Bagsiden: Svingbroen der blev en blindgyde

Det var el-Ferdan-svingbroen, som de to pensionerede skibsingeniører observerede på deres tur gennem Suez-kanalen. Den er blevet en blindgyde, efter at der er kommet et nyt løb ved siden af – uden bro. Illustration: Wikimedia/ H Nawara

For nogle uger siden bad Svenn Velschou, skibsbygger fra DTU årgang 1960, Bagsidens læsere om hjælp til en forklaring, der kunne afgøre en uenighed mellem ham selv og en anden pensioneret skibsingeniør.

På en sejltur gennem Suez-kanalen havde de på et sted, hvor kanalen var forgrenet til to løb, observeret nogle spinkle gitterværk parallelt med det andet løb. Og et andet sted så de nogle ponton-lignende kasser sirligt lagt på række langs kanalbredden. Men hvad det var, kunne de to ikke blive enige om.

Heldigvis går man sjældent forgæves til Bagsidens ekspertpanel, og hele tre læsere peger på en af de mulige forklaringer, som Svenn Velschou også selv var inde på, nemlig at gitterværket er en svingbro. Nærmere betegnet el-Ferdan broen, som Thorstein Jørgensen kalder »verdens største og uheldigste drejebro«.

Med sine 640 meter er jernbanebroen ifølge Wikipedia verdens længste svingbro og blev opført som led i en større strategi om at udvikle området omkring Suez-kanalen.

Den nuværende bro blev bygget i 2001, men efter at kanalen på dette sted i 2015 blev udvidet med et ekstra løb, er broens funktion så at sige løbet ud i sandet. Der er nemlig ingen fortsættelse over det nye løb, som det fremgår af dette satellitbillede.

De observerede pontoner har muligvis flere funktioner. Lars Andersen har googlet sig til et satellitfoto, hvor de ser ud til at bære en trykledning til en sandsuger.

Pontoner langs Suez-kanalens bred. Illustration: Thorstein Jørgensen
Pontonerne er forsynet med propeller, nogle gange i luften, andre gange i vandet. Illustration: Thorstein Jørgensen

Derimod skriver Thorstein Jørgensen, at pontonerne bruges både som fastliggende drejebroer og ad-hoc broer og ad-hoc færger. Når de skal flyttes rundt på kanalen bliver de forsynet med propeller, somme tider nede i vandet, og somme tider oppe i luften.

»Ud over flydebroerne er der et utal af færgeforbindelser og også et par tunneller og en enkelt stor ny bro, som fragter folk og gods på tværs af kanalen. Det hele kan ses ved en tur op og ned af kanalen på Google Maps, men det er sjovere at se det fra et krydstogtskib,« fortæller han.

Illustration: Thorstein Jørgensen

Læs også: Bagsiden: Kan du bilægge Suez-strid blandt skibsingeniører?

Illustration: Ingeniøren
Emner : Broer