Banedanmark fik millioner til at lukke farlige overkørsler i år, men gjorde det ikke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Banedanmark fik millioner til at lukke farlige overkørsler i år, men gjorde det ikke

Illustration: Banedanmark

I 2009 vedtog et bredt flertal i Folketinget at afskaffe de farlige jernbaneoverkørsler, som hverken er sikret mod ulykker med bomme eller trafiklys, og som stort set hvert år er anledning til dødsfald, når trafikanter bliver ramt af tog.

Målet var, at de usikrede jernbaneoverkørsler skulle være nedlagt eller erstattet med sikrede overkørsler senest i 2018, og Folketinget bevilgede derfor 432 millioner kroner til formålet.

At flere af de usikrede overkørsler endnu ikke er nedlagt, blev tydeligt for offentligheden, da et tog i juni ramte en minibus og dræbte to personer nær Varde i en overkørsel, der skulle have været nedlagt tidligere på året.

Tidligst om otte år

119 usikrede overkørsler mangler stadig at blive sikret eller nedlagt, og 26 af overkørslerne når ikke at blive udskiftet inden udgangen af 2018. Af dem bliver de 14 tidligst sikret eller nedlagt fra midten af næste årti. Nærmere bestemt mellem 2026 og 2030, fordi den igangværende udrulning af det nye digitale signalsystem forsinker processen. Det oplyste Banedanmark tidligere på året til Ingeniøren.

Læs også: 14 jernbaneoverkørsler bliver først sikret om otte år

Offentligt tilgængelige dokumenter viser imidlertid, at Banedanmark har fået tilført yderligere et tocifret millionbeløb for netop at fremskynde processen og lukke den sidste usikrede overkørsel inden udgangen af 2018.

»Puljen er blevet tilført yderligere midler for at sikre, at alle usikrede overkørsler er nedlagt eller sikret ved udgangen af 2018,« lyder det i Transport,- Bygnings- og Boligministeriets statusrapport for anlægsprojekter fra sidste år.

Hvor er pengene?

Banedanmark bekræfter over for Ingeniøren, at styrelsen har fået bevilget 38,9 millioner kroner ekstra for at afslutte arbejdet i 2018. Pengene kommer fra en pulje af reserver fra afsluttede jernbaneprojekter, som styrelsen skal have grønt lys fra Folketinget til at bruge.

»Pengene er bevilget. Og der er endda bevilget ekstra penge til at blive færdig netop i 2018. Og alligevel står vi nu med 119 usikrede overkørsler, hvor vi burde stå med nul. Det undrer mig meget,« siger Preben S. Pedersen, næstformand i Dansk Jernbaneforbund, som repræsenterer landets lokomotivførere.

»Det er jo et betydeligt millionbeløb, der blev sat af. Og hvor de penge er forsvundet hen, det gad jeg nok at vide,« siger han.

Ulykkerne fortsætter

Imens er jernbaneoverkørslerne ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen stadig blandt de største årsager til alvorlige ulykker på jernbanen. Som Ingeniøren skrev i går, har 32 personer mistet livet i jernbaneoverkørsler fra 2007 til 2017.

»Der sker jævnligt ulykker i disse overkørsler. Gudskelov sker der ikke mange dødsfald, men de sker altså fra tid til anden,« siger Preben S. Pedersen.

»Man lover og lover, og politikerne sætter penge af til, at det skal bringes i orden. Og så er det ikke sket alligevel,« siger han.

Sidste år skete der desuden 135 såkaldte nærvedpåkørsler i jernbaneoverkørsler, hvor tog har været i risiko for at påkøre trafikanter.

Læs også: 32 dødsfald på ti år: Danmark har stadig 314 livsfarlige jernbaneoverkørsler

Ingeniøren har stillet Banedanmark en række spørgsmål om sagen. Styrelsen har ikke ønsket at stille op til interview, så alle spørgsmål og svar er sendt skriftligt.

Hvad sker der med de 38,9 millioner kroner, når det nu alligevel ikke lader sig gøre at sikre, at arbejdet bliver færdigt i 2018?

»Midlerne videreføres på finansloven som beholdning (opsparing) til anvendelse, når projekterne gennemføres,« skriver Banedanmarks presseenhed.

Hvordan kan det være, at de nu indgår som en generel fordyrelse af arbejdet med overkørslerne? Det var jo meningen, at de penge specifikt skulle bruges på at sikre, at arbejdet blev færdigt i 2018. Når det ikke lader sig gøre, er der vel ikke længere et grundlag for at bevilge de 38,9 millioner kroner?

»De 38,9 millioner kroner er tilført for at sikre, at alle overkørsler, som projektet omfatter, kan nedlægges og opgraderes. Pengene er afsat og overføres som opsparing i Finansloven indtil de anvendes til det formål, som de afsat til,« skriver Banedanmark.

Den melding vækker opsigt i Dansk Jernbaneforbund.

»Pengene er bare blevet opslugt af systemet. Det er jo fantastisk, at det kan lade sig gøre, når de penge var øremærket til noget bestemt. Så er der jo noget helt galt,« siger Preben S. Pedersen.

Forsøger at fremrykke arbejdet

Efter dødsulykken nær Varde tidligere på året blev den politiske forligskreds bag aftalen igen enig om, at arbejdet med de usikrede jernbaneoverkørsler skal fastholdes og gennemføres hurtigst muligt, meldte Transport,- Bygnings- og Boligministeriet ud. Det får dog ingen effekt i praksis, eftersom det ikke muligt at fremskynde processen.

»Forligskredsen har afsøgt muligheden for at fremskynde processen, men har noteret sig, at det ikke er praktisk muligt,« skriver ministeriet i samme pressemeddelelse.

Banedanmark oplyser over for Ingeniøren, at man nu alligevel vil undersøge om det er muligt at fremrykke arbejdet med at nedlægge eller sikre nogle af de 14 overkørsler, som ellers skulle vente til mellem 2026 og 2030,

»Banedanmark vil i den forbindelse gå i dialog med de kommuner, overkørslerne ligger i, for at afsøge andre muligheder for hurtigere nedlæggelse,« skriver styrelsen.

Banedanmark har blandt andet afholdt et møde med Varde Kommune om muligheden for at nedlægge den ulykkesramte overkørsel 163 nær Varde.