Bakterier kan være kroppens bedste ven, og bakterier kan være kroppens værste fjende.
Alene tarmsystemet er beboet af hundrede tusinde milliarder bakterier, der dagligt støtter og bekriger hinanden som en del af kroppens samlede økosystem. Og forstår man at holde klimaet sundt i dette økosystem, kan man kurere en række sygdomme, spår Henrik Bjørn Nielsen, lektor på Institut for Systembiologi på DTU.
»Forståelsen af os som et mikrosystem er blevet meget mere udbredt, og det betyder, at vi nu aktivt kan bruge bakterier til at helbrede visse sygdomme. Vi ser det som vores hovedopgave at forstå, hvordan vi kan ‘engineere’ sådan et mikrobiom,« siger han.
Forskningen i Det Humane Mikrobiom er taget til, og for to år siden understregede ingrediensvirksomheden Chr. Hansen over for Ingeniøren, at sundhedsfremmende brug af bakteriekulturer godt kunne blive en god investering for virksomheden. I hvert fald hvis forskningen kunne pege på tydelige sammenhænge mellem mikrokulturer i tarmsystemet og den generelle sundhedstilstand.
De to ting mener Henrik Bjørn Nielsen, at man til dels godt kan sætte lighedstegn ved.
»Feltet har bevæget sig ufatteligt hurtigt fra kortlægningen af mikrobiomet til at finde ud af, at det har sammenhæng med en masse sygdomme hos både mennesker og dyr. Her har det bevæget sig videre til behandling af sygdomme med bakterier,« siger han.
Tarmbakterier fra donor
Han fremhæver især sygdommen Clostridium difficile-diarré, som ofte ikke kan behandles med antibiotika, og som kan være dødelig. Her har man ved at overføre tarmbakterier fra en donor ved en såkaldt fækaltransplantation formået at helbrede patienten i mere end ni ud af ti tilfælde.
Der findes også en række eksempler på patienter med kroniske tarmsygdomme som Ulcerative colitis, der er blevet helbredt, fortæller Henrik Bjørn Nielsen. Han sidder selv med en del af databehandlingen, hvor han får tilsendt resultater fra dna-sekventeringer og tidligere transplantationer for at analysere sig frem til, hvilke bakterier der har bedst chance for at overleve i en fremmed tarm, hvilke der gør nytte, og hvilke der skal undgås.
Forskerne har i den forbindelse fundet ud af, at det især er de bakterier, som er almindelige hos mange mennesker, der har en god chance for at kunne overføres til et andet menneskes mikrobiom.
»Ved vi, hvilke bakterier der kan overføres, og hvilke der giver en helbredende effekt, kan vi designe bakteriecocktails, hvor vi undgår risici såsom at overføre patogener og vira. Med en syntetisk cocktail har vi fuldstændig styr på, hvad vi gør,« siger han og understreger, at han sammen med professor Tine Rask Licht fra DTU Food og professor Karsten Kristiansen fra Københavns Universitet skal til at snævre sig ind på, hvilke bakterier der er særligt effektive.
Bakterier påvirker humøret
Tarmsygdommene er da også kun begyndelsen, for erkendelsen af, hvor vigtige bakterier er for vores helbred, er vokset så meget, at forskerne er overbeviste om, at meget kan kureres med overførsel af raske bakterier.
F.eks. er der resultater, der tyder på, at særlige typer autisme hos børn også skyldes bakterier eller nok nærmere mangel på bakterier.
»Overførslen af bakterier mellem mor og barn under fødslen har en stor effekt, og vi ser en overhyppighed af nogle typer autisme hos børn født ved kejsersnit. Det samme ser vi for astma og andre allergier, så kan vi finde de rigtige bakterier og give dem til børn født ved kejsersnit, kan vi måske undgå disse former for autisme eller astma,« siger Henrik Bjørn Nielsen.
Derudover vil forskerne gerne vide mere om de bakterier, som kan påvirke vores humør og adfærd. F.eks. har forsøg vist, at mus bliver mere forsigtige eller nervøse, hvis de får overført bakterier fra andre mus med de træk.
Disse forsøg tyder på, at adfærd også kan overføres, hvilket kan få betydning for behandlingen af psykiske sygdomme, vurderer Henrik Bjørn Nielsen.
Udviklingen går stærkt, understreger han og vurderer, at det inden for en kortere årrække vil blive muligt at gøre noget ved arvelige sygdomme, som har rod i mikrobiomet.
»Det er ikke så nemt at ændre på folks gener, men det er formentlig relativt nemt at ændre på mikrofloraen, fordi den er dynamisk. Jeg tror, at det inden for de næste fem år vil stå meget klart for os, hvilke bakterier der er helbredende, og derfra er der nok ikke så langt til, at vi kan kreere dette mikrobiom,« siger han og fortsætter:
»Og så vil der måske gå yderligere ti år, inden det er godkendt til brug.«
