Banedanmark får frataget ansvaret for S-banen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banedanmark får frataget ansvaret for S-banen

Foto: Nanna Skytte/Ingeniøren

Banedanmark kommer til at afhænde ansvaret for infrastrukturen på den københavnske S-bane. Det bliver resultatet af dagens aftale mellem VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om togtrafikken i hovedstadsområdet.

Ansvaret for togdriften og for Banedanmarks infrastruktur på S-banen bliver udbudt og lagt sammen i én organisation i forbindelse med den omstilling til førerløs togdrift, som aftalen også indeholder. Det skal ske gennem et såkaldt OPP (Offentligt Privat Partnerskab), som skal dække både overgangsfasen fra konventionel til automatisk drift og i den efterfølgende driftsfase.

»Med aftalen ønsker vi, at en privat aktør skal have ansvaret for infrastrukturen og for udrulningen af det automatiske system, mens DSB skal være hovedansvarlig for afviklingen af den konventionelle togdrift,« siger transportminister Ole Birk Olesen under præsentationen af den nye aftale.

DSB ejer hardwaren

DSB skal så fremover eje skinner, tog og stationer på S-banen uden at blande sig i driften, svarende til organiseringen af metrosystemet i København.

S-togene står i dag for 60 procent af DSB’s passagertal og 27 procent af DSB’s samlede kørsel målt i togkilometer. For Banedanmark udgør S-banen ifølge Transportministeriet omkring 20 procent af Banedanmarks samlede udgifter til drift, vedligehold og fornyelse. Det er med andre ord en betydelig andel af DSB og Banedanmarks opgaver, der bliver overdraget til en privat aktør i den kommende konstellation.

Nyt signalsystem

At lade lade S-togene køre i førerløs drift har længe været et ønske i Transportministeriet. Og det er den igangværende udskiftning af det gamle fysiske signalsystem med det digitale signalsystem CBTC, der gør springet muligt, eftersom en stor del af togkørslen med det nye system i forvejen kan foregå automatisk.

Set i dette lys er det overraskende, at Banedanmark nu bliver skrevet ud af ligningen, eftersom styrelsen har ansvaret for udrulningen af det nye CBTC-system og dermed indsigten i det signalsystem, der skal gøre omstillingen til førerløs togdrift mulig.

DF utilfreds med Banedanmark

Hos Dansk Folkeparti lægger transportordfører Kim Christiansen ikke skjul på, at beslutningen blandt andet skyldes utilfredshed med Banedanmark, som over de seneste år har oplevet problemer med netop implementeringen af det nye signalsystem.

»DSB bliver en del af dette her, ligesom metroselskabet er det i dag. Man får bare nogen andre til at stå for driften. Det gælder også driften af skinnerne, og det er vi rigtig godt tilfredse med: Vi har set, at Banedanmark ikke er i stand til at løfte opgaven. Og vi håber, at man vil opnå væsentlige forbedringer ved at privatisere den del af driften. Så det er en god dag for S-banen,« udtalte Kim Christiansen ved dagens præsentation.

Et udbud af den automatiske drift vil ifølge Transportministeriet give et effektiviseringspotentiale på 1,3 milliarder kroner, som kan omsættes til en øget betjening. Det kan ifølge ministeriet give kapacitet til knap 13 millioner ekstra passagerer om året.

Hvordan den præcise organisering af S-togsdriften skal se ud, vil transportpolitikerne tage stilling til på baggrund af en analyse, som vil blive færdiggjort inden sommeren 2018, siger Ole Birk Olesen.

Banedanmark har ikke ønsket at kommentere på den nye aftale.