Bagsiden: Vi har løst problemet: Sig hyn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Vi har løst problemet: Sig hyn

Illustration: Ingeniøren
Fremsynet tegner: Nu vi er i gang med fortidens synder, så kunne hustegner Lars Refn åbenbart allerede i januar 1985 forudse konsekvensen af at fyre med biobrændstof – selvom det CO2-mæssigt tvivlsomme heri vist ikke var til diskussion endnu. Husk, at I kan læse eller genlæse Bagsider fra 2006 og bagud i ‘Ingeniørernes Danmarkshistorie’. Gå ind på ‘ing.dk’, find ‘Mere’ øverst og pointeren ‘Arkiv 1822-2006’. Derefter søger man sig bare frem ... Enjoy! (Illustrationen er fra Bagsiden 25. januar 1985) Illustration: Lars Refn

I en tid, hvor stadigt flere åbenbart mener, at de to biologiske køn er en social konstruktion, fortsætter diskussionen om ikke-krænkende betegnelser, der kan afløse de håbløst forældede termer ‘kvinde’ og ‘mand’, ‘hun’ og ‘han’ og deraf afledte former.

Vi har ganske vist for længst løst problemet her på siden, men heller ikke et nyligt opråb herom på vores afdeling på fjæsbogen har stoppet diskussionen. Nu forsøger jeg endnu en gang på denne endnu mere fremtrædende plads.

Sagen er, at der ifølge Berlingske nu om dage er defineret hele 37 forskellige slags køn, som man på dating-siden Tinder kan betegne sig selv med, når man vil være helt sikker på at orientere en mulig partner om sine præferencer. Der skal desuden være hele 68 forskelige køn at vælge imellem på Facebook.

Jeg har ikke udforsket disse mange variationer nærmere, men forstår på aviserne, at det i stigende grad er vigtigt for LGBTQIA-(og de mange andre)kønnede, at de ikke bliver tiltalt eller omtalt som hverken han eller hun, når de nu ikke føler sig som nogen af delene. At dette i alle situationer kan være lige vigtigt, kan det ganske vist være vanskeligt at forstå, men det ligger jo i tiden at undgå alle former for krænkelser - også dem, man umuligt kan være vidende om at begå.

Når jeg omtaler dette ikke- ingeniørtekniske emne her på stedet, er det for at minde om, at daværende bagsideredaktør Jenle (alias civilingeniør Jens Ledgaard) allerede 19. november 1976 har løst den sproglige del af dette komplekse problem.

Han (og jeg kender ham så godt, at jeg tør skrive ‘han’) foreslog at indføre de kønsneutrale, fælleskønnede betegnelser ‘hyn’, ‘hynne’ og ‘hynnes’ i stedet for hun/han, ham/hende og hende/hans.

Nu er sproget som bekendt ikke sådan at styre, så det praktiske hyn fik kun begrænset udbredelse blandt enkelte bagsidelæsere. Selv fandt jeg ikke problemet særligt påtrængende dengang, men nu må der findes en løsning, så vi kan få lukket diskussionen!

Jenles forslag fremkom som en reaktion på det uheldige i, at man dengang ofte rutinemæssigt forfaldt til altid at betegne formænd, direktører, professorer og andre titulære notabiliteter som ‘han’, selv om man ikke kendte den pågældendes køn. Det er vist ikke det store problem nu om dage, men hverken Jenle eller vi andre forudså jo i 1976 nutidens alternative sociale konstruktioner og store diversitet af identiteter.

Kønsneutrale tiltaleformer er blevet et must.

I Sverige har man som bekendt på tilsvarende vis introduceret fælleskønnet ‘hen’ i et forsøg på at udviske pigers og drenges traditionelle kønsroller for at fremme ligestillingen. Hen er bedre end det helt umulige britiske og danske forslag om at bruge de indarbejdede pronomener ‘de’ og ‘dem’ som kønsneutral til- og omtaleform.

Nej, hvorfor ikke bare bruge den gode gamle danske betegnelse hyn?

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten