørende Signalprogrammet ikke var opfyldt. I den kvartalsvise opgørelse af resultatlønskontrakten beskrives status for Signalprogrammet som en 'træg proces' og en 'udfordring'. Endvidere fremgår det af begrundelsen, at der ikke findes en resultatlønskontrakt, hvorfor udbetalingen kun er baseret på en skønsmæssig vurdering,« skriver Rigsrevisionen.
»Så man kan sige, at Banedanmark har begået en dobbelt fejl,« siger professor Per Nikolaj Bukh.
»Der var ingen resultatlønskontrakt, men man udbetalte alligevel et resultatafhængigt beløb. Og samtidig er resultaterne heller ikke så gode, selv hvis der var en resultatlønskontrakt,« siger han.
Læs også: Banedanmark hemmeligholder konsulentbudget: Er steget med mindst fire milliarder
Læs også: Overforbrug af konsulenter i signalprogrammet: Regningen er oppe på to milliarder kroner
Rigsrevisionen vurderer, at Banedanmark sammen med fire andre undersøgte myndigheder ikke anvender resultatløn som styringsværktøj efter hensigten, og at styrelsen ikke udbetaler resultatløn efter tilfredsstillende kriterier.
»Rigsrevisionen finder det endvidere utilfredsstillende, at ikke alle udbetalinger er baseret på en opgørelse af målopfyldelsen i resultatlønskontrakterne, og at virksomhederne kun ved 15 ud af 52 udbetalinger begrunder en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen skriftligt og dækkende. Desuden kan Rigsrevisionen konstatere, at de undersøgte virksomheder trods manglende målopfyldelse alligevel foretager en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen og betaler engangsvederlag eller faste tillæg, der i enkelte tilfælde begrundes med netop de mål, som ikke er opfyldt,« skriver Rigsrevisionen.
De øvrige myndigheder i Rigsrevisionens gennemgang omfatter Digitaliseringsstyrelsen, Skat, Sundhedsstyrelsen og Bygningsstyrelsen.
Kalder betalingerne noget andet
Banedanmark har over for Rigsrevisionen oplyst, at styrelsen betragter de pågældende lønninger som »performanceløn« i stedet for resultatløn. Den udlægning underkender Rigsrevisionen imidlertid og skriver, at »Banedanmarks brug af performanceløn er at sidestille med resultatløn, da udbetalingerne af performanceløn er baseret på opgørelsen af på forhånd fastsatte mål«.
»Banedanmark forsøger tilsyneladende at rygcrawle sig ud af situationen ved at kalde det noget andet end resultatløn. Men det forkaster Rigsrevisionen. Banedanmark skal altså overholde reglerne,« siger Per Nikolaj Bukh.
Problemerne med resultatlønningerne i Banedanmark blev offentligt kendt i februar, da Danmarks Radio omtalte, at seks direktører i Banedanmark havde fået udbetalt bonus på mellem 100.000 og 125.000 kroner, selv om tre af direktørerne ikke nåede de fastsatte resultater. Pengene blev i stedet udbetalt, fordi direktørerne havde ydet en »særlig indsats«.
Ingeniøren har bedt Banedanmark om at forholde sig til Rigsrevisionens beretning. Her tager adm. direktør Per Jacobsen »Rigsrevisionens kritik til efterretning«.
»I Banedanmark har vi brugt resultatløn efter den fortolkning, som vi mente var gældende i forhold til statens regler. Dette har vi også meddelt Rigsrevisionen. Vi er bekendt med, at der pågår et arbejde i Moderniseringsstyrelsen omkring brugen af resultatløn, og imødeser en præcisering eller justering af reglerne, som vi selvfølgelig vil følge,« skriver Per Jacobsen i en e-mail til Ingeniøren.
»Klokkeklart forkert«
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har tidligere på året forsvaret Banedanmarks praksis, som han dog har medgiver er »vanskelig at forklare«.
»Sådan som den offentlige lønpolitik er skruet sammen, kan man godt få resultatløn for de opgaver, man løser, også selv om der er en enkelt opgave, man ikke får løst,« udtalte han i marts til Danmarks Radio.
Ifølge Per Nikolaj Bukh er det efter Rigsrevisionens kritik ikke muligt for ministeren at lade Banedanmark fortsætte sin praksis for resultatlønninger.
»Nej, den skal Banedanmark bringe til ophør. Denne her praksis i Banedanmark er klokkeklart forket. Den ansvarlige minister forventes at levere et svar, der indeholder en løsning på de beskrevne problemer. Og efter en rum tid undersøger Rigsrevisionen, om problemerne er løst,« siger økonomiprofessoren.
Ingeniøren har bedt Ole Birk Olesen om at forholde sig til Rigsrevisionens kritik af Banedanmark. Han skriver i en e-mail til Ingeniøren, at innovationsminister Sophie Løhde (V) er i gang med at undersøge statens brug af resultatløn, »og når undersøgelsen er færdig, vil man tage stilling til, om praksis skal ændres på området«.
