Bagsiden: Regnestokken får sit eget museum

Jan Schoubos allerførste regnestok, en Aristo 0969 studiolog, som han fik i gave af sine forældre, da han fyldte 18. Illustration: Jan Schousbo

Indtil begyndelsen af 1970’erne var det vigtigste hjælpemiddel for en ingeniør uden tvivl regnestokken, som fandtes i mange forskellige udgaver.

Jeg husker selv det svære valg, om hvilken type regnestok jeg skulle købe i forbindelse med studiestarten på DTU (dengang DTH) for et halvt århundrede siden. Hvilke funktioner skulle være på tungen og hvilke på stokken? Det var nærmest et religiøst valg for nogle.

Min gamle regnestok er dog for længst forsvundet. 65-årige Jan Schoubo har derimod gemt sin første regnestok og gennem årene føjet mange flere til. Nu har han næsten 800 regnestokke, som han fra juni regner med at kunne vise frem i sit eget regnestokmuseum i den gamle dyrlægebolig i Taulov ved Fredericia.

Da Jan Schoubo gik ud af gymnasiet i 1975, havde han allerede tre regnestokke – en han fik udleveret af gymnasiet, en han fik i fødselsdagsgave som 18-årig af sine forældre (herover) og en lille reklameregnestok.

Da han mødte op på fysik- og astronomistudiet på Aarhus Universitet samme år med sin regnestok, så han dog, at alle de andre studerende havde lommeregnere.

»Så skyndte jeg mig også at købe sådan en,« fortæller han.

Der er også andet end regnestokke på det kommende museum. Denne regnemaskine, en Felt & Tarrant Model J Comptometer, blev anvendt i Frederiksberg Kommune fra 1956 til ca. 1980. Illustration: Jan Schoubo
Tre militærregnestokke, en britisk, en tysk og en russisk. Illustration: Jan Schoubo

Studiet blev aldrig gjort færdigt, og i stedet fandt Jan Schoubo sig til rette i it-branchen. Regnestokken fik han aldrig brugt i sit professionelle liv, men han gemte alle, han kom i nærheden af.

Gradvist voksede samlingen sig større og større ved gaver og med indkøb på ebay. Den dyreste regnestok, Jan Schoubo har anskaffet sig, har kostet omkring 500 kr.

Nu har han så bl.a. på opfordring af gode venner besluttet sig for at vise samlingen frem for interesserede. Åbningsdatoen ligger ikke helt fast, det gør åbningstiden heller ikke.

»Det bliver nok hver søndag eller efter aftale,« oplyser den ivrige regnestoksamler.

Læs også: Meta Science: Regnestokkens pris

Men det er måske også på tide, at vi får et regnestokmuseum. Regnestokken har eksisteret i henved 400 år, selvom den først omkring 1850 med den franske artilleriofficer Amédée Mannheim fandt sin endelige form. Det var Mannheim, der indførte glaspladen eller løberen.

John Napiers opfindelse af logaritmer i 1614, som forvandler multiplikation til addition, er grundlaget for regnestokken. Seks år senere fremstillede den engelske præst, astronom og meget mere Edmund Gunter forløberen for regnestokken, dog uden den forskydelige tunge.

De første regnestokke sigtede mod anvendelse i den britiske flåde. I Nyt Tidsskrift for Matematik i 1916 med titlen ‘Regnestokkens Historie’ skrev Albert Rohrberg bl.a: »Admiral Nelson skal meget dygtigt have forstået at regne på dette instrument«.

Læs også: Bagsiden: Regnestokken er til måling af krudt og kugler

Det gjorde andre hærførere også. I Jan Schoubos samling finder man bl.a. en række militære specialregnestokke fra Tyskland og Rusland.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er faktisk en lille niche, hvor regnestokken stadig bruges, nemlig i form af de såkaldte Flight Computers:

https://www.flightstore.co.uk/pilot-suppli...

Det er i udgangspunktet en cirkulær regnestok til piloter. Den bruges til at udregne f.eks. distancer, hastigheder, tider, brændstofforbrug, vægt, omregning mellem forkellige enheder og andre ting.

Den cirkulære udformning gør, at man for det meste kan betjene den med en hånd.

På bagsiden er der også et særligt (vektor)system til udregning af vindkomponenter.

Selv om man selvfølgelig kan få særlige lommeregnere til det samme, er flight computeren (regnestokken) ofte hurtigere, nemmere og sikrere at bruge med lidt træning.

  • 3
  • 0

Det er en god anledning til at reklamere for en video, hvor man kan blive lidt klog på analoge computere, som strækker sig en del ud over de statiske resultater, som en regnestok kan levere.

Veritasium

  • 2
  • 0

Min afdøde fader regnestok, meget nusset, lille og tungen går lidt stramt. På bagsiden er der angivet forskellige konstanter. Det er meget svært at tyde, men synes at være (bl.a.?) vægtfylder, skrevet på tysk. Jeg har haft den med til mange eksaminer, da jeg altid forestiller mig gruen ved en lommeregner med fladt batteri. Det har været unødvendigt.

Jeg brugte den for nogle år siden, da jeg havde forlagt min lommeregner.

Så har jeg købt en større model på et loppemarked og en hos Genbyg. Den ligger vist på arbejde for tiden, sammen med gåsepen og en flaske blæk. Jeg har glemt hvorfor, men det har sikkert været noget med en pc, der ikke kunne trække tekstbehandlingen.

  • 0
  • 0

i forbindelse med undervisning i logaitmer i gymnasiet, hvor jeg fremviser en regnestok. Eleverne synes faktisk at det er interessant at se, hvordan man på den måde rent mekanisk anvendte logaritmer til multiplikation og division. Mit håb er at den indlærte viden om logaritmer derved også sidder bedre fast og forstås bedre.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten