Bagsiden: Et snitblik til skæring af små gevind
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Et snitblik til skæring af små gevind

Breaking: Sidste uges mysterium er opklaret Illustration: Ingeniøren
Fra 10 til 16 huller. Erik Kristensen sender en side af Importøren A/S’værktøjskatalog fra1924. Illustration: Importøren A/S
Udsnit af Importøren A/S’ smukke katalog fra 1915 (I må selv finde ud af, hvordan en ‘Bøssemager-Klupsnit’ bruges ...) Illustration: Importøren A/S
Dette eksemplar med hele 24 huller har Erik Zinck arvet efter sin fars morbror. Illustration: Erik Zinck

Den mystiske kagespartel, hvis funktion Steen Hviid Mortensen efterlyste i sidste uge, viser sig at være et redskab til skæring af såkaldte han-gevind i små dimensioner.

I skrivende stund er indløbet en snes mere eller mindre enslydende besvarelser, og jeg får desværre kun plads til et udpluk af brevbunken.

Nogle af de hjælpsomme læsere ‘snyder’ ganske vist og betjener sig af billedsøgning på nettet uden selv at have noget kendskab til værktøjet.

På denne måde finder Carina Levermann ”et bud på ugens dimsedut” i, hvad der vist svarer til ‘Den Blå Avis’ i Pennsylvania, USA. Her er betegnelsen: Clock makers screw plate - Gauge Screw Thread Tool, antique.

Så er vi jo på sporet.

Den første egentlige forklaring kom fra Niels Peter Fenger (CM63), som bl.a. skriver:

”Det er et såkaldt snitblik eller skrueblik, som er afbildet i ‘Opfindelsernes Bog’, 4. udgave, bind 3, p.194. Det benyttes til skæring af udvendigt gevind på mindre emner. Jeg er selv i besiddelse af et sådant snitblik. Det har jeg arvet efter min far. Han var også civilingeniør og havde et lille værksted i kælderen, hvor han fremstillede mange ting i sin fritid. Jeg husker, at det var ret besværligt at benytte. Jeg har selv et lille kælderværksted, og snitblikket har stadig en plads på min værktøjstavle. Jeg benytter dog de moderne bakker til gevindskæring, det går langt lettere ... ”

Tak for forklaringen. Men nu behøver I andre ikke at gå på biblioteket for at finde 4. udgave af ‘Opfindelsernes Bog fra 1923-1926’. Den har vi digitaliseret (bl.a. sammen med 1.-udgaven i 8 bind fra 1877-1883), så den ligger søgbar i ‘Ingeniørernes Danmarkshistorie’.

Forklaringen på skrueblikket i bind 3 af 4. udgave starter på side 193, og den side lander man på ved at klikke her.

Her står, at ”Blikket føres ned om Bolten eller ‘Spindelen’, hvorpaa der skal skæres Gevind, og drejes rundt”.

Erik Zinck har, udover forklaringen, sendt os det viste foto af sit 24-huller eksemplar og skriver bl.a.

”Da min er af et andet fabrikat (Perrelet og Martin) end Steen Hviid Mortensens, men tilsyneladende med samme numre, må der have været en standard før Whitworth og UNC.

Jeg har formentlig arvet min efter min fars morbror Harald Rom (1864-1930), der på hobbybasis fremstillede fotografiaparater og anden finmekanik. Så den kan udmærket være fra omkring 1900.”

Tak til Erik Kristensen for en side af Importøren A/S’ katalog fra 1924. Men 1915-udgaven af samme firmas katalog med smukt tegnede illustrationer af alverdens værktøj, som Klaus Nordby (OTM 85) sendte mig, ærgrer det mig virkelig ikke at kunne få plads til at bringe – se et udsnit ovre til venstre.

Også stor tak for billederne og forklaringer til alle jer andre (tilsammen) alvidende læsere.

/Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • tænker jeg aligevel: hvorfor er værktøjet udformet sådan ?
    Det mest værktøj, bortset fra hammer-hoveder, udviser en tydelig sammenhæng mellem udformning og funktion.
    Hvorfor mon, er dette værktøj lavet på denne måde ?
    Og hvorfor kom de måske mere kendte snitbakker til senere ?

Er der en historie også her ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten