Bagsiden: Spørgsmål - Hvad lavede denne smukke dims i sin tid?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Spørgsmål - Hvad lavede denne smukke dims i sin tid?

Illustration: Ingeniøren
Hvilken funktion opfyldte denne rørspiral med taphane, før den endte i genbrugsen? Illustration: Tom Vilmer Paamand
Illustration: Tom Vilmer Paamand

Kære Lynch

Jeg er opvokset i en ingeniør­familie og har derfor fulgt med i Bagsiden plus omslag i mere end 50 år. Og har derfor fuld tiltro til, at Bagsidens eksperter kan hjælpe med dette spørgsmål:

Vedlagte smukke dims fandt jeg i en container på Nørrebro, hvor omgivelserne ikke gav yderligere hints til dens funktion. Højden er omkring 40 cm, diameteren 20 cm. Dimsen tilbragte sine første år af vort samvær på toppen af gasmåleren i min Nørrebro-lejlighed, hvor den elegant passede til omgivelsernes rør i alle retninger.

Det ligner en sikkerhedsventil til damp med fløjte og det hele ..., men hvad er den korrekte historie bag mit fund?

mvh. Tom Vilmer Paamand


Ja, det må vi da have opklaret, og jeg forventer snarest, at endnu en brevstorm indløber til adressen lynch@ing.dk fra vore (tilsammen) alvidende læsere.

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske rörspiralen er en orgelpibe som sätter en bestemt frekvens på flöjetelyden så man ved hvor alarmen er gået?

Det kan også väre at spiralen bruges som akkumulatortank med damp/luft nok til med sikkerhed at åbne en större ventil inde i T-stykket til flöjten fuldt ud, hvis den lodrette 'lille' overtryksventil åbner.

Dimsen kunne blive en fin taphane til en lille 1-fustages hjemmebar :)

  • 2
  • 0

hej Tom -
måske er det en taphane til et destillationsapparat af en slags ?
Muligvis til aftapning af æteriske olier fra vand-destillation, hvor de fordampede olier kan fortætte i spiralen, og tappes ud af hanen ?
...eller også er det simpelthen en vaskeægte digenot !

  • 2
  • 0

fløjten lyder, hvis trykket falder?

Lyder som et sandsynligt bud på funktion. Boltene i det praktiske fodstykke er i øvrigt skåret pænt af nedenunder, så dimsen har nok været udnævnt til pynt også før jeg fik den.

Det store håndtag til højre lukker/åbner indlysende nok for adgangen til fløjten, og kan drejes 360 grader rundt. Nederste rør går gennem foden, og har også indvendigt gevind på det yderste stykke. De to knopper på håndtag og fløjte er rent dekorative, men måske ikke dekorative nok. WAF-værdien har ihvertfald vist sig entydigt negativ.

  • 2
  • 0

Kan helixen være en form for impedanstilpasning?
Jeg bemærker, at den er koblet på lige over for hanen. Et gæt kan være, at hanen omskifter damptrykket mellem fløjten og helixen. På den måde undgår man, at der kommer en kraftig trykbølge tilbage i forsyningsrøret, når hanen afbryder dampen til fløjten, og sender trykket til "aflastning" i helixen.
Kun et gæt baseret på samme problemstilling fra elektronikkens verden, blot med damp frem for strøm/spænding.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten