Bagsiden: Selvgjort: En grøn Overhead AirCon
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Bagsiden: Selvgjort: En grøn Overhead AirCon

Vor læser på Stokrosevej i Beder (holst-jensen@post6.tele.dk) har med en del interesse fulgt udviklingen af den hjemmebyggede luftkøler Desk-Top AirCon (se Bagsiden nr. 19 og 21/00). Men den er ikke grøn nok, mener han, og her kommer hans eget
forslag, som vi vist må kalde en Overhead AirCon:
Min opfattelse af denne type produkt må være, at det skal be stå af komponenter, der er til rådighed under en hedebølge, hvor det samtidig er nødvendigt at arbejde.
Det er velkendt, at afkølet luft er tungere end alt for varm luft. Derfor er det naturligt at anbringe den afkølede luft over desk toppen, og lade tyngdekraften klare arbejdet. Derved spares ventilatoren.

Selve AirCon'en består af følgende dele, som normalt er tilgængelige i en husholdning såvel som i et velassorteret firma:
- En bageplade (hvem bager under en hedebølge) - Nogle stykker pap (det har man på et kontor) - Køleelementer (det ligger på loftet sammen med campingudstyret og venter på ferie) - Kroge til ophæng - Sejlgarn - Gamle numre af Ingeniøren
Monteringsvejledning:
1. Fire kroge skrues i loftet, så afstanden imellem dem passer i størrelsen af bagepladen. Denne kan anvendes som skabelon.
(mine bageplader har 2 huller ?) 2. Bagepladen ophænges ved hjælp af sejlgarnet og krogene. Placeringen skal være lige over hovedet på dig, når du sidder ved din arbejdsplads.
Vandret placering skal tilstræbes.
3. Fire køleelementer anbringes i fryseren.
4. Vent til næste morgen.
5. Fryseelementerne anbringes på et passende antal stykker pap på bagepladen.
6. Hvis antallet af stykker pap er for lille, drypper det, tilføj endnu et stykke pap under hver køleelement.
7. Gentag punkt 6 indtil det ikke drypper mere.
8. Gamle numre af Ingeniøren lægges ovenpå køleelementerne.
Nu har du en personlig AirCon, som er designet til at holde hovedet koldt. Den belaster ikke miljøet ved at kræve strøm, ikke budgettet med unødige udgifter og kræver ikke unødige beslutninger under en hedebølge.
Udfordringen i projektet er at afpasse antallet af papstykker, så kondenseringen ikke resulterer i vandskader på din computer.
Hvis du er så heldig at kunne få bevilget en kinafan til cirkula tion af din egen velkonditio nerede luft, er det vigtigt at vingerne kan passere frit under bagepladen.
Jeg håber at denne løsning kan anvendes, såvel som udfordre til den videre udvikling af den personlige AirCon. Som i al produktudvikling er testfasen vigtig, og jeg opfordrer til at give tilbagemeldinger.
Med venlig hilsen Ole Holst-Jensen