Fra de glade dage med regnestokken: Resultat af 90 X 90 aflæst på regnestokken som 8099. Pyt! Vi oprunder til 8100.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Indtil begyndelsen af 1970’erne var det vigtigste hjælpemiddel for en ingeniør uden tvivl regnestokken, som fandtes i mange forskellige udgaver.
Jeg husker selv det svære valg, om hvilken type regnestok jeg skulle købe i forbindelse med studiestarten på DTU (dengang DTH) for et halvt århundrede siden. Hvilke funktioner skulle være på tungen og hvilke på stokken? Det var nærmest et religiøst valg for nogle.
Min gamle regnestok er dog for længst forsvundet. 65-årige Jan Schoubo har derimod gemt sin første regnestok og gennem årene føjet mange flere til. Nu har han næsten 800 regnestokke, som han fra juni regner med at kunne vise frem i sit eget regnestokmuseum i den gamle dyrlægebolig i Taulov ved Fredericia.
Da Jan Schoubo gik ud af gymnasiet i 1975, havde han allerede tre regnestokke – en han fik udleveret af gymnasiet, en han fik i fødselsdagsgave som 18-årig af sine forældre (herover) og en lille reklameregnestok.
Da han mødte op på fysik- og astronomistudiet på Aarhus Universitet samme år med sin regnestok, så han dog, at alle de andre studerende havde lommeregnere.
»Så skyndte jeg mig også at købe sådan en,« fortæller han.
Studiet blev aldrig gjort færdigt, og i stedet fandt Jan Schoubo sig til rette i it-branchen. Regnestokken fik han aldrig brugt i sit professionelle liv, men han gemte alle, han kom i nærheden af.
Gradvist voksede samlingen sig større og større ved gaver og med indkøb på ebay. Den dyreste regnestok, Jan Schoubo har anskaffet sig, har kostet omkring 500 kr.
Nu har han så bl.a. på opfordring af gode venner besluttet sig for at vise samlingen frem for interesserede. Åbningsdatoen ligger ikke helt fast, det gør åbningstiden heller ikke.
»Det bliver nok hver søndag eller efter aftale,« oplyser den ivrige regnestoksamler.
Læs også: Meta Science: Regnestokkens pris
Men det er måske også på tide, at vi får et regnestokmuseum. Regnestokken har eksisteret i henved 400 år, selvom den først omkring 1850 med den franske artilleriofficer Amédée Mannheim fandt sin endelige form. Det var Mannheim, der indførte glaspladen eller løberen.
John Napiers opfindelse af logaritmer i 1614, som forvandler multiplikation til addition, er grundlaget for regnestokken. Seks år senere fremstillede den engelske præst, astronom og meget mere Edmund Gunter forløberen for regnestokken, dog uden den forskydelige tunge.
De første regnestokke sigtede mod anvendelse i den britiske flåde. I Nyt Tidsskrift for Matematik i 1916 med titlen ‘Regnestokkens Historie’ skrev Albert Rohrberg bl.a: »Admiral Nelson skal meget dygtigt have forstået at regne på dette instrument«.
Det gjorde andre hærførere også. I Jan Schoubos samling finder man bl.a. en række militære specialregnestokke fra Tyskland og Rusland.
