Bagsiden: En tang til fastholdelse eller til at stramme ståltråd?

Illustration: Bo Albrechtsen

Bo Albrechtsen fra Den Gamle By i Aarhus sendte os et billede af en tang, som han ikke vidste, hvad man har brugt til, så den satte vi selvfølgelig på Bagsiden.

Det særlige ved tangen var de bølgerillede kæber, og de delte groft sagt bagsidelæserne i to lejre.

Der var de af jer, såsom Jens Frederik Nyborg, der mente, at den var god at holde eller klemme ting fast med, f.eks. når man skulle sætte bånd om pakker eller paller og klemme clipsen i hver ende af båndet sammen.

Den anden lejr mente, at der var en anden mening med kæbens udformning – nemlig at der var tale om en såkaldt krympetang, som man bruger til at krympe diameteren af f.eks. et rør eller til at gøre en stålwire stram. På dette hold er bl.a. Søren Lund og Lars Müller.

Martin Frydenlund fortæller i den forbindelse, at de hjemme på fødegården havde en lignende tang til at stramme hegnstråd op med.

Læs også: Bagsiden: Hvilken tang har bølgerillede kæber og slyngplanter?

Har vi haft en biavler på spil?

Det fik biavlerne på banen i kommentarsporet. Med et link kunne Lars Jensen vise, at biavlere kan bruge en lignende tang til at stramme ståltråde på tavlerne.

Det tætteste vi kommer rent billedmæssigt, ser vi i dette link fra Alex Bundgaard. I beskrivelsen til tangen lyder det dog mest, som om den er beregnet til æstetiske finesser i et design.

For at opklare mysteriet prøvede vi at spørge et par værktøjsforhandlere – også nogle, som forhandler antikke værktøjer – men heller ikke her, kan vi hitte de to streger, vi gerne vil sætte under resultatet.

En dansk forhandler mente, at det mest sandsynlige var, at den var til at holde elementer fast med, og kigger man på forhandlerens udbud, ser det da også ud til, at krympetængernes bølger går den modsatte vej end på Bo Albrechtsens tang.

En britisk forhandler af antikke tænger mente dog, at det godt kunne være en krympetang, da han mente, at han engang havde noget lignende i sortimentet – men han var ikke sikker.

Læs også: Bagsiden: Undervisning i elektromagnetisme?

Så hvor uudholdeligt det end er, er vi altså ikke kommet i mål med denne tang denne gang, men er du nytilkommen siden første artikel, og du har et godt bud, så tøv ej med at skrive dit bud i kommentarfeltet under denne artikel, så Bo Albrechtsen får så mange gode bud i hus som muligt til det eventuelle videre detektivarbejde.

Og måske er den slet ikke kun til én ting. Som Bo Christensen påpeger, så kan en god håndværker jo bruge ét værktøj til alverdens ting.

»Jeg er overbevist om, at mange landmænd, udrustet med en knibtang, en hammer og en stor skruetrækker med lige kærv ville kunne lave alt – op til og inklusive enhver mekanisk fejl på en rumfærge,« skriver han.

Illustration: Ingeniøren

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Længden af tangen er 165 mm og helt åben kan den kun gabe ca 4mm, så det er ikke nogen stor og brutal sag. Jeg hælder efterhånden til funktionen med at bølgeforme tråd til biernes vokstavler. Er der nogen bikyndige som ved hvornår denne metode blev opfundet ?? Tak til Mie på Ing.dk - og til alle jer som har bidraget med forslag. Jeg har i øvrigt et par stykker værktøj mere, som jeg ikke har kunnet identificere, men det vender jeg med Mie på et senere tidspunkt.

:) BoA

  • 4
  • 0

Jeg tvivler på at den er beregnet til stramning af tråd i bi tavler. Tangen er med forholdvis stor udveksling og der er slet ikke nødvendigt til tråd i tavler der kun er 0,4mm. Den må være beregnet til noget der kræver noget mere trykkraft.

  • 0
  • 0

"En dansk forhandler mente, at det mest sandsynlige var, at den var til at holde elementer fast med, og kigger man på forhandlerens udbud, ser det da også ud til, at krympetængernes bølger går den modsatte vej end på Bo Albrechtsens tang."

Vil Mia Stage (eller en anden) uddybe for mig, hvad der menes med at "krympetængernes bølger går den modsatte vej" ?

De tænger, der har været henvist til, som er beregnet til at krympe (præge bølger) tråd eller plade, har bølger, der, efter min "vej-opfattelse" går samme vej som bølgerne på Albrechtsens tang, og på Albrechtsens tang "fletter" bølgerne også ind i hinanden, så de skaber et bølgemønster i emnet, frem for bare at klemme.

  • 1
  • 0

Jeg kommer til at tænke på en tang jeg selv engang havde, som (også) bruges til at opstramme et lærrede på en ramme, til at lave malerlærreder med.

Dén jeg havde var dog en moderne version, der var noget breddere - men netop rillerne og de afrundede 'kæber', som man bruger/vipper på kanten af rammen til netop at stramme lærredet op med.

Den kunne evt. også være blevet brugt af mødelpolstrere, der skal stramme et stykke stof/læder op omkring en rammen/den indre konstruktion på en stol og/eller sofa.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten