Banedanmark finder det »besynderligt« at have ansvar for nye signalcomputere i togene
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banedanmark finder det »besynderligt« at have ansvar for nye signalcomputere i togene

Et billede af IC3-togsættet, som har holdt halvandet år i Langå og ventet på at blive ombygget med nye signaler.

Banedanmark, som styrer de danske jernbaner, har også ansvaret for, at computere, kabler og skærme til det nye signalsystem på jernbanen bliver bygget ind i de danske tog. Men det er en besynderlig konstruktion, lyder det nu fra direktøren for signalprojektet, Jan Schneider-Tilli.

Udtalelsen falder, efter at det er blevet klart, at arbejdet med at indbygge signalcomputerne bliver forsinket. I første omgang betyder det, at den nye jernbane mellem København og Ringsted kommer til at stå halvtom hen med højst et tog i timen i hver retning.

Læs også: Skandalen om signalprogrammet vokser: Ny jernbane til 9 milliarder vil ligge halvtom hen

»Jeg løber ikke fra, at jeg har det ultimative ansvar. Jeg synes bare, at det er en besynderlig konstruktion for at sige det ligeud. Dem, der kender togene bedst, er naturligvis operatørselskaberne,« siger han med henvisning til DSB, Arriva og de regionale togselskaber, som både kører og ejer togene på de danske skinner.

DSB skal tage mere ansvar

Ifølge Jan Schneider-Tilli har andre lande organiseret arbejdet, så operatørerne, som ejer togene, i højere grad har ansvaret for, at der kommer nye signalsystemer ind i dem.

Han sammenligner desuden med S-togene, som har fået nye signaler. Det var også Banedanmarks ansvar, men Siemens, som vandt udbuddet om at levere signalcomputerne, indgik en kontrakt med DSB for at få dem sat ind i togene.

Alstom har derimod kontrakten på at ombygge samtlige tog på fjernbanen til ERTMS, som det nye system hedder, men indtil videre ligger der ikke en tilsvarende aftale med DSB om at ombygge f.eks. IC3, selv om den ombygning er væsentligt mere kompliceret end S-togenes ombygning.

»Vi har anmodet Alstom om igen at invitere DSB inden for, når vi nu skulle i gang med de serielle fitments. Vi tror, at det er en rigtig god idé, hvis DSB tager ansvarsmæssigt mere aktiv del i fitmentopgaven,« siger Jan Schneider-Tilli.

Fitment er Banedanmarks udtryk for at forsyne togene med signalcomputere. Seriel fitment er et udtryk for arbejdet med at installere computerne i alle tog, når designet er udført, godkendt og testet på ét togsæt.

Intet formaliseret arbejde mellem DSB og Alstom

Endnu er arbejdet med det første tog – et IC3-tog, der i halvandet år har stået på et tidligere DSB-værksted i Langå for at få installeret det nye system – ikke nået så langt. Det venter stadig på at blive ombygget, og først til maj forventer Alstom at få godkendt toget af Trafikstyrelsen.

Læs også: Så svært er det at gøre et tog klar til nye signaler

Derefter skal ERTMS-systemets signalcomputere installeres i de øvrige 95 togsæt sammen med nye sensorer og kabler. Det arbejde skal også foregå i Langå, fordi der ikke er plads på DSB's nuværende værksteder.

Det er ikke lykkedes Banedanmark at sørge for, at samarbejdet mellem Alstom og DSB er formaliseret yderligere.

»Alstom har kontrakten med os, og hvad Alstom kan blive enig med DSB om, er uden for vores rækkevidde. Vi kan bare se, at de steder, hvor operatørerne medvirker meget aktivt, og man virkelig tager ansvar, der går det også lettere med fitment-opgaven,« siger Jan Scneider-Tilli.

Det gælder også i forhold til Nordjyske og Arriva,« tilføjer han med henvisning til to andre operatører, som har arbejdet sammen med Alstom om at ombygge de første af deres togsæt.

»Vores styring og kvalitetssikring har ikke været god nok«

Ifølge Jan Schneider-Tilli erkender Banedanmark et ansvar for, at indbygningen af signalcomputere i togene langt fra er gået efter planen.

Læs også: Banedanmarks projektdirektør: Mørkerøde signaler for den nye jernbane

»Vores styring og kvalitetssikring har ikke været god nok,« siger han og henviser bl.a. til, at Nordjyske i foråret ikke kunne få et togsæt ud at køre, som Alstom havde sat nye signaler i.

»Det virkede simpelthen ikke.«

Vi kan ikke gøre det alene

Overordnet er Jan Schneider-Tillis pointe dog, at Banedanmark »ikke kan gøre det alene«.

»Vi er afhængige af operatørselskaberne, som kan fortælle os, hvordan togene ser ud indvendigt – og af, at Alstom leverer. Der har været mange, mange huller i osten, hvor Alstom i sidste øjeblik har udskudt noget, fordi de ikke har haft fuldstændigt styr på, at designet var i overensstemmelse med toget,« fortæller han.

»Du kan godt sige, at vi har det ultimative ansvar, men det hjælper ikke rigtigt noget, for de to aktører, som hjælper os, leverandøren og operatøren, er nødt til at tage deres del af kagen. Det vil være klædeligt, hvis alle påtager sig deres roller og ansvar.«

Det har Banedanmark vel selv været med til at foreslå, i og med at kontrakten ligger hos jer selv?

»Nu er det jo før min tid, men jeg vil i hvert fald ikke foreslå sådan en konstruktion fremadrettet,« siger Jan Schneider-Tilli, som for halvandet år siden flyttede fra sit daværende job som ansvarlig for den nye jernbane mellem København og Ringsted til signalprogrammet.

»Det er en bedre løsning, at operatørerne er indkøber af udstyret. Det er sådan set deres tog. Når de indkøber nye tog, så er de på forhånd udrustet med ERTMS. Det blander vi os ikke i.«

Alstom ønsker ikke at stille op til interview om signalprogrammet.

ar Schneider Tillii er en praktikkens mand. Hvorfor gøre det mere besværligt.

Desværre lider han under at Banedanmarks egne "cand regneark" har haft for meget at sige. Og at andre , herunder ministeriet og trafikudvalget, ikke sagde fra.

  • 9
  • 0

...at Signalprogrammets problemer ikke er Banedanmarks skyld...
Næ nej, egoistiske operatører der ikke påtager sig ansvar, for ting de ikke har kontrakter på, og skruppelløse leverandører, der kun laver det, der står i kontrakten, kan på ingen måde belastes Banedanmark....

Kom nu ind i kampen, Banedanmark. Alle har jo set og forstået, at I har udbudt noget der ikke fandtes, valgt et unikt kontraktuelt set-up og så fundet den billigste leverandør til at udvikle skidtet, så I kunne være "first movers" i Europa. Den gik så ikke, men istedet for at give de andre skylden, ville det klæde Jer, om i selv kom med et forslag til, hvordan vi nu kommer videre, uden at ødelægge hele ideen om jernbanen som transportform i Danmark.

Jeg er ikke sikker på, at I erså interesserede i, at andre tager de beslutninger for Jer...

  • 5
  • 3

Hvor meget skal signalsystemet interagere med toget?
Kunne man i en overgang køre i en light-udgave, hvor en løs enhed blot viser signalet?
Måske kan man ikke køre så tæt/hurtigt som med det fulde system installeret, men da bedre end slet ikke at kunne køre.

Om man så af sikkerhedsmæssige årsager skal køre med en "bremsemand" til at se på skærmen, og toget var tomandsbetjent er vel samfundsøkonomisk bedre end at have næsten ubrugte skinner liggende.

  • 10
  • 1