Banebrydende robotarm indstillet til Produktprisen

Indtil for få år siden var robotter til industrien kæmpemonstre, der befolkede samlebåndende i bilproduktionen, men Universal Robots fra Fyn har revolutioneret anvendelsen af robotter ved at udvikle betydeligt mindre og langt mere betjeningsvenlige robotter, der let kan finde indpas i en mindre virksomhed.

Nu har selskabet indstillet deres seneste robotarm UR10 til Produktprisen i kategorien Globalprisen med fokus på globalt salg.

'Da UR10 kom på markedet, vakte den fra starten stor opmærksomhed, herunder på internationale industrimesser i Europa, USA og Asien. Det har resulteret i en massiv interesse fra både nye distributører og industrikunder. Således er antallet af forhandlere globalt vokset fra 70 til 105 på blot et halvt år, ligesom antallet af solgte robotter i alt fra Universal Robots ventes at lande på 1000 i alt i 2012 svarende til cirka en fordobling af salget i 2011.

Den brugervenlige robot UR10 er svaret på et udækket behov for fleksibel automation hos alle størrelser virksomheder i industrien globalt. Den store efterspørgsel på UR10 skaber mange nye danske job. Illustration: Universal Robots

Erfaringen viser, at robotten ikke fører til tab af arbejdspladser, tværtimod løser den oftest medarbejdere fra ensidigt, gentaget arbejde, så de kan koncentrere sig om mere udfordrende opgaver og opleve en større arbejdsglæde.

Ved at overlade en række fremstillingsprocesser til robotten har den enkelte virksomhed samtidig nemmere ved at leve op til en række strenge kvalitetskrav, der kræver at en proces bliver udført på præcis samme måde hver gang,' skriver selskabet i deres indstilling.

Ingeniørens Produktprisen 2012 - kom og vær med

Illustration: Marci Papineau Gottlieb

Læs alt om Produktprisen herEt væld af produkter er indstillet til Produktprisen 2012, og dommerne går nu i gang med at vurdere hver og et.
I år har der været så stor interesse for arrangementet, at vi har besluttet at udvide det til en hel dag med et skarpt konferencespor - alt sammen om produktudvikling. Det bliver afholdt hos Aalborg Universitet i Nokias gamle bygninger i København.

Her vil man eksempelvis høre om trends inden for produktudvikling som 3D-print og brugerdrevet innovation, og man har mulighed for at få praktiske råd om patentering og finansiering.

Uddelingen af priserne sker ved et arrangement den 7. november. Se programmet og tilmeld dig her

Dokumentation

Læs Universal Robots' indstilling af UR10