Banedanmark har udbetalt resultatbonus til direktører trods manglende resultater

Illustration: Banedanmark/Alex Tran

Der er ingen sammenhæng mellem de bonusser for opnåede resultater, som Banedanmark har tildelt sine direktører, og de resultater, direktørerne rent faktisk har nået.

Det konkluderer Rigsrevisionen i sin gennemgang af statsregnskabet, hvor den blandt andet har undersøgt udbetalingen af resultatløn i store statslige projekter, der »ikke er forløbet som planlagt«.

Herunder altså den landsdækkende udrulning af det digitale signalsystem ERTMS til 23 milliarder kroner, der siden start er blevet forsinket med næsten et årti og fordyret med flere milliarder kroner.

»Man kan koge kritikken ned til, at der er blevet udbetalt beløb til flere direktører, som ikke burde være udbetalt. Det er en kritik af Banedanmark, som bør give røde ører,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Syv direktører

Rigsrevisionens kritik kommer på baggrund af bonusser i form af resultatløn, som ikke kan begrundes med opnåede resultater. Beløbene er udbetalt over de seneste fem år til syv direktører, på trods af de omfattende problemer i signalprogrammet.

»I Banedanmark blev det maksimale resultatlønsbeløb på 100.000 kr. udbetalt til en chef, selv om mål i resultatlønskontrakten vedrørende Signalprogrammet ikke var opfyldt. I den kvartalsvise opgørelse af resultatlønskontrakten beskrives status for Signalprogrammet som en 'træg proces' og en 'udfordring'. Endvidere fremgår det af begrundelsen, at der ikke findes en resultatlønskontrakt, hvorfor udbetalingen kun er baseret på en skønsmæssig vurdering,« skriver Rigsrevisionen.

»Så man kan sige, at Banedanmark har begået en dobbelt fejl,« siger professor Per Nikolaj Bukh.

»Der var ingen resultatlønskontrakt, men man udbetalte alligevel et resultatafhængigt beløb. Og samtidig er resultaterne heller ikke så gode, selv hvis der var en resultatlønskontrakt,« siger han.

Læs også: Banedanmark hemmeligholder konsulentbudget: Er steget med mindst fire milliarder

Læs også: Overforbrug af konsulenter i signalprogrammet: Regningen er oppe på to milliarder kroner

Rigsrevisionen vurderer, at Banedanmark sammen med fire andre undersøgte myndigheder ikke anvender resultatløn som styringsværktøj efter hensigten, og at styrelsen ikke udbetaler resultatløn efter tilfredsstillende kriterier.

»Rigsrevisionen finder det endvidere utilfredsstillende, at ikke alle udbetalinger er baseret på en opgørelse af målopfyldelsen i resultatlønskontrakterne, og at virksomhederne kun ved 15 ud af 52 udbetalinger begrunder en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen skriftligt og dækkende. Desuden kan Rigsrevisionen konstatere, at de undersøgte virksomheder trods manglende målopfyldelse alligevel foretager en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen og betaler engangsvederlag eller faste tillæg, der i enkelte tilfælde begrundes med netop de mål, som ikke er opfyldt,« skriver Rigsrevisionen.

De øvrige myndigheder i Rigsrevisionens gennemgang omfatter Digitaliseringsstyrelsen, Skat, Sundhedsstyrelsen og Bygningsstyrelsen.

Kalder betalingerne noget andet

Banedanmark har over for Rigsrevisionen oplyst, at styrelsen betragter de pågældende lønninger som »performanceløn« i stedet for resultatløn. Den udlægning underkender Rigsrevisionen imidlertid og skriver, at »Banedanmarks brug af performanceløn er at sidestille med resultatløn, da udbetalingerne af performanceløn er baseret på opgørelsen af på forhånd fastsatte mål«.

»Banedanmark forsøger tilsyneladende at rygcrawle sig ud af situationen ved at kalde det noget andet end resultatløn. Men det forkaster Rigsrevisionen. Banedanmark skal altså overholde reglerne,« siger Per Nikolaj Bukh.

Problemerne med resultatlønningerne i Banedanmark blev offentligt kendt i februar, da Danmarks Radio omtalte, at seks direktører i Banedanmark havde fået udbetalt bonus på mellem 100.000 og 125.000 kroner, selv om tre af direktørerne ikke nåede de fastsatte resultater. Pengene blev i stedet udbetalt, fordi direktørerne havde ydet en »særlig indsats«.

Ingeniøren har bedt Banedanmark om at forholde sig til Rigsrevisionens beretning. Her tager adm. direktør Per Jacobsen »Rigsrevisionens kritik til efterretning«.

»I Banedanmark har vi brugt resultatløn efter den fortolkning, som vi mente var gældende i forhold til statens regler. Dette har vi også meddelt Rigsrevisionen. Vi er bekendt med, at der pågår et arbejde i Moderniseringsstyrelsen omkring brugen af resultatløn, og imødeser en præcisering eller justering af reglerne, som vi selvfølgelig vil følge,« skriver Per Jacobsen i en e-mail til Ingeniøren.

»Klokkeklart forkert«

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har tidligere på året forsvaret Banedanmarks praksis, som han dog har medgiver er »vanskelig at forklare«.

»Sådan som den offentlige lønpolitik er skruet sammen, kan man godt få resultatløn for de opgaver, man løser, også selv om der er en enkelt opgave, man ikke får løst,« udtalte han i marts til Danmarks Radio.

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det efter Rigsrevisionens kritik ikke muligt for ministeren at lade Banedanmark fortsætte sin praksis for resultatlønninger.

»Nej, den skal Banedanmark bringe til ophør. Denne her praksis i Banedanmark er klokkeklart forket. Den ansvarlige minister forventes at levere et svar, der indeholder en løsning på de beskrevne problemer. Og efter en rum tid undersøger Rigsrevisionen, om problemerne er løst,« siger økonomiprofessoren.

Ingeniøren har bedt Ole Birk Olesen om at forholde sig til Rigsrevisionens kritik af Banedanmark. Han skriver i en e-mail til Ingeniøren, at innovationsminister Sophie Løhde (V) er i gang med at undersøge statens brug af resultatløn, »og når undersøgelsen er færdig, vil man tage stilling til, om praksis skal ændres på området«.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De skulle udover eksorbitante bonuser, fået tildelt Nobel priser for at malke milliarder af kr for signalprogram.

Øvelsen med signalprogram er ikke sværere end, at kikke efter hvad japanesere har kunnet udvikle godt 200 år gammel teknik til.

Problemet kan løses her og nu, send forespørgsel til Japan for hjælp, de kan det der med tog der flytter sig hurtigt og ovenikøbet til tiden !.

  • 8
  • 0

Hele diskussionen er nonsens hvis man ikke ser på udformningen af aftalerne.

Det er normal praksis at bonus er en del af lønnen sådan at noget udløses ved 'normal' præstation - og beløbet kan så bliver større eller mindre afhængigt af regulering og mål - men resultatet skal være ekstremt dårligt for at der slet ikke udbetales bonus. Afhængigt at position kan bonus andelen af lønnen så være større eller mindre.

....så uden viden om den samlede kontrakt, giver det ingen mening at fokusere på bonusdelen!

  • 0
  • 2

Det er korrekt, men udregningen og udbetalingen af bonus følger de resultater der opnås. Hvis det i bonus-aftalen står f.eks "40% af bonusrammen er opfyldt, hvis signal programmet er igangsat og blablabla" så laver man en konkret vurdering om præcis det er opfyldt. Hvis det er opfyldt udbetales bonus. Hvis ikke det er opfyldt, må bonus ikke udbetales, for i det tilfælde er der ingen kontraktlig ræson bag udbetalingen, og det er derfor tyveri fra ejerne at udbetale alligevel. Beløb der udbetales uretmæssigt skal naturligvis tilbagebetales, og de som har foranstaltet misbruget skal forlade posterne.

  • 6
  • 0

Noget lignende er skam aldrig set før. Noget lignende er vistnok aldrig set før. Noget lignende er vistnok set før. Noget lignende er set før, med 1 års mellemrum.

Herunder et herligt eksempel efter tabet af 12 mia. kr., som er kastet i grams til enhver, der krævede ind på falsk grundlag, og tab af en betragtelig andel af danskeres samlede gæld (ender nok med et tab på mellem 40.000.000.000 kr. og 60 mia. kr.).

2013: Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen: "Det er jo den vigtigste del af min opgave at få EFI op at køre og få nedbragt restancerne. Kan jeg ikke løse opgaven, er jeg ikke den rette mand til jobbet".

Skat-direktør Jesper Rønnow Simonsen fik tildelt resultatbonus i 2016, efter successen med ikke at få EFI op at køre og få nedbragt restancerne.

2016.04.29: Skats direktør (Jesper Rønnow Simonsen) frasiger sig klogeligt bonus efter skandaleår.

2016.08.26: Skats topchef Jesper Rønnow Simonsen fritstilles efter skandalesager.

2016.11.23: Nu rådgiver den fyrede Skat-direktør Jesper Rønnow Simonsen både Skat og Skatteministeriet.

Sådan, moster Fie!

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten