Bagsiden: Sådan regner man med Arvin

Illustration: Ole Vanggaard
Illustration: Ole Vanggaard

Tilde Lohmann Nielsens mormor havde fra sin forskolelærertid i 1940’erne en interessant regnetavle liggende, og nu er de yngre generationer af familien forundret over, hvordan man mon brugte den. Så det spurgte de i januar Bagsidens læsere om.

Maciej Szeliga pejlede os i retning af en svensk bog på nettet, som har et kapitel om netop Arvins räknemateriel.

Vi prøvede at stave os igennem teksten, som først beskriver, at opfinderen G. J. Arvin var forstander på Danmarks Lærerhøjskole i København (1939-50).

Herefter kan vi konstatere, at Arvin har lavet mange regnedimser, men til de helt små elever er det ganske rigtigt additionstavlen, der bliver peget på – dog vises den i bogen med 15 rækker i stedet for mormors 11 rækker, men ellers ser princippet ens ud. Tilmed ser det ud til, at der også hører nogle ’linealer’ med, som kan dække for rækker af tal lodret.

Det fremgår dog ikke helt tydeligt, hvordan man så regner med den (men det kan også være dimseredaktørens pinligt dårlige svenske).

Læs også: Bagsiden: Hvilken tang har bølgerillede kæber og slyngplanter?

Mogens Kjær giver heldigvis lige en hånd med og fortæller, at det qua teksten kunne se ud til, at man simpelthen bruger den til hurtigt at opstille regnestykker for eleverne.

Malte Nielsen har også været på jagt på nettet og fundet Hans Christian Hansens bog ’Fra forstandens slibesten til borgerens værktøj’ om regning fra 1730 frem til 1958.

Med additionstavlen kan regnelæreren hurtigt give eleverne nye regnestykker ved at forskyde bjælkerne med tal. Illustration: Rentegnet efter Vejledning til Regnebog for Folkeskolen – for Forældre og Lærere 1. Hefte

Her finder man additionstavlen på s. 98 – igen med 15 rækker – og ifølge bogens forfatter, som vi tog kontakt til, var tavlen ganske rigtigt til at opstille regnestykker med, så man sparede dyrt papir.

Man kunne simpelthen trække talrækkerne frem og tilbage og lade de lodrette linealer udgøre plus, minus, gange og dividere. Så i princippet var der altså ikke nødvendigvis kun tale om addition, men om alle regnearter, der kunne udføres på dette bræt.

»Og da var hans apparat jo perfekt til at generere utallige regnestykker. Det er selvfølgelig noget smartere i dag med apparater som ‘Den lille professor’ fra TI, der laver uendeligt mange regnestykker og også kan opmuntre, hvis man har regnet rigtigt,« fortæller Hans Christian Hansen.

Læs også: Bagsiden: Regnestokken får sit eget museum

Selvom eleverne altså ikke automatisk kan se, om de har svaret rigtigt eller forkert, formoder Hans Christian Hansen, at lærerne har fundet en måde at lave stikprøver på. Enten ved at skrive nogle stykker på tavlen, eller ved at bede eleverne bruge lidt af det dyre papir til at skrive nogle stykker ned.

Godt nok mangler de lodrette stave her, men som Maciej Szeliga skriver på ing.dk, så burde de være forholdsvis nemme at producere selv, hvis man vil sætte nogen eller sig selv i gang med at træne hovedregning.

Så er der oldebørn eller sågar tipoldebørn i farvandet, så er det her muligt at sætte dem i gang på en gammeldags iPad, der slet ikke skal lades op!

Illustration: Ingeniøren

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.