Bagsiden: Særpræget ‘vinkelmåler’ fra Samsø
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Bagsiden: Særpræget ‘vinkelmåler’ fra Samsø

Illustration: MI grafik

Vi kan nok lige nå at opklare endnu et mysterium, før (papir)Bagsiden i næste uge udkommer for sidste gang før jul. Vor lejlighedsvise læser på Samsø har nemlig også den ingeniør­(u)vane at indkøbe mærkelige mekaniske dimser, hvis formål ikke kan gennemskues. Hans omsorgsfulde ingeniørdatter skriver:

Instrumentet måler i helt udfoldet position ca. 16 cm i bredden. Vinkelskalaen til højre går fra knap 60 til godt 110 grader, og den røde skala på ‘glideren’ går fra 0 til 15 mm. Illustration: Privat
Her er glideren i øverste position, hvor den røde skala i midten er udenfor stregmarkeringerne på siden af slidsen. Illustration: Privat
I helt sammenfoldet tilstand er instrumentet ca. 10 cm i bredt. Glideren er i øvrigt ca. 12 cm lang. Illustration: Privat
Set fra undersiden fremgår det, at instrumentets to halvdele drejer sig om punktet i toppen. Materialet er messing, og ridserne viser, at det har været flittigt brugt. Men til hvad? Illustration: Privat

Hej Lynch

Her er nogle billeder af et for os ukendt måleinstrument. Min far købte det på et loppemarked på Samsø, hvor han er bosiddende. Han købte det, fordi han ikke havde set sådan et instrument før og var nysgerrig efter at finde ud af, hvad det kan anvendes til.

Derfor bad han mig om at fotografere måleinstrumentet og fremsende det til Bagsiden, som han læser med stor interesse, når et af hans ingeniørbørn har efterladt et eksemplar af papirudgaven hos ham.

Med venlig hilsen

Anna Warberg Larsen


Tak for de fine fotos - ja, det må opklares!

Der vist nok tale om en slags vinkelmåler. To femkantede plader kan drejes om et fælles punkt i toppen, og en ‘glider’ i midten med en mm-skala kan forskydes i forhold til nogle stregmarkeringer på siden og kan fastspændes med skruen nederst.

En afgørende detalje er, at den udragende del af den nederste plade (til venstre i billederne herover) har en markering fra ca. 60 til ca. 110 grader, alt efter hvor meget af pladen der er synlig.

Mon ikke en af vore (tilsammen) alvidende læsere kender til formålet? Hurtig tilbagemelding på mail til lynch@ing.dk, tak!

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den ligner en måledims til at måle størrelsen på kantsømme-svejsninger, også kaldet "A mål" og om en plade (spant) står vinkelret på en anden plade (skibsklædning).

  • 3
  • 0

JadMadengivernJadMadengivernoglemsjoveresultaternJadMadengivernJadMadengivernoglemsjoveresultaternårmansJadMadengivernJadMadengivernoglemsjoveresultaternJadMadengivernJadMadengivernoglemsjoveresultaternårmanskriverpåenSamsungtablet

  • 0
  • 0