Ved årets begyndelse bragte vi et foto af et spidst rør, og ejeren Hans Peder Hansen funderede selv over, om det kunne være en pilespids eller et patronhylster.

Vi har fået en del forskellige bud, og vi bringer et udpluk, afsluttende med en form for konklusion.

Først har vi Ditlev Petersen, som foreslår, at det er et veterinærinstrument, som bruges til at lukke luft eller materie ud af levende dyr, altså en slags trokar eller trommespyd.

Det forslag tjekkede vi af med Institut for Klinisk Veterinærmedicin, som fortæller, at sådanne instrumenter ser anderledes ud, men henviser i øvrigt til Veterinærhistorisk Museum.

Her er konservator Annika Normann enig i, at den nok ikke er til at lukke luft eller andet ud med.

»De ældre vomspyd, vi har, ligner slet ikke denne. De er helt flade, og de har heller ikke øskener til at trække spyddet ud med. Det er sandsynligvis heller ikke et andet veterinært instrument,« siger hun.

Aftapning af saft?

Frank Jumppanen Andersen foreslår så, at der er tale om en tappestuds til f.eks. aftapning af birkesaft. Den vendte vi lige med virksomheden Dansk Hjemmeproduktion, som sælger udstyr til den slags.

Her må Palle Ledet Jensen dog fortælle, at han ikke genkender dimsen til netop dette formål.

»I så fald ville der have været en lige eller konisk studs, som ville passe ind i et træ. Det, at den er spids i den ene ende, passer heller ikke sammen med, at der skulle være noget, der drypper ud eller ned af den,« siger han.

Vi har også fået forslag, om dimsen er til havjagt, til prøvetagning af oste eller en slags kunstig negl, men vi hopper lige en tur over på mailen, for her skriver Hans D. Mikkelsen, at der altså er tale om en sortkrudts-forlader.

Han har tilmed medsendt dette foto, hvor man ser en lignende dims, siddende på et glatløbet forladegevær, her en engelsk Brown Bess model 1792.

»For at lade og få kuglen helt ned til krudtet skal man bruge en ladestok. Den er på geværer oftest anbragt i en rille på undersiden af løbet. I mange tilfælde er den forreste del af rillen åben, mens den bageste del er boret ind i kolben,« skriver Hans D. Mikkelsen og fortsætter:

»For ikke at ødelægge kolben ved indsætning af ladestokken, anbragte man her en messingforing. Den flade ende vendte fremad og var ofte lidt tragtformet. Den spidse ende vendte bagud, og spidsen vendte nedad. De to øjer fungerer som fastgøring til træværket, idet foringen blev fastgjort med to ‘jernpinde’.«

En rørken

Erling Hansen bakker dette op i en anden mail, efter at han har været på rundtur med Googles billedsøgning.

»Jeg er kommet frem til, at det er en slags beslag, der er placeret på undersiden af et forladegevær og danner basis for ‘parkering’ af den tilhørende ladestok, når denne ikke er i brug. Komponenten kaldes øjensynligt for en rørken,« fortæller Erling Hansen, som også sender links af sine fund.

Ordnet.dk bidrager videre med det faktuelle, at der sidder fire rørkener på geværet, som fastholder ladestokken: En i toppen, to i midten og en for neden, som også kaldes en spidsørken.

Og ja da, da vi hopper ind på en af siderne, finder vi den danske forhandler af bl.a. antikke våben, Bisgaard & Nielsen, hvor man kan købe sig en rørken for 200 kr.

Peter Nielsen fra Bisgaard & Nielsen bekræfter over for Bagsiden, at det netop er en rørken, Hans Peder Hansen ligger inde med, og at Hans D. Mikkelsens og Erling Hansens beskrivelser er korrekte:

»Her er der tale om den nederste rørken, antageligt for den danske Musket Model 1822,« fortæller Peter Nielsen.

Endnu engang total succes med opklaringen her på Bagsiden. Tak til jer, der gjorde det muligt!