Bagsiden: Varmeregning steg med 185%
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Varmeregning steg med 185%

Illustration: Ingeniøren
Skal vor læser betale overboens posthume varmeregning? Illustration: Ingeniøren

I min barndom boede vi på første sal i en lejlighed i en treetages ejendom med centralvarme og en ret klodset radiator i hvert rum. En gang om året ankom en måler­aflæser, som noterede væskestanden i glasrøret i en plomberet fordampnings­måler på hver radiators forside.

Samtidig udskiftede han glasrøret med et nyt væskefyldt og satte en ny plombe på, så beboerne ikke selv kunne pille ved røret.

Det undrede mig i en ret tidlig alder, at man på denne måde kunne måle og fordele den forbrugte varme retfærdigt på husets lejligheder.

Ejendommen var fra ca. 1937, hvor en hulmur var isolering nok i sig selv. I kolde vintre (de fandtes dengang!) bulede tapetet på ydervæggene på grund af kondens. Beboerne i stuen og på tredje sal ud mod gavlen havde fire kolde flader, stue- og tredjesals lejligheder midt i blokken havde tre, mens vores lejlighed lå lunt og godt i midten af huset med kun to kolde flader.

Varmetabet måtte være ret forskelligt, og vi på 1. sal havde fordelen af ‘gratisvarme’ fra både naboer og over- og underboer. Hvis hver streg i fordampningsmålerens registrering kostede det samme, slap vi billigt.

Jeg husker ikke nogen forklaring på fordelings­problemet, men måske kompenserede man herfor ved en prisdifferentiering efter lejlighedernes beliggenhed.

I vore dages velisolerede huse er denne problemstilling formentlig ikke helt så aktuel, men når jeg rusker op i disse erindringer, skyldes det et brev fra vor læser, BSP, der bor på fjerde sal i en femetages ejendom i København.

Han føler sig uretfærdigt behandlet ved varmemålingen i ejendommen, men ingen interesserer sig for hans anliggende.

Ejendommens administrator har ansat målerfirmaet ISTA, som står for varmeregnskabet. I 2016 erstattede ISTA fordampningsmålerne med elektroniske varmefordelingsmålere, der kan fjern­aflæses, så man sparer den manuelle måleraflæsning.

Disse målere sidder på radiatoren og har en føler for radiatortemperatur og en føler for rumtemperatur, og kun differensen mellem disse to temperaturer kan aflæses. Man kan således fortolke resultatet både som energiforbrug og som afkøling fra omgivelserne – regningen bliver den samme.

I BSP’s tilfælde skete der desværre det, at lejeren i 5.-salslejligheden ovenover døde. Lejligheden stod derfor tom og uopvarmet med undtagelse af et enkelt rum i en længere periode,.

Resultatet viste sig på BSP’s varmeregnskab, hvor forbruget ifølge ISTA-målerne steg fra 2.776 enheder i 2016-17 til 7.928 enheder i 2017-18 – en forbrugsstigning på 185% eller næsten en tredobling af varmeregningen.

ISTA’s enhedspris var 0,72 kr., så BSP kom af med en ekstra varmeudgift på ca. 3.700 kr. – udelukkende fordi boligselskabet åbenbart ikke kunne leje overboens lejlighed ud. BSP kom ufrivilligt til at kompensere ejendommens ejer for noget af tabet af husleje i perioden, fordi selskabet lod den tomme lejlighed stå næsten uopvarmet.

BSP protesterede til administratoren og til Husleje­nævnet, og sidstnævnte afviste at tage stilling til hans indsigelse uden at have foretaget nogen sagsbehandling.

Lejernes Landsorganisation, LLO, vil af økonomiske grunde ikke anbefale sags­anlæg ved boligretten, fortæller BSP. Hvilket er rimeligt nok, for uanset udfaldet ville advokatregningen såmænd overstige beløbet mangefold.

Når sagen er landet her på siden, skyldes det, at den urimelige varmeregning nok mest er egnet til et forbruger­magasin. Jeg videresendte derfor BSP’s beretning til en dybdeborende graverjournalist af mit bekendtskab.

Han kunne dog ikke se noget problem og skrev bla.: ”En højere regning synes for mig at se ikke helt ulogisk lige umiddelbart? Men jeg er jo heller ikke ingeniør :-)”

Den undskyldning, som ellers gælder generelt for journalister og kan bringe dem langt i karrieren, synes jeg dog ikke dækker i dette specielle tilfælde. Det handler mest om simpel logik og købmandsregning.

Ved en forespørgsel til ISTA om principperne for deres varmemåling blev jeg henvist til deres hjemmeside, som blot er én lang anprisning af firmaets bæredygtighed garneret med smukke fotos og tegnefilm.

Nå, men jeg synes blot, I skulle vide, hvad en boliglejer kan komme ud for, hvis overboen er så uheldig at gå hen og dø – og ejendommen derfor skruer op for underboens varmeregning …

/Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så kan man jo glæde sig over at kunne spare 3700 kr om året hvert år mens overboen lever. Som tak kunne man jo i ny i næ byde overboen på et glas portvin, som trods den høje liter pris, snildt kan betales over varmekontoen. Man kunne forestille sig at denne livsforlængende gestus er givet godt ud.
Om ikke andet må man jo skrue lidt ned for varmen selv, og finde andre måder at varme sig på. Her kunne portvinen komme på banen igen.

  • 1
  • 0

Varmeregnskaber for en ejendom og lejlighederne er en videnskab for sig.
Mange har fået målere på det varme og kolde vand, så det er ret enkelt og retfærdigt, da det varme vand har en ret konstant temperatur.
Varmemålere på radiatorerne er en helt anden usikker sag, selvom firmaerne gør sit bedste. I princippet måler de blot radiatorens graddage, som ikke er det samme som den varme de har afgivet. Og skal boliger med ydervægge kompenseres, eller skal der kompenseres for døde naboer?
Fra egen erfaring, og hvad jeg har læst, er det normalt at fordele ejendommens varmeforbrug med en fast brøkdel til varmt vand (1/3 eller 30% måske). Det er så vidt jeg ved et godt gæt, men et gæt er det.
I mit tilfælde går vi fra en opvarmningsudgift baseret på areal alene, og til noget baseret på varmemålernes tal. Jeg håber administratoren vil holde det nye regnskab op mod den gamle metode, før regnskabet gøres op.

  • 0
  • 1

Gennemført retfærdighed koster penge, og i en eksisterende etageejendom koster det mange penge, hvis der skal monteres flowmålere og temperaturfølere på alle radiatorer + vamtvandshaner i køkken og bad.
Jeg har boet i en lejlighed over en uopvarmet cykelkælder med de gamle "fordampningsmålere", som blev udskiftet til nogle elektroniske målere, og nogle beboere fik en regningsforskrækkelse på X x 1000 kr efter det første år med de nye målere. Det er den slags stød livet giver.

  • 0
  • 0

Gad vide om man ikke fik en bedre måling af varmeforbruget ved blot at måle flow til radiatoren?
Der må være rimeligt styr på fremløbstemperaturen, selvom det er noget af en udfordring ved enkeltstrengede anlæg.

  • 0
  • 2

istedet for alle lyksaglighederne med at holde styr på varmeafgivelserne fra x radiatorer kunne man jo overveje at benytte dynamiske varmeregnskaber efter målt/oplevet klima. Det er jo i princippet lejerens varmeregnskab uvedkommende, at man (u)heldigvis har en nabo eller ej.
Tappemængden af varmt (og koldt) vand bør/skal faktisk også måles idag, så det med at benytte GUF (GaddagUafhængigForbrug) i % er ikke godt nok mere.

  • 0
  • 0

Det er velkendt at nogle lejligheder er mere udsatte end andre, og det kan man regne på i gennemsnit. Jeg har derfor også set varmeregnskaber, hvor der for visse udsatte lejligheder sker en korrektion af fordelingstallet på grund af dette. Det bliver ikke korrekt, men det er mere retfærdigt end det ville være uden.
Det ville derfor også være en smal sag at indføre en korrektion i det beskrevne tilfælde.
Det praktiske problem ville så blot være at det påvirker alle de andres regninger, hvis det ikke er udlejeren der tager regningen på sig.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten