Bagsiden: Så skal der rulles…

Illustration: Palle Jørgensen/privatfoto

… men hvad er det, vi ruller med?

Palle Jørgensen fra Herlev har været nede at rode i en gammel kasse med arvegods og har ligesom mange af jer andre lige den dér ukendte dims, som vækker undren.

Men så er det jo godt, at Palle har jer.

Genstanden er 26 cm lang, beretter Palle, og hver af de to aksler består af otte skiver, der ruller parallelt med nogle ganske få graders slør.

Den oprindelige ejermand var tømrer, så måske bruges værktøjet inden for dette fag. Palle selv har ingen anelse, og det har vi sådan set heller ikke, så vi lægger den straks ud som årets første sommeropgave.

Lad os finde ud af, hvad vi ruller med her, og hvordan den fungerer.

Skriv dit bud til bagsiden@ing.dk eller i kommentarsporet under denne artikel.

Illustration: Ingeniøren

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan godt forstå, at en knivklinge (æg) kan rettes op og skader på æg kan fjernes, men hvordan opnås egentlig slibning / skærpning ?

Skærpningen består i at metallet, ved små, gentagende deformationer, retter ind efter profilet mellem de to rækker hårdtmetalskiver, og da to cirkler, der overlapper hinanden, danner en (knivskarp) vinkel, vil æggen ende med at blive så skarp som molekylestrukturen tillader.

  • 5
  • 0

Jeg har en far af den gamle skole som kalder det for en "slibe stens afretter".

Som man bruger til at afrette slibe sten på en bænk sliber

Det tror jeg ikke din far ville kalde den, for en slibestensafretter ser sådan her ud: https://asset1-327a.kxcdn.com/w360922/Data...

;-)

Svaret på opgaven er, som Thorstein korrekt afslørede, en "knivsliber" - eller mere korrekt - en "knivskærper", da den ikke sliber, men nærmere "masserer" æggen skarp.

  • 6
  • 0

ad #8 & #9: Jeg er helt enig med Søren Lund: Det er ikke en slibestens afretter! Jeg har selv en, og på Sørens genvej ses tydeligt, at skiverne her ikke er blanke almindelige skiver, men er kraftige/tykke og har meget mønstrede 'kanter'.

Det lyder rimeligt, at det er en (køkken-) kniv afretter. Effekten svarer lidt til den, der fås ved at anvende en læderrem til skærpning. Begge dele fjerner (formodentlig) den ekstra 'eg', der ofte dannes efter brug og som sløver kniven. Samme 'eg' fjernes ved normal slibning på en sten, ved hele tiden at vende kniven, så begge sider slibes lige meget, og derved knækker den fine 'eg' til sidst af og kniven er 'knivskap'!

  • 0
  • 0

Der er fremkommet fine forklaringer af apparatet til aftrækning af knive, men jeg må altså protestere lidt, når det flere steder omtales som en knivsliber. Der er netop ikke tale om slibning af knive men om den efterfølgende aftrækning (som dog også forklares korrekt). Aftrækning kan dels gøre æggen skarpere, men kan også bruges til at flytte den lidt. Det er ikke relevant for knive, men hvis en rival (et værktøj til at lave nøjagtige huller i metal) rammer lidt under det ønskede mål, kan man justere den ved at trække den af f. ex. med et drejestål. Ikke nogen holdbar løsning, men et nyttigt trick, hvis man arbejder på akkord.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten