Banedanmark ånder lettet op: Repareret server klarede S-togsmyldretid

Hårdt plagede S-togspendlere og Banedanmarks teknikere kan drage et lettelsens suk i dag. Efter udskiftninger af en del af hardwaren i den ene af de servere, som Banedanmark overvåger og styrer S-togsnettet med, klarede fjernbetjeningssystemet sig nemlig gennem morgentrafikken uden at blive ramt af de udfald, som har lammet S-togsnettet flere gange de seneste to måneder.

»Morgenen er gået helt fint,« fortæller sektionsleder Claus B. Christiansen, da Ingeniøren besøger Banedanmarks drifts- og informationscenter S-tog på Kalvebod Brygge.

Uden et overblik over togpositioner og sporskifternes indstillinger er Banedanmarks trafikledere som flyveledere uden radarskærme. Nu håber Banedanmark, at en udskiftning af hardwaren i den ene af systemets to servere kan fjerne årsagen til udfaldene. Foto: Ulrik Andersen Illustration: Ulrik And'

Centret er bemandet af medarbejdere fra Banedanmark og DSB, som sammen har ansvaret for at holde S-togssystemet i gang.

Få nyhederne direkte i din indbakke - tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Rummet er domineret af en stor kurvet skærmvæg, hvor samtlige 170 km S-togslinjer er vist. Foran væggen er der fem skriveborde fyldt med skærme, hvor fem trafikledere holder øje med hver deres del af strækningen. Skærmen viser status på sporskifter og togenes placeringer.

Læs også: S-tog holdt igen bomstille: Historisk nedbrud for anden dag i træk

Stemningen i lokalet er afslappet. Slet ikke som i morgentimerne torsdag og fredag i sidste uge, hvor alle togplaceringer og sporskifter begyndte at blinke blåt.

»Det betød, at vi ikke får informationer ind fra systemet, så vi var nødt til at stoppe alle togene.«

Backupfjernbetjeningsanlægget har kun to betjeningspladser mod fem på hovedanlægget. Efter en hurtig opgradering af anlægget kan Banedanmark nu afvikle en normal køreplan fra det. Men hvis der sker større forstyrrelser, vil det tage længere tid at genoptage driften end på det normale anlæg. Banedanmark har nu fundet en sum penge til yderligere opgraderinger for at forbedre robustheden af systemet. Illustration: Ulrik Andersen

For at genoprette driften måtte trafiklederne styrte ind i et tilstødende rum, hvor et backupbetjeningsanlæg har samlet støv, siden Banedanmark installerede det nuværende fjernbetjeningsanlæg i 2006-2007.

Læs også: Manuelt backupsystem skal give S-tog færre forsinkelser

»Vi brugte det egentlig kun, når softwaren skulle opdateres. Men heldigvis sagde vi ja, da Siemens spurgte, om vi ville have det stående som et backupanlæg. Det har vi haft god brug for nu,« siger Claus B. Christiansen.

Siden 13. februar har der været fem længerevarende udfald og omkring ti mindre udfald af op til 30 sekunders varighed, som ikke har påvirket trafikken.

»Men der har ikke været et mønster i udfaldene, hverken med hensyn til tidspunkterne, de skete, eller belastningen på serverne.«

Læs også: Overbelastet server hovedmistænkt bag S-togsnedbrud

Derfor var det først torsdag og fredag, at Banedanmarks og Siemens’ teknikere for alvor indledte jagten på udfaldenes årsag. Foreløbig tyder det på, at hardwaren i den ene server havde en defekt, og loggen tyder på, at den fejlramte server ikke var i stand til at overføre opgaver til den anden server, når den blev overbelastet. I stedet blev svartiderne bare længere og længere.

Overvågning af servernes strømforbrug og processoraktiviteten afslørede, at den ene server brugte mere strøm og mere processorkraft end den anden. Det indikerede, at der var en fejl på hardwaren. Efter en udskiftning reagerer serverne igen ens på belastning. Illustration: Ulrik Andersen

Teknikere fra Siemens vil overvåge fjernbetjeningssystemet ugen ud. Derefter kan der komme et opgør om, hvem der skal betale for udfaldene. Banedanmarks kontrakt med Siemens indeholder et krav om oppetid, men Banedanmarks chef for teknisk drift, Søren Boysen, vil ikke gå ind i den diskussion nu.

»Vi koncentrerer os om at finde fejlen. Derudover har vi ingen kommentarer,« siger han.

Se Ingeniørens fokusside om nye signaler til den danske jernbane