Bagsiden: Test - kør så langt (og længe) du vil for 26,- kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Test - kør så langt (og længe) du vil for 26,- kr.

Illustration: Ingeniøren

Her på siden er vi i grunden tilhænger af den nye trend blandt redaktører: konstruktiv journalistik. Derfor glæder jeg mig til at give mit læsende publikum et konstruktivt indtryk af den nye Metro Cityring i København.

Hvad man end kan sige om brugernes besværlige selv­administration af Rejse­kortets opdateringer (og det kan man sige meget om, se Bagsiden nr. 43 /25. okt.), forekommer kortet efter denne test logisk i sin fortolkning af den rejsendes selvregistreringer på systemets standere.

Det fik vi dokumenteret forleden, da min kone og jeg, for at følge med i byens trafikale udvikling, afprøvede den nye metrolinje M3.

Det var ren sightseeing, uden andet ærinde i byen end at se systemet i drift og syne de nye, imponerende stationer indefra.

Illustration: Wikipedia

Vi tog altså S-toget til Vanløse, skiftede til metroen, kørte til Frederiksberg Station, skiftede til Cityringen, kørte (i retning modsat uret)alle 15,5 km hele vejen rundt, vendte tilbage til Frederiksberg, skiftede til metro­linjen til Vanløse og tog S-toget tilbage til Skovlunde.

Det er sådan noget, en halv- og en helpensionist kan tillade sig midt på formiddagen. Men før vi kom så langt, indløb en mail fra vor læser i København V, som skrev:

Hej Lynch

Her er en idé til en jule­konkurrence: Hvor stor er længdeforskellen mellem Spor 1 og Spor 2 i den nye cirkulære metrolinje M3?

Jeg aner det ikke, men nogen ved det vel, og nørder kan vel beregne det.

Dbh. Povl Dons Christensen

– – –

Tja, det regnestykke kompliceres jo af, at den ‘cirkulære’ bane ikke er cirkulær, men blot ringformet, som det ses af ovenstående tegning.

For at få mest muligt for pengene påsteg vi instinktivt ringbanen med retning mod uret. Men det var et rent gæt, og jeg bringer gerne et autoritativt svar på dit relevante spørgsmål, hvis det indløber.

Mens min lovlydige hustru nøje fulgte Rejsekortets foreskrevne procedure og derfor ikke loggede ud, før turen var slut (og loggede ind på ny, hver gang vi skiftede tog), besluttede jeg mig for at crashteste kortet.

Jeg loggede derfor ud og ind ved alle skift i metroen. Første gang ved Frederiksberg Station, hvor standeren viste 20,50 kr. for turen fra Skovlunde via Vanløse. Efter vi havde gjort hele rundturen gennem alle 17 stationer og var tilbage på Frederiksberg, viste standeren igen 20,50 kr., da jeg tjekkede ud. Det samme beløb viste sig, da vi var tilbage i Vanløse.

Så alt i alt havde turen med metroen åbenbart samlet kostet mig 61,50 kr.

Da vi tilbage i Skovlunde begge tjekkede ud, min kone for første gang på hele turen, viste standeren imidlertid samme pris, nemlig 26,00 kr. for begge vore kort.

Vi cyklede hjem, hvor jeg tjekkede min konto hos Rejse­kortet via systemets ganske fortrinlige kunde-login. Det viste sig, at der faktisk kun var trukket de samme 26 kr. hos mig, som min trafikpolitisk korrekte kone betalte.

Systemet havde luret mig! Når man logger ud og logger ind et øjeblik efter ved togskift, så ved Rejsekortets algoritme, at fjolset ikke kan finde ud af det. Det må være sket ved en fejltagelse.

Jeg kunne såmænd nok være kørt et par gange ekstra rundt i ringen til samme pris.

Nå, men så lærte vi det, men hvilken strækning vi egentlig betalte for, ved vi ikke, for på opgørelsen står ‘fra Skovlunde til Skovlunde’ – i grunden var det ret dyrt for ikke at rejse nogen steder.

Om sightseeing med ringmetroen er i øvrigt at sige, at udsigten til betonrøret inde i Cirklen, der larmer forbi i høj fart, ikke er noget at skrive hjem om. Men vi gjorde et stop på Østerport og lod os imponere over det flotte, dybe rum med lange rulletrapper og røde vægge.

Metroen giver mig som bygningsværk nærmest samme kollegiale stolthed, som uvilkårligt rammer mig, når jeg passerer den pragtfulde Storebæltsbro.

Begge er imponerende ingeniørværker!

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nej, det kaldes Fortsat rejse.
Det må dog ikke gå mere end 30 min mellem check ud og efterfølgende check ind (i samme zone).
Meget benyttet hvis man ikke er sikker på opholdets længde (eller frygter mulig udeblivelse af efterfølgende transport).

  • 7
  • 1

Hvis Ringbanen havde været cirkelformet, så kunne længdeforskellen mellem sporene beregnes som 2PI()R2 - 2PI()R1=2PI()(R2-R1), R2 og R1 er de respektive radier.
Heri indgår kun forskellen, ikke den absolutte værdi, af radierne.
Hvis sporafstanden mellem yderste spor er 5 m, så fås 2PI()*5= ca. 31,4 m.
(Samme værdi, naturligvis, for middelafstandsforskellen - eller respektive spor).

Så kan man tænke over, om slyngningerne ikke ophæver hinanden, så det faktisk er ret nøjagtigt - hvis altså de 5 m er korrekt - rent skøn og øjemål.

Den 3/12 gentager jeg, og tre andre civilingeniører emeritus eksperimentet - med indlagt frokost et ikke fastlagt sted - oppe i jordhøjde.

  • 2
  • 0

Tak for regnestykket. En læser har skrevet til mig, at middelafstanden mellem sporene kan googles til 9 meter. I så tilfælde bliver forskellen 56,52 meter.
Men vi mangler stadig at få at vide, om det yderste spor kører med eller imod urets omdrejningsretning. Vh. Lynch

  • 1
  • 0

"Om sightseeing med ringmetroen er i øvrigt at sige, at udsigten til betonrøret inde i Cirklen, der larmer forbi i høj fart, ikke er noget at skrive hjem om."

Jeg har også planlagt en sightseeing rundtur til samtlige stationer, med den forskel at jeg skal se dem udefra.
Det har været meget interessant som københavner den dag plankeværkerne endelig forsvandt og man kunne se resultatet af de mange års arbejde. Nogle af stationerne passere jeg dagligt bla Frederiksberg alle. Det hus der er er blevet bygget samtidigt ser brandgodt ud.
Det mest interessante er i virkeligheden hvad man har gjort ved byrummet omkring stationerne som fra overfladen blot er en kasse og en trappenedgang.

Jeg må nok indse at jeg aldrig nogensinde kommer til at køre i metroen. I den tid det varede at bygge den opnåede jeg at blive uafhængig af offentlig transport, ved at overgå til anden transport teknologi.
De 15,5 km kommer i øvrigt til at koste mig 25 øre til påfyldning af energi, og 2,78 kr i batteri slitage.
3 kr nedrundet.

  • 2
  • 0

Så kan man tænke over, om slyngningerne ikke ophæver hinanden, så det faktisk er ret nøjagtigt - hvis altså de 5 m er korrekt - rent skøn og øjemål.

Afstanden mellem tunnelrørene varierer i horisontal retning, det kan man givetvis google. Afstanden varierer også i vertikal retning, og så bliver regnestykket grangiveligt meget sværre. For eksempel ligger de to tunneler ovenpå hinanden ved Marmorkirken station. De er også boret i forskellig dybte på nogle strækninger, for at ramme de rette jordlad, og for i videst muligt omfang at give togene en kørsel ned-ad-bakke efter en station for at hjælpe dem med accelerationen og op-ad-bakke lige før en station for at hjælpe dem med at bremse.

  • 4
  • 0

Nej. Ældre sikringsanlæg kan have en præference for kørsel ad højre spor men i nyere sikringsanlæg er der ingen forskel.

Metroen er ikke et jernbaneanlæg men en sporvej og udformet efter regler for sporveje.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten