Bambus-bro kan bære lastbil på 16 tons

Professor Yan Xiao, som er tilknyttet University of Southern California og universitetet i kinesiske Hunan, har udviklet en ny metode til at konstruere bjælker af bambus. Bjælkerne er så stærke, at de kan benyttes til at bygge blandt andet vejbroer.

Ifølge Newscientist er den nøjagtige fremstillingsmetode til bjælkerne en hemmelighed. Yan Xiao fortæller dog, at bambus-rørene skæres i mindre stænger, som derefter limes sammen.

Når bjælkerne er fremstillet, er det en smal sag at bygge en bro. Ifølge en pressemeddelelse fra University of Southern California brugte otte arbejdere i Hunan-provinsen kun en uge på at bygge den første vejbro af bambus - helt uden brug af tunge entreprenørmaskiner.

Foreløbig er trafikken på den ti meter lange bro begrænset til køretøjer under otte tons, men ifølge pressemeddelelsen har test på den seneste konstruktion vist, at bambussen kan holde til langt højere belastninger. Newscientist skriver, at vejbroen er målt til at kunne bære lastbiler på 16 tons.

Ifølge Yan Xiao er det muligt at bygge bambusbroer på op til 30 meter, men der er også andre anvendelsesmuligheder. Den kinesiske professor har konstrueret, hvad han kalder et mobilt hus, i bambus, og lige nu er han ved at designe en prototype på et enfamilieshus i to etager på 250 kvadratmeter. Det kommer til at minde om de træhuse, som er udbredte i Californien.

Bambus har været brugt som byggemateriale i tusindvis af år i Kina. Kilo for kilo er det stærkere end stål, men først og fremmest bliver rørene op til flere meter høje i løbet af få år. Der er tale om en græsart, som vokser op igen, når rørene er høstet.

For klimaet er der tale om en rigtig god investering i forhold til de traditionelle betonkonstruktioner. Cement-produktion er en af de største CO2-skurke, mens bambussen binder drivhusgassen fra atmosfæren og lagrer den i bjælkerne.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra University og Southern California

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja bare bjælkerne er er rigtigt understøttet på alle 30 meter, kan de sikkert bære hvadsomhelst.

Men hvis journalisten mener, at der er tale om broer med frie spænd på 30 meter, ville det da være opportunt, at medgive os dimensionerne....så vi vor benovelse kunne sige: "Novra"

Men disse dimensioner er så hemmelige, at man kun viser en 10 meter 16 ton bro, belastet med en 8 ton lastbil.

Hvis man fastholder denne sikkerhedsforskrift ,vil der sikkert kun kunne køre en Citroen Berlingo på 30 meter broen.

  • 0
  • 0

Det er da en udmærket nyhed Magnus har skrevet, selv om han som Bjarke skriver er lidt benovet over de 16 tons, hvilket ikke er meget i brosammenhæng.

Som jeg læser indlægget, er det limtræ af bambus vi taler om. Og som med alt limtræ øger man bærevnen af træ ved at lime det sammen af stumper.

Det skyldes at konsekvensen af de småfejl og den heraf følgende bæreevnereduktion, der altid findes i træ (og i bambus), formindskes. Limtræ kan fx bære op til det dobbelte af almindelige træbjælker.

Også i Danmark har man bygget træbroer af limtræ med succes (ved Skjern Å).

Et stort problem i Danmark er holdbarheden, hvor træ jo som bekendt let rådner op i et vådt klima. Forholdene i Kina kender jeg ikke - de er sikkert forskellige rundt om i landet.

En andet aspekt er broens egenvægt. En bambusbro er meget let - en betonbro er meget tung.

Lethed er en stor fordel under opførelsen, mens tyngde ofte er en meget stor fordel under driften, fordi tyngden gør, at trafikbelastningerne kun giver mindre spændingsvariationer.

Christian

  • 0
  • 0

Da bambus holder 30 år i troperne og limtræ bedre end tømmer, så vil den nok kunne holde bedre end armeret beton.

Bambus er langt mere ensartet og fast end træ, man vil derfor kunne lave limtræ af langt større styrke overflade end i dag. Da bambus er tynder i toppen end forneden, så kunne man lave limtræs bjælker med en kærne af to modsatte banbus rør.

Det ville også være smart om man lavede jern kugler med gevinhuller i og i hullerne kunne man så indsætte bambus stænger som havde en metal bøsning for enden, så at man kunne lave en gitter bro. Det gør ikke så meget at bambus har forskelig tykkelse da man kan lave et udvalg af bøsninger og høvle overfladen i en "blyantspidsser". Problemet er om der er en lim som kan få jern og bambus til at hænge sammen.

  • 0
  • 0

almindeligt kendt man bruger bambus til broer og armere med det istedet for jern i kina da det er meget stærkt.

men det er netop stærkt som det er , ser ikke hvordan det kan blive stærkere ved at blive skåret op og limet sammen igen, det vil da blive mere kompakt og derved veje mere, nå dem om det når de mener det skal være en hemmelighed er det kun en gaaab nyhed,

hura jeg har fundet de vises sten men øv bøv jeg siger det ikke til nogen haha, inderligt undeligt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten