Bagsiden: Ugens tip - Når robotten mister jordforbindelsen

17. april 2020 kl. 02:00
Bagsiden: Ugens tip - Når robotten mister jordforbindelsen
Illustration: Ingeniøren.
Artiklen er ældre end 30 dage

I dette ellers så forsømte forår begyndte græsplænerne at gro meget tidligt efter den milde vinter. I mellemtiden kan der være opstået et problem for de af os, der lader robotten gøre arbejdet, og her kommer en løsning:

Hej Lynch.

Her i foråret kan man komme ud for, at robotplæneklippe­rens afgrænsnings- eller guidekabel er blevet afbrudt i løbet af vinteren, og klipperen viser fejl og kører ikke.

Det kan være svært at finde bruddet, men med en gammel AM-transistorradio bliver det betydeligt lettere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Find signalet fra dokkingstationen på mellembølge, og følg det hele vejen rundt langs kablet med transistorradioen godt skruet op og cirka 20 cm over jorden. Dokkingstationen skal selvfølgelig være tændt under søgningen.

Vær opmærksom på en ændring i lydbilledet ud for kabelbruddet. Kræver lidt øvelse og hørelse, men metoden virker.

Med venlig hilsen

Poul Berg

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger