Banedanmark har fået øjnene op for taxa-ingeniører
Frækhed belønner sig nogle gange. Banedanmark har netop ansat sin anden iranske ingeniør, der var træt af at køre taxi i stedet for at bruge sin uddannelse.
Han sendte en uopfordret ansøgning, efter at han i Ingeniøren havde læst om sin landsmand Saeed Enkeshafi, der for et halvt år siden fik job hos Banedanmark efter en særdeles heldig taxatur.
Som omtalt i Ingeniøren i efteråret overhørte den iranske taxachauffør en samtale på bagsædet, hvor en af Banedanmarks områdedirektører fortalte om, hvor svært det var at skaffe ingeniører. Saeed Enkeshafi var fræk og meldte sig på banen - og det gav pote.
"Kan han, så kan jeg også"
Det gjorde det også for Sasan Safiri, der læste artiklen og tænkte: "Hvis han kan, så kan jeg også".
Det er efterhånden ti år, siden han blev færdig som bygningsingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København, og efterhånden havde han opgivet at få job som ingeniør. Men han skrev en uopfordret ansøgning til Banedanmark og har netop haft første arbejdsdag som byggeleder i afdelingen for anlæg og fornyelse.
»Jeg har jo altid haft en drøm om et ingeniørjob - og havde jeg ikke fået svar herfra, så havde jeg søgt videre til Rambøll og Cowi,« siger Sasan Safiri.
Medarbejdere som ambassadører
Banedanmark er på grund af ingeniørmanglen blevet bedre til at have alle antenner ude. I taxaen, i køen i Brugsen eller til forældremødet på skolen, hvis de hører om ingeniører uden job. Ligesom virksomheden også gerne ansætter en ingeniør på 62 år.
»Men det allerbedste rekrutteringsredskab er, at vores medarbejdere selv er gode ambassadører. De snakker med nogen i deres netværk og kan fortælle om, hvilken spændende virksomhed Banedanmark er. Og vi tror på, at en mere mangfoldig medarbejderskare gør, at vi bliver bedre og skarpere på vores samlede kompetencer,« siger HR-direktør Charlotte Smidt.
I Banedanmark gør man en stor indsats for, at alle nyansatte bliver sluset ind i virksomheden med kurser og sidemandsoplæring. Derfor ser virksomheden det ikke som nogen særlig udfordring af få "opgraderet" ingeniører, der i lang tid har beskæftiget sig med noget helt andet.
»Vi er vant til, at medarbejderne skal oplæres, og ingen er oppe at køre her fra dag ét. Har ingeniøren de rigtige grundkompetencer og den rigtige personlighed, så er vi villige til at investere i vedkommende,« siger Charlotte Smidt.
»Jeg har joket med, at vores områdedirektører skal køre noget mere taxa, så de kan rekruttere flere ingeniører, som kører taxa i stedet for at arbejde som ingeniører,« siger hun.
