Bagsiden: Vedligeholder man leer med denne dims?

Illustration: Frank Lemb/privatfoto

Frank Lemb har sendt os billeder af en håndholdt dims og vil selvfølgelig gerne vide, hvad det er.

Dimsen tilhører rettelig hans nabo, som i forbindelse med oprydning i sine aners gemmer fandt dette stykke håndværktøj, som ingen af dem kender anvendelsen af. De håber derfor, at I kan opklare mysteriet.

Værktøjet består ifølge Frank Lemb af en støbt enhed med et par påsatte aflange ringe, hvori et par læderstropper er fæstnet. Det kan holdes i én hånd, og den samlede vægt andrager 780 gram.

Illustration: Frank Lemb/privatfoto

»Min nabo har en formodning om, at det har været brugt i forbindelse med vedligeholdelse af bladet på en le. Værktøjet har således være med i marken på de lange arbejdsdage. I så fald må det være en håndholdt harreambolt,« foreslår Frank Lemb.

Vi lægger den ud i plenum. Er denne dims til vedligehold af leer?

Giv dit bud i kommentarsporet herunder eller til bagsiden@ing.dk.

Illustration: Ingeniøren

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er enig i, at det kan være en håndholdt harreambolt til vedligeholdelse, som man holder på den ene side af le-bladet eller harvetanden, mens man slår med en hammer på den anden side, for at strække metallet igen ved opståede buler. Ordet "harre" bruges i talesprog om det at harve jorden.

  • 2
  • 0

Måske er det en håndholdt armbolt, jeg tror nu snare at man sætter den på en hegnsstolpe eller lignende. Harring af leblad er den optimale bearbejdningsmetode for, at opnå den skarpest mulige æg på bladet. Der findes flere navne for metoden, f.eks. stukning, penning m.fl.På tysk hedder det dengeln – på engelsk peening. Metoden er ikke ny. I gamle dage har lyden af dette arbejde krydret aftenstemningen efter endt arbejde i engen eller marken. Med en hammer og ambolt udhamres æggen, så den bliver skarp som et barberblad. Ved forarbejdningen opstår tillige en hærdning af stålet på æggen, da molekylestrukturen ændres. Fra https://legrej.dk/vare-kategori/harregrej/

  • 12
  • 0

Jeg tror at den har været brugt som miniarmbolt og at en hammer har været med til banke lebladet tyndt og skarpt inden man med en hvæssesten har afsluttet skærpningen. Et engelsk udtryk for processen kunne være det at hone.

  • 2
  • 1

Da jeg var dreng på landet brugtes stadig leer til småopgaver, (græs til kalvene) man stryger sin le ret jævnligt, og den skal være meget skarp for at skære i seje vækster som kort græs, er den skarp kan man skære græs af "tættere" end en plæneklipper.

Mon ikke det at banke et leblad ud så det er skarpt (og klar til at blive slebet) er en opgave for en smed som kan sit håndværk?

  • 3
  • 0

På en eller anden led virker det ikke oplagt at skulle holde en ambolt i den ene hånd, hammeren i den anden og leen i den tredie. Normalt ville ambolten være udformet med et spiger, som man bruger til at montere den i en svær træblok, så man kun skal styre emne (leen) og værktøj (hammer).

Kan den være til at agere kontravægt for hammerslag i andre sammenhænge end harring, fx nitter, seletøj eller lignende, hvor man ikke er herre over emnets placering (som så er det faste punkt)?

  • 0
  • 0

Den kan måske også være brugt som hammer. 780 g passer meget godt med vægten på en harrehammer, som i øvrigt minder om en stifthammer.

Men jeg hælder mest til forslaget i #2, at det er en armbolt til at sætte fast på en hegnsstolpe eller lignende. En armbolt skal have et underlag som ikke giver efter, så det duer ikke at holde den i hånden.

  • 1
  • 0

en armbolt til at sætte fast på en hegnsstolpe eller lignende. En armbolt skal have et underlag som ikke giver efter, så det duer ikke at holde den i hånden

Joh, men jeg sy's bare ikke mine hegnsstolper (som den strop der sidder på ambolten på billedet for resten aldrig ville kunne nå rundt om) står så fast at de ville udgøre et godt fundament uden at blive slået løse. Det er også en akavet vinkel at skulle slå præcise slag i. Jeg anerkender det bestemt som en mulighed; men jeg har bare ikke den der "jep, det er det den er til" fornemmelse...

  • 1
  • 0

https://en.wikipedia.org/wiki/Rivet#/media...

På engelsk kaldes genstanden i hånden på manden på billedet for en "bucking bar" og anvendtes ved blødere, store nitter, hvor knappen blev formet i hånden isf med kopjern/knapmager.

Er det muligt at der er tale om et modhold, der blev anvendt ved nitning eller pladearbejde? Se fx også:

https://kjauktion.dk/da/lot/sview/lot/129300 (der er i øvrigt en grøn/gul klassisk harreambolt med på billedet :o)

  • 1
  • 0

Til udbankning af leer, lyder som et godt bud. Med en længere strop kunne den bindes om låret. Min far sagde at hvis leen skulle være rigtig skap og være det længe, skulle den "lægges ud", altså hamres skarp.

  • 0
  • 0

At bruge udhamring til at skærpe leen under brug, lyder nogenlunde som at pille næse med en gummiged. Under brug skal en ordentlig le være skarpere end hvad de fleste kokkeknive kan præstere. Det ligner et glimrende modhold til almindelig pladearbejde på karosserier.

  • 2
  • 1

Søren ryge viste nok hvordan man hamrer leens æg skarp, men han bruger rotorklipperen til de høje planter, (vist nokRamsløg) det burde ellers være langt hurtigere med en skarp le. Hvis det er så enormt fint at hamre leens æg skarp, hvorfor hamrer man så ikke æggen på kokkeknivene skarp?

  • 1
  • 1

Det primære resultat af at hare et leblad, er ikke at det bliver skarpere; men at deformationshærde det yderste af lebladet. Så vil lebladet holde sin skarphed længere.

i indlæg 13 spørges hvorfor man ikke harer et knivblad. Det er fordi et knivblad er fremstillet af hærdet og anløbet stål eller lamineret stål. I begge tilfælde har man løst problemet med æggens hårdhed på anden vis end at hamre på den.

I øvrigt er jeg ret sikker på at vores håndholdte amboldt intet har med le haring at gøre. En håndholdt ambolt vil, som nævnt af andre kræve 3 hænder, en til at holde lebladet, en til at holde hammeren og så den tredje hånd til at holde ambolten.

PS! hvis man gerne vil ud og slå med le, så arrangerer naturfredningsforeningen i Ballerup høslet i Digterparken 18. juni (Det er et ikke kommercielt gratis arrangement, derfor denne "reklame") hvis man er heldig kan man møde en le ekspert, som kan vise haring.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten