Bagsiden: Rettelse - man kan godt selv frankere et Quick-brev

Illustration: Ingeniøren

Vi har desværre gjort skarn uret i den seneste omtale af Postnords eksorbitante årlige udbud af nye samlerfrimærker for 14 dage siden.

Pensioneret kemiingeniør Anne Bryderup, hvis familie havde stærk tilknytning til postvæsnet, ”som det var engang”, gør opmærksom på, at det faktisk er muligt selv at frankere såkaldte Kvik … øh, Quick-breve.

Det er korrekt, at sådanne breve skal afleveres i en særlig postkasse på ‘posthuset’, dvs. i Brugsen, som vi skrev. Men vi skrev også, at man ikke selv kunne frankere brevet, og det kan man sagtens.

Anne Bryderup afprøvede selv metoden for nylig, og hendes brev – med frimærker påsat hjemmefra – var fremme med stor præcision næste dag kl. 09:30.

Jeg beklager vores egen mangel på præcision.

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten