Banedanmark erkender fejl i behandling af entreprenør

Banedanmark melder nu åbent ud, at det var en fejl, at der blev nedlagt forbud mod at samarbejde med entreprenøren Ravn Bane Aps.

»Der er begået fejl i forhold til Ravn Bane ApS, og det beklager vi. Vi har taget den kritik, vi har fået, meget alvorligt, og har iværksat en række tiltag for fremadrettet at sikre en korrekt administrativ sagsbehandling,« siger Banedanmarks HR-direktør Charlotte Smidt i en pressemeddelelse.

I 2014 var en direktør i Banedanmark blevet voldsomt irriteret over, at entreprenøren Ravn Bane Aps havde ansat flere af Banedanmarks medarbejdere. I en e-mail til entreprenøren skrev han blandt andet:

’Jeg vil derfor bede dig om ikke aktivt at opsøge vores medarbejdere, hvis du ønsker fortsat at samarbejde med Banedanmark Produktion. Du er i din fulde ret til at slå stillinger op, men jeg bryder mig ikke om, at du udnytter vores venlighed til rent ud sagt at stjæle vores nuværende medarbejdere. Det er ufint og meget uetisk. Så stop det med det samme!,’ står der blandt andet.

Læs også: Banedanmark-direktør sigtet for embedsmisbrug

Ved siden af konflikten om medarbejdere havde Ravn Bane klaget over, at flere af entreprenørens medarbejdere havde fået inddraget de certifikater, man skal have for at kunne arbejde på banen.

Klagen var tilsyneladende en af årsagerne til, at direktøren i Banedanmark efterfølgende forbød sine medarbejdere at indgå kontrakter med Ravn Bane Aps.

’Kære alle, Indtil klagen fra Jesper Ravn er afklaret i TS er det FORBUDT at anvende Jesper Ravn til nogle opgaver OVERHOVEDET, og det er også forbudt at hjælpe med uddannelse. Jeg ønsker en aktiv tilbagemelding fra hver af jer om, at I ikke har opgaver sammen med Jesper Ravn. Hvis I har, skal det stoppes med det samme,’ skrev han i en e-mail. En formulering, som Charlotte Smidt i dag kalder 'en klokkeklar fejl.'

»Den mail var en klokkeklar fejl, og den blev mundtligt tilbagekaldt seks dage senere den 5. februar 2014. Det burde dog også være sket skriftligt. Den 11. februar 2014 kontakter produktionsdirektøren Ravn Bane ApS, og siger at de er velkomne til at byde på to kommende opgaver på lige fod med andre. Ravn Bane ApS byder på én, og vinder opgaven,« siger hun i pressemeddelelsen.

Benægter forskelsbehandling

Direktøren er i dag blevet sigtet for embedsmisbrug af politiet, og Ravn Bane Aps har stævnet Banedanmark for over 15 millioner kroner i tabt omsætning i 2014.

Påstanden om forskelsbehandling bestrider Banedanmark imidlertid.

I 2013 havde Ravn Bane Aps en omsætning hos Banedanmark på 5,7 millioner kroner, og i 2014 voksede den til 12,3 millioner kroner. Omsætningsvæksten og det faktum, at forbuddet blev ophævet meget hurtigt, indikerer ifølge Banedanmark, at entreprenøren ikke har været udsat for forskelsbehandling.

'Ud fra det omfang af opgaver, som Ravn Bane ApS har udført for Banedanmark i 2014, mener Banedanmark ikke, at der har været tale om forskelsbehandling,' står der i pressemeddelelsen. Banedanmark afventer derfor nu, at 'Ravn Bane ApS fremlægger dækkende dokumentation for tabt omsætning, så sagen kommer videre.'

Emner : 3D print
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På den ene side kan man vel argumentere for, at prisen på arbejdskraft i vid udstrækning er drevet af udbud og efterspørgsel. Og således ville BD vel selv kunne have imødekommet problemet ved at have implementeret begrebet loyalitet i ansættelseskontrakterne - hvilket jo så selvsagt også måtte smitte af på lønsedlerne.

På den anden side kan man vel ikke fortænke Ravn Bane i, at forsøge at hyre medarbejdere, der allerede har den nødvendige uddannelse, og dermed den påkrævede certificering.

Minder denne situation ikke lidt mere end bare en lille smule om dengang Arriva kom på banen (om jeg så må sige) i Danmark? Dengang opstod der også en akut mangel på lokomotivførere hos DSB.

En ting er, at en BD direktør forsøger, at motivere Ravn Bane til ikke at gå på strandhugst efter medarbejdere. Men hvad nu hvis de to virksomheder havde indgået en aftale om ikke, at kapre medarbejdere fra hinanden? Ville dette så ikke kunne betragtes som et slags kartel, med henblik på at holde salgsprisen på arbejdspladser på et kunstigt højt niveau?

Ja, du læste rigtigt: salgsprisen på arbejdspladser. For en arbejdsplads gælder, at: salgsprisen er lig arbejdsindsatsens værdi minus udgifter til medarbejderen.

  • 3
  • 1

"Derfor mener Banedanmark ikke, at Ravn Bane er blevet forskelsbehandlet." Det er langt mere interessant at få at vide hvad de mener. altså: Derfor mener Banedanmark, at Ravn Bane IKKE er blevet forskelsbehandlet.

I øvrigt er det i min optik uetisk at Ravn bruger juraen til at hente penge op af lommerne på borgerne. 6 dage kan næppe svare til 15 mio kr tabt fortjeneste. Det er ikke omsætning de skal søge dækket. "Smartness" skal man ikke skilte med !!! Det vil resultere i at borgerne får for 15 mio kr ringere kvalitet fra BD = skal tabe mere tid i transport - hvilket koster samfundet langt mere. Fy Fy Skamme

  • 1
  • 2

Er jo et evigt aktuelt emne, der altid rydder siderne i medierne. For der forventes altid lidt bedre dømmekraft og overblik fra dem der lever af de skattefinansierede jobs både direkte og indirekte. Imidlertid er der tale om David og Goliath. Og den forsmåede part, ham der tabte egne penge, må da have mulighed for at skabe røre i andedammen. Ny har vi hørt Davids indlæg, men hvad mener Goliath? Kan han ikke træde frem og fortælle hvorfor han skriver breve i den tone. Hvad hedder han og hvor stort område er han eller hun ansvarlig for? Men det er nok sjældent at den slags sager offentliggøres, men tendensen er den samme i mange andre jobs i det offentlige, med angiveligt ulovlige metoder til at undgå denne eller hint firma for at opnå kontrakter. Dette kaldes sortlistning og findes i større skala i såvel kommuner som regioner som i staten, der jo udbyder rigtigt mange opgaver. I det hele taget er der en bestemt måde man skal håndtere offentligt ansatte for at komme i betragtning for jobs. Og uha de tåler slet ikke kritik. For så er man straks på den sorte liste. Der vil komme langt flere sager i retssystemet, hvis f.eks. klagenævnet for udbud fik komplet indblik i de finker der begås fra offentligt ansatte udbydere af opgaver. Men så snart man indbringer en sag for klagenævnet bliver man sortlistet af de offentlige udbydere, så derfor ses disse klager over embedsmænds forudfattede holdninger til bestemte firmaer aldrig.

  • 1
  • 2

Det er jo mange år siden, at det var comme il faut, at handle mennesker. Men, i sportsverdenen har man kunne omgå denne gode tone, ved ikke at handle spillere, men kontrakter med spillere. Og så er det ikke mere handel med mennesker, men kun handel med mennesker.

Og det gør jo en forskel - gør det ikke?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten