Bagsiden: En velkendt tang blandt 1960’ernes tømrerlærlinge

Finn Jantzen har indsendt dette foto af sin savudlægger, hvor han viser, hvordan den sættes på saven. Illustration: Tom Ringtved

Før påske viste vi her på siden en tang, ejet af Tom Ringtved fra Aalborg. Og sådan en kendte I godt! En hel del af jer har sågar en lignende dims i egen værktøjskasse, som I har brugt op gennem 1960’erne og 1970’erne som tømrerlærling eller arvet fra familie.

Læs også: Spørg Læserne: Og hvad er det her så for en tang?

Faktisk modtog vi næsten 100 input fra jer, der samstemmende fastslog, at det var en savudlægger, så det synes jeg roligt, vi kan holde os til, at det er.

Et af svarene kom fra Kjeld Pedersen fra Aarhus, som fortæller om, hvordan han brugte tangen i sin tid som tømrerlærling:

»Man havde hver to store save: en krydsfilet til tværskæring og en retfilet til langsskæring. Desuden havde man en snedkersav, en fukssvans og et par stiksave,« skriver han og fortsætter:

»Alle var naturligvis håndsave (altså uden motor). Det var meget vigtigt, at lærlingen tidligt i forløbet fik lært at gøre sit værktøj i stand. Det var første betingelse for, at han kunne lave ordentligt arbejde. Høvle- og stemmejern skulle slibes, og savene files og lægges. Det var dertil, man brugte den viste tang.«

Kjeld Pedersen forklarer videre, at for at saven ikke satte sig fast i savsporet, skulle tænderne være bøjet en smule, så hver anden tand bøjede den ene vej og resten den anden vej. Det gjorde man ved at lægge saven på bænken og klemme hver anden tand en smule, og så blev saven vendt og de øvrige tænder klemt tilsvarende.

Den øverste skrue med fjederen bestemte, hvor meget tangen blev klemt sammen, mens den nederste bestemte, hvor langt tanden kunne gå ind i tangen, så den fik den rette form.

Søren Laursen har på ing.dk gjort os opmærksom på en stribe videoer på YouTube, hvor man ser tangens funktion. Ca. 9 minutter inde i f.eks. denne video ser man monteringen af tangen:

Flere observante bagsidelæsere har endvidere peget på, at vores tidligere bagsideredaktør Lynch bragte en lignende efterspørgsel på Bagsiden for ca. halvandet år siden, da Sv. Otto Wulff havde sendt billedet af en tang ind til granskning.

Den så godt nok en smule anderledes ud, men ifølge Lars Rasmussen fra Mårslet var der blot tale om en mere moderne udgave end Tom Ringtveds.

Vi har også modtaget fotos af flere andre typer savudlæggere, medfølgende minder fra en forgangen værktøjstid.

Som Kjeld Bornemann fra Beder skriver: »Desværre kan man ikke længere købe save i Danmark, der kan slibes. De er alle tandspidshærdede. Man kan ligefrem høre, når en gammel krydsfilet fukssvans er nyslebet.«

Vi takker mange gange for alle jeres input til opklaringen og tillykke til Mogens Pedersen fra Horsens, som vandt tangen.

Illustration: Ingeniøren