Banebrydende havbaseret elnet går i prøvedrift tirsdag

I februar 2018 blev fundamentet til transformerplatform til havmølleparken Krigers Flak monteret; nu starter test af det samlede såkaldte havbaserede el-net mellem Danmark og Tyskland. Illustration: Jan de Nul

Når to energiministre og en EU Kommissær tirsdag indvier et nyt og banebrydende havbaseret elnet, »Kriegers Flak Combined Grid Solution« (CGS), så er nettet endnu ikke officielt sat i kommerciel drift; det sker først medio december.

I stedet starter nu to måneders prøvedrift af elnettet, der har en overførselskapacitet på 400 MW.

Læs også: Verdenspremiere: Danmark og Tyskland udveksler strøm via havvindmølleparker

Her skal Energinet og deres tyske samarbejdspartner, 50 Hertz, skal teste den feature, som er det nyskabende i hele projektet: At tilslutningskablerne mellem én dansk og to tyske havmølleparker samtidig kan anvendes til at transportere strøm mellem landene, når det ikke blæser.

Et system, som kommer til at danne skole for net-tilslutning af de energiøer, som regeringen og dens aftalepartier har vedtaget at arbejde for.

»Vi skal teste et system, der – på basis af vindprognoser – skal kunne forudsige, hvilken transportkapacitet mellem landene, vi kan byde ind med på elmarkedet,« siger projektleder Per Obbekjær fra Energinet.

»Kriegers Flak Combined Grid Solution« kombinerer nettilslutning af havmølleparker med et eksportkabel til strøm mellem to lande. Illustration: Energinet

Han forventer, at ABB vil overdrage konverteranlægget i dag eller i morgen til projektpartnerne, og så starter testen, som man regner med vil tage et par måneder.

Bruger Kontek kabel i testen

»Vi har heldigvis endnu et kabel mellem Tyskland og Danmark, nemlig Kontek-Kablet, som indgår i testen på den måde, at hvis vi for eksempel vil prøve at sende en bestemt mængde effekt fra omformeren mod nord, så kan vi tilsvarende skrue ned for effekten på Kontek-kablet, og på den måde mærker markedet ikke nogen forskel,« forklarer han.

Testen skal udføres i et samarbejde mellem Energinets kontrolcenter i Skærbæk og 50 Hertz’ i Berlin.

Læs også: Danske vindmøller stoppes stadigt oftere

Fordi Østdanmark og Tyskland tilhører hver sit synkronområde, at det er nødvendigt at etablere et dobbelt omformeranlæg på en eksisterende transformerstation i Bentwisch nær Rostock i Nordtyskland.

Det ene omformeranlæg ændrer vekselstrømmen fra det nordiske elsystem til jævnstrøm. Det andet omformeranlæg ændrer jævnstrømmen tilbage til vekselstrøm, der er synkroniseret med det europæiske elsystem. Ved eksport fra Tyskland til Danmark sker det modsatte.

Back-to back gav problemer

Det er disse såkaldte back-to-back systemer, som ABB har leveret og som der tidligere har været tekniske udfordringer med.

Men nu er disse problemer ifølge Per Obbekjær overvundet, og anlægget klar til at blive afleveret.

Læs også: Mindre skygger fra elmaster og ekstra kabler i jorden: Jyske højspændingsledninger bliver 668 millioner dyrere

Kriegers Flak havmøllepark, som får en samlet effekt på 600 MW, forbindes til det danske elnet med to stk. 220 kilovolt kabler, mens den tyske park Baltic 2 forbindes til det tyske elnet med 150 kilovolt kabler.

Forskellene i spændingsniveau betyder, at der også er behov for at etablere en 150/220 kilovolt transformerstation på havet, som er opført tæt på den ene af de to danske offshore transformerstationer.

Læs også: Det store byggesæt: Fundamenter til havmøllepark sænket på plads

Kriegers Flak Combined Grid Solution koster cirka 2,25 mia. kroner, hvoraf halvdelen er betalt af EU.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så alt til havs kommer altså via Sjælland til at køre synkront med Sverige. Man skulle ellers umidddelbart tro, at der var bedre sikkerhed for stabilitet på den tyske - og dermed "fastlandseuropæiske" - side.

  • 1
  • 10

Er der én med indsigt i det tekniske omkring sådanne anlæg, som vil forklare hvilke komponenter der anvendes? Jeg arbejder med frekvensomformere til dagligt, men forestiller mig ikke at der blot sidder standard dioder/IGBT`er. Jeg er bare nysgerrig- på forhånd tak!

  • 11
  • 0

Typisk anvendes IGBT'er da anlægget dermed kan gøres selvkommuterende og kan agere "black start". Selvkommuterende har den klare fordel at der ikke kræves en masse reaktiv effekt fra nettet, som det ellers er tilfældet med HVDC der bruger thyristorer.

Thyristor-baseret HVDC har typisk lavere samlet tab, men der er tilgengæld risiko for kommuteringsfejl hvis ikke elnettet er tilstrækkeligt stabilt. Jeg husker noget med at Skagerrak-forbindelserne led lidt af kommuteringsfejl, hvilket Skagerrak 4 (der er selvkommuterende) hjalp med.

Hvis jeg ikke husker helt galt, bruger ABB i det her setup deres "HVDC Light" løsning. Lidt info: https://www.hitachiabb-powergrids.com/au/e...

  • 10
  • 0

Strømvarmetab fra undersøiske elkabler udgør minimalt problem i forhold til eltransmission på land, idet vandet effektivt fjerner varmen fra kablernes isolering, og idet det er det samme vand som i de arktiske egne, så køles billige men overhedede kabler godt når de ligger under vandet. Det vand tager lang tid at varme op, fordi der er bare så meget is ved polerne.

Kølekapacitet er jo nødvendig når så stor en del af atmosfærens bevægelsesenergi omsættes til varmeenergi. Nå ja det er jo længe siden Lademanns leksikon under entropi redegjorde varmedøden, men nu har symptomerne vist sig globalt.

Vindkraft er på naturens bekostning, vandmiljøet får mindre beluftning. Selvfølgeligt kan der lokalt etableres kunstig beluftning af vand med vindmøllestrøm, men det er et kredsløb som kræver meget strøm, og det kan give mere global opvarmning end egentlig beluftning. Den moderne forretningsmand vil naturligvis også øjne forretninger der, ligesom dambrug blev en forretning da kloakkerne gjorde det af med spiselige fisk fra naturen.

Men det jeg tænkte på, det er tomgangstabet, som kan blive ganske betydeligt ved transformerstationer der har lav gns- ydelse, men er dimensioneret til store strømstyrker.

Man kan ikke tvinge folk til at købe strøm, der koster mere end produceret med en hjemmegenerator. Når de bliver udbredt, så er der ikke mange til at betale hvad elnettet koster.

  • 2
  • 27

Kølekapacitet er jo nødvendig når så stor en del af atmosfærens bevægelsesenergi omsættes til varmeenergi.

Det her har jeg vist forsøgt at forklare dig mange gange før, men vi prøver lige een gang til:

Atmosfærens bevægelsesenergi vil under alle omstændigheder blive omsat til varmeenergi.

Hvis atmosfærens bevægelse var tabsfri, ville vindhastighederne accelerere for evigt, når den indkommende energi fra solen skabte ny bevægelsesenergi i atmosfæren.

  • 9
  • 0

øh...... Måske din kommentar hører til i en anden tråd? Jeg er på udebane rent fagligt angående elnet, men ser absolut ingen kobling mellem din tilføjede kommentar og så emnet "elnet" i artiklen.

  • 3
  • 1

Atmosfærens bevægelsesenergi vil under alle omstændigheder blive omsat til varmeenergi.

Ja, såfremt atmosfæren ikke rummer liv, men

1.: Planter er afhængige af ventilation for at undgå ødelæggelse af svampesygdomme, planter optager vindens bevægelsesenergi, som en symbiose med forøget fordampning fra bladene.

2.: Alle ved at sundheden i vandmiljøet stiger når det blæser, og når der hvirvles vand op i luften, dannes der skyer, hvorfra vandet igen falder som regn.

Eksempelvis når blæsten løfter vand op fra havets eller søers overflade, da forøges vandets potentielle energi, og idet at vindens energi også går til at opløse vandet i molekyler, da reduceres energien ikke til den samme mængde kinetisk energi.

Når vand befinder sig som molekyler i atmosfæren, bindes der hhv. O2, N2 og CO2 dertil. Når vand igen kommer ned som regndråber, giver disse tre stoffer livsbetingelser til jordens mikroorganismer, der omsætter affaldsstoffer eller gødning til plantenæring. Vanding med grundvand er ok til nødsituationer, men grundvand alene bevirker svage og sygelige planter.

Det er vistnok kun på cykelstierne blæsten kan undværes.

  • 1
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten