Balladen om en kompliceret aftale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Balladen om en kompliceret aftale

10.147 danskere har indtil videre tilkendegivet, at de vil deltage i næste uges store demonstration mod ACTA. ACTA står for Anti-Counterfeit Trade Act og er en ny, international aftale, der skal dæmme op for grænseoverskridende piratkopiering af både fysiske varer og elektronisk indhold.

Men hvad er det, der har sat sindene så meget i kog, at Danmark ikke siden klimatopmødet i 2009 har set så mange danskere trodse vinterkulden for at demonstrere for en sag?

For det første er mange urolige for, at ACTA vil medføre øget overvågning på internettet. ACTA giver mulighed for at dæmme op for ulovlig deling af musik og film ved, at internetudbydere i højere grad aktivt skal overvåge brugernes trafik og skride ind, når de opdager ulovligheder.

Handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) afviser dog denne frygt og fastslår, at ACTA ikke ændrer ved det ansvar og de pligter, som internetudbyderne allerede har efter dansk lovgivning.

For det andet har kritikerne luftet store bekymringer om, at ACTA vil kunne føre til censur af internettet. En udbredt antagelse er, at populære tjenester som Youtube og Facebook vil kunne blokeres, hvis brugerne lægger copyright-beskyttet materiale op. Den bekymring afviser EU-kommissær Viviane Reding:

»Ytringsfrihed og informationsfrihed er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, som går forud for al anden lovgivning. Beskyttelse af copyright kan aldrig retfærdiggøre indgreb i ytrings- eller informationsfriheden. Derfor kan blokering af internettet aldrig komme på tale,« siger hun i en udtalelse.

Endelig har kritikerne hæftet sig ved, at forhandlingerne er foregået i hemmelighed, så kun udvalgte personer og organisationer har haft mulighed for at påvirke udformningen af ACTA, som blev undfanget i USA og Japan i 2006 og siden har været genstand for intense forhandlinger. Den beskyldning står fortsat uimodsagt, og nu har den megen ballade givet stadig flere europaparlamentarikere anledning til at stille så mange opklarende spørgsmål, at den endelige afstemning næppe nås til juni, som det ellers er planen.

Modstanderen og juristen om ACTA

ACTA-aftalen er genstand for vidt forskellige tolkninger fra henholdvis fortalere og modstandere. Vi har bedt talsmanden for modstanderinitiativet stopACTA.nu, Henrik Chulu, og it-advokat Kasper Heine, advokatfirmaet BvHD, om deres vurdering af aftalens betydning for de centrale aktører:

Piraten:

Henrik Chulu: »ACTA vil næppe gøre den store forskel for den klassiske pirat, der kopierer dvd-film og sælger dem i Den Blå Avis. Piratkopiering er forbudt og bliver retshåndhævet i dag. Piratproblemet er iøvrigt meget lille i Danmark.«

Kasper Heine: »ACTA medfører ikke den store nyskabelse i forhold til den danske regulering af intellektuelle rettigheder. Så danske piratkopister vil næppe mærke nogen stor effekt af ACTA.

Dog lægger ACTA op til et samarbejde mellem rettighedshaverne og internetudbyderne om udveksling af identifikationsoplysninger, som - hvis det kan implementeres - vil resultere i, at rettighedshaverne uden retskendelse lettere kan få udleveret identifikationsoplysninger på en formodet krænker end hidtil. Det vil formentlig øge rettighedshavernes incitament til at forfølge formodede krænkelser.«

Internetudbyderen:

Henrik Chulu: »Der er en begrundet frygt for, at internetudbyderne vil blive tvunget til yderligere overvågning af kunderne. Musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, har argumenteret for såkaldt 'deep packet inspection' for at finde ophavsretsbeskyttet materiale.«

Kasper Heine: »Der har i et stykke tid været tiltag for at integrere internetudbyderne i højere grad end tidligere for at bekæmpe piratkopiering, men om det bliver i forlængelse af ACTA, en dansk 'brevmodel' eller noget tredje, er vanskeligt at sige.«

Kunstneren og virksomheden:

Henrik Chulu: »Vores handelsminister har talt meget om vindmøller og om, at ACTA vil forhindre piratkopiering af dansk teknologi. Men da ingen af de østasiatiske lande, der traditionelt ikke går så højt op i copyright på Gucci eller Vestas, er med i ACTA-aftalen, har jeg svært ved at forestille mig, at ACTA vil gøre den store forskel på det område. Ingen af Bric-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina, red.) er med i ACTA, og de kommer det næppe.«

Kasper Heine: »Piratkopiering har længe været et stort problem for rettighedshavere, der har et legitimt behov for harmoniserede regler og instrumenter til at bekæmpe kopiering hurtigt og effektivt. ACTA tilgodeser ensidigt rettighedshavernes interesser - uden at fokusere på de retssikkerhedsmæssige indvendinger, der kan peges på, hvis piratbekæmpelse anskues lidt mere nuanceret end det billede, rettighedshaverne tegner. Det er nemt at pege på oplagte krænkelsestilfælde, eksempelvis hele fildelingstjenester, som består af ulovlige musikværker eller film, men der er bestemt også mange andre tilfælde, hvor tjenester består af både ulovligt, men ikke mindst lovligt indhold.«

Den almindelige dansker:

Henrik Chulu: »Hvad angår den almindelige dansker, er der allerede i dag mulighed for at censurere hjemmesider, hvis de krænker ophavsret. Blokeringen af The Pirate Bay er et godt eksempel på det. Spørgsmålet er, om vi vil gå videre ad den vej. Hvad nu, hvis man af den grund vil blokere Youtube? Vi frygter, at ACTA vil styrke tendensen med at bruge DNS-blokering og lignende tiltag til at censurere det frie internet. ACTA cementerer bestemte industriers særinteresser på bekostning af andre industrier. Aftalen pålægger tredjemand en byrde, som i sidste ende kommer til at koste forbrugerne dyrt.«

Kasper Heine: »Hvis medierne bliver pålagt at være proaktive beskyttere af ophavsret, kan det give konsekvenser for almindelige mennesker, der kommer til at lægge et beskyttet billede på Facebook.

Integrationen af internetudbyderne i kampen mod piratkopiering vil muligvis også medføre, at brugerne føler sig overvåget, men det er jo ikke noget nyt, at rettighedshaverne overvåger internetanvendelsen.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten