Bakterier kan fungere som minearbejdere for nybyggere på Mars
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bakterier kan fungere som minearbejdere for nybyggere på Mars

Jordiske mikrober kan fungere som effektive minearbejdere på andre planeter og måner. Det viser forsøg, udført i laboratorier på jordoverfladen og ude i rummet.

Dermed kan mikroberne hjælpe kolonister på Mars med at skaffe jern, kobber og andre metaller til at opbygge og vedligeholde boliger. Mars indeholder også uran i koncentrationer som dem, vi kender fra Jorden og på Månen. Uran kan anvendes i en atomreaktor og skaffe energi og varme. Det er koldt på Mars, hvor gennemsnitstemperaturen er minus 63 grader Celcius - med udsving fra plus 20 til minus 140 grader!

Det var britiske forskere på Open University i Milton Keynes, England, der fandt på at efterligne forholdene på overfladen af Månen og af Mars ved hjælp af jordiske mineraler, der blev udsat for cyanobakteriers evne til at omsætte metaloxider til frie metaller. Cyanobakterier kendes også under navnet blågrønalger, fordi de får deres energi gennem fotosyntese som alger, men bakterierne er ikke direkte beslægtet med andre algegrupper.

Man ved fra tidligere forsøg, at disse cyanobakterier kan udvinde både kobber, jern, guld og uran af disse metallers sulfater og andre salte.

Karen Olsson-Francis og Charles S. Cockell valgte mineralet anorthosit fra Sydafrika som model for 'månejord' og basalt fra Island som model for 'marsjord'. Cyanobakterier anvender oxygenen, der er bundet i for eksempel sulfater som oxidationsmiddel i deres stofskifte. Herved reduceres metalsaltene til frit metal.

Bakterier skaffer nitrat til rismarker

En bakterie ved navn Anabaena har også en anden evne, der i mange år har været tilført rismarker verden over. Disse mikroorganismer kan nemlig optage (fiksere) nitrogen fra luften og omdanne det til nitrat som risplanterne så kan udnytte. Der tilføres på denne måde fra luften 10-90 kg nitrogen pr. hektar pr. år.

Cyanobakterierne trives i egne, hvor kun meget få andre organismer overlever, f.eks. i Atacama-ørkenen i Chile, hvor det stort set aldrig regner, eller i tørre, kolde områder på Antarktis.

Olsson-Francis og Cockell har sendt cyanobakterier 300 km ud i rummet. Her blev bakterierne udsat for vakuum, kulde, varme og stråling. Efter hjemrejsen blev de dyrket i vand i modellerne for måne- og mars-jorden.

Resultatet var, at de trivedes strålende. Allerbedst klarede bakterien Anabaena sig, så cyanobakterier fra asiens rismarker kan meget vel blive passagerer på rejser til Månen og Mars. Rejser til Mars er ikke længere kun for mennesker, skriver Scientific American.

Dokumentation

Bugs in Space i Scientific American
Planetary and Space Science: Use of cyanobacteria for in-situ resource use in space applications

Emner : Mars
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er meget godt, at de kan trække nitrogen og metaller ud, men de kan vel ikke klare det, uden at der er dihydrogenoxyd til rådighed?

  • 0
  • 0

Det er meget godt, at de kan trække nitrogen og metaller ud, men de kan vel ikke klare det, uden at der er dihydrogenoxyd til rådighed?

Der er faktisk lidt hydroxyl hydroxid i luften, som bakterierne kan leve af, hvis de kræver det.

  • 0
  • 0

Det er klart en mulighed at foretage en landing, og det blir sikkert også gjort, men er der nogen der for alvor tror på en koloni af mennesker på Mars? Hvad skal vi bo dér for?

Hvorfor disse drømme om at bosætte sig på Mars?

Én mulig grund er selvfølgelig at man håber på en synergieffekt (jvf. de teknologiske landvindinger som NASA's månelandningsprogram i 1960'erne og 70'erne bragte med sig), men hvorfor så ikke sige det som det er?
En anden mulighed er at 'nogen' vil have en redningsplanke i tilfælde af at vi for alvor fucker up her på jorden. Hvorfor så ikke sige det rent ud?
Så kan vi tage den derfra...

  • 0
  • 0

Det er klart en mulighed at foretage en landing, og det blir sikkert også gjort, men er der nogen der for alvor tror på en koloni af mennesker på Mars? Hvad skal vi bo dér for?

Hvorfor disse drømme om at bosætte sig på Mars?

Én mulig grund er selvfølgelig at man håber på en synergieffekt (jvf. de teknologiske landvindinger som NASA's månelandningsprogram i 1960'erne og 70'erne bragte med sig), men hvorfor så ikke sige det som det er?
En anden mulighed er at 'nogen' vil have en redningsplanke i tilfælde af at vi for alvor fucker up her på jorden. Hvorfor så ikke sige det rent ud?
Så kan vi tage den derfra...

Mennesker har altid gået ud og erobret nyt land for menneskeheden...dennegang er landet så bare lidt længere væk, Mars!
Måske kan man finde mineraler på Mars som er sjældne på Jorden.

  • 0
  • 0

Vi mennesker har altid udnyttet de ressourcer der står til rådighed for os.
Når nye kontinenter er blevet (gen)opdaget, er de blevet koloniseret.
Flere planeter giver mere plads og flere ressourcer at udnytte.

Derudover er udfordringer en stor del af vores væremåde, i 1950erne snakkede de om et samfund hvor maskiner klarede det hele og vi mennesker bare kunne slappe af.
Nu snakker vi om arbejdsløshed på grund af robotter som noget negativt, netop fordi vi har fundet ud af at mennesket har brug for udfordringer, for at have det sjovt.
Nogle klatrer, nogle surfer og nogle vil være Danmarks bedste TV-danser.

Der er så andre der vil prøve at skabe selvforsynende kolonier på andre planeter, i mine øjne noget mere brugbart.

Hilsen Lars

  • 0
  • 0

En bakterieverden boede i en flaske. Bakterierne fordoblede deres antal hver time. Kl 11 er der krise, om en time vil der ikke være plads til flere bakterier i flasken der er kun 5% ledig plads tilbage. Derfor bliver der sendt en ekspedition ud for at finde en ny flaske. Den kommer tilbage tyve minutter senere og meddeler at de han fundet en ny flaskeverden. Herefter flytter halvdelen af alle bakterierne straks over i den ny verden.

Hvor meget plads har de tilbage kl. 12?

  • 0
  • 0

Hvis det skulle være så smart med bakterier på Mars, hvorfor er der så ikke nogle der udnytter det på Jorden.
Det ville da være smart blot at hælde nogle bakterier ned i minen, og så bagefter høste mineralerne.

  • 0
  • 0