Banebrydende metode til udstrækning af dna er dansk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Banebrydende metode til udstrækning af dna er dansk

(Redigeret torsdag d. 11/12 kl. 8.36 med ny rubrik, red.)

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) står bag banebrydende udstrækning af et dna-molekyle, og teknologien kan bruges til at gøre det lettere og mere nøjagtigt at genomsekventere dna. Det skriver Videnskab.dk.

Normalt er dna-strenge meget filtrede, næsten som en fiskesnøre, der skyller op på stranden. Men med den nye metode, hvor forskerne lægger dna-strengen i en kanal med væske og varmer den op med laser på midten, kan de rette dna-strengen ud, næsten som stod der en i hver ende og trak i den.

Læs også: XNAzymer: Nu kan enzymer skabes fra syntetisk dna

Når dna’et er strakt - med 80 pct. som i forsøget - er det lettere at sekventere. Desuden skygger genomet ikke for sig selv, når man forsøger at afbilde det. Det sker, fordi dna’et som udgangspunkt søger mod koldere områder. Ved at opvarme det på midten stikker enderne så at sige af og strækker dermed midten ud.

Forsøget er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Physical Review Letters, og der er især to ting, den nye fremgangsmåde kan bruges til i den videre sammenhæng, forklarer ph.d. og forsker Jonas Nyvold Pedersen fra DTU, Institut for Mikro- og Nanoteknologi. Han har sammen med kollegerne Rodolphe Marie, Henrik Flyvbjerg, Christopher Lüscher, Lasse Thamdrup og Anders Kristensen udført forsøget.

Læs også: Biobanker skal forhindre nytteløs medicin til danskerne

»Det er et forsøg, der har to forskellige perspektiver. For det første viser vi, hvordan man kan strække dna'et, så det er til at fotografere gennem et mikroskop. Det gør det nemmere at danne sig et overblik over, hvordan det ser ud,« siger han til Videnskab.dk.

Det kan blandt andet føre til, at man med tiden kan fotografere dna’et i så stor detaljerigdom, at de enkelte basepar kan ses. Når man kan fotografere hele genomet, slipper man for at »klippe« fiskesnøren i millioner af stykker for derefter at sætte dem sammen igen - uden en manual. Det har ellers været den hidtidige metode til kortlægning, men den kræver stor computerkraft, og man har ikke noget facit, når man skal vurdere rigtigheden og kvaliteten af den endelige genomsekventering.

Læs også: Dna’ets fader sætter sin nobelprismedalje til salg

»For det andet kan man bruge teknikken til at komme tættere på et svar på et fysisk fænomen, som vi har svært ved at forstå,« siger Jonas Nyvold.

Modsat fysiske love for partikler og gasarter, som vi kender, har dna-strenge nemlig nogle andre fysiske egenskaber, som forskerholdet kun lige er stødt på. Det er for eksempel ikke altid, at dna’et søger mod kulde i væske - nogle gange går bevægelsen den anden vej.

Hvor man før brugte vandtanke med flere tusinde dna-molekyler i, kan man med den nye metode hjælpe forskere verden over med at studere bevægelserne og de fysiske kræfter helt ned på det enkelte genom, faktisk så detaljeret, at man kan måle de fysiske kræfter.

Emner : Genteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg gætter på at strukket kommer med i næste udgave. I min familie er det "bedte", der er ved at udkonkurrere "bad". I forrige generation var det "gravede" og "galede" der slog "grov" og "gol" af pinden. Og Bumerang og Bulevard er også afløst af "ukorrekte" og "moderne" stavemåder.
Hvis vi endelig skal læse korrektur, så står der "filtrerede" et sted, hvor "filtrede" nok var meningen. Men send dog en mail til Christian i stedet for :-)

  • 1
  • 2

Hvor man før brugte vandtanke med flere tusinde dna-molekyler i, kan man med den nye metode hjælpe forskere verden over med at studere bevægelserne og de fysiske kræfter helt ned på det enkelte genom, faktisk så detaljeret, at man kan måle de fysiske kræfter.

Hvad i alverden mener journalisten med det her?!!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten