Banebrydende nyt låg løser damvarmelagrenes største svaghed

Plus6. januar 2021 kl. 11:037
Damvarmelager, marstal, låg
I modsætning til tidligere generationer af låg til damvarmelagre vil det nyudviklede låg til damvarmelageret ved Høje Taastrup kun have et varmetab på 10 procent og en levetid på 25 år. Illustration: Aalborg CSP.
Med et nyt skalerbart design af isolerende låg til damvarmelagre er teknologiens største svaghed umiddelbart blevet løst. Nu er lande i Europa begyndt at vise interesse for den danske damvarme-lagerteknologi.
Artiklen er ældre end 30 dage

​Der er flere opsigtsvækkende aspekter ved det nye damvarmelager ved Høje Taastrup. Det er det første af sin slags, der kobles på et meget stort fjernvarmeområde med 500.000 forbrugere, og i modsætning til alle tidligere damvarmelagre herhjemme er det ikke et sæsonlager. Derimod skal det op- og aflades 25 gange årligt.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
7. januar 2021 kl. 01:53

Hvad med et let overtryk inde i låget, ikke ville holde vandet ude? Det har de gode folk nok tænkt på, men det kunne være interessant at høre hvorfor det ikke er en god løsning.

7
6. januar 2021 kl. 20:11

[...] mon de ikke mener 10% af den "indfyrede" effekt?

Energistyrelsens teknologikatalog[1] for energilagring sætter typiske round-trip virkningsgrader for damlagre til mellem 60% og 80% - og det er vel at mærke med 0% konveteringstab. I den sammenhæng lyder tab på under 10% af indfyret effekt utroligt små.

Jeg vil gerne tilslutte mig koret af læsere der undres over hvad de 10% dækker over.

1: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/technology_data_catalogue_for_energy_storage.pdf

3
6. januar 2021 kl. 12:14

fordi vi bruger mere og mere plads til industrimaskiner som disse varmelagrer, solpanel marker, vindmøller og alle de andre tåbelige krumspring vi laver for at udnytte difuse, ustabile energikilder.

Vi ødelægger vores natur og landbrugs områder, både her i landet og i andre lande ved at bygge, sælge og advokerer for disse "ikke løsninger", som kun tjener som indtægtskilder, men intet positivt bidrager til natur og klima.

Det er deprimerende at se intilligente og veluddannede ingeniører, kaste sig over den slags opgaver, i stedet for at se på de virkelige problemer og finde rigtige langtsigtede løsninger.

Spild af talent og resourcer....igen!

2
6. januar 2021 kl. 12:06

Et varmetab på 10% er svært at forholde sig til når man ikke får at vide hvad de 10% tages af og over hvilken tid.

1
6. januar 2021 kl. 11:48

Hvor meget af varmetabet i et traditonelt damvarmelager skyldes at isoleringen bliver våd, og hvor meget skyldes selve kondenseringen?

I det nye system med mere diffusionåben membran lader det til, at kondenseringen bliver højere og varmetabet herved og højere; hvor meget beløber dette sig til?