Bagsiden: Pas på de faldende højspændingsledninger

30. september 2022 kl. 06:0013
Bagsiden: Pas på de faldende højspændingsledninger
Den fik for meget grøn strøm. Illustration: Wikimedia/Wolfgang Pehlemann.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark risikerer strømafbrydelser til vinter, lød en dyster advarsel for nylig i dagbladet Politiken fra klima-, energi- og forsynings­minister Dan Jørgensen (S).

Imidlertid var det en ekspertudtalelse længere nede i artiklen, som to bagsidelæ­sere begge har hæftet sig ved:

Hvis der ikke længere produceres tilstrækkeligt med strøm, så er det nødvendigt at få slukket fuldstændig for strømmen til visse strømslugere, fortæller ekspert Andreas Steno Larsen. Hvis ikke strømmen lukkes, kort tid efter at efterspørgslen overstiger produktionen, vil højspændingsledningerne simpelthen falde ned. Det skyldes, at de er så fint kaliberet i det antal hertz, de kører i.

»Det lyder jo dramatisk,« skriver Torben Astrup. »Er der ikke nogen, der vil fortælle en stakkels pensioneret svagstrømmer, hvordan det hænger sammen?«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også for stærkstrømsinge­niør Daniel Grøn Bjørne­boe er det noget af en faglig nyhed, at højspændingsledningerne ligefrem skulle falde ned, når frekvensen falder.

»Vi er alle sammen med på at balancen mellem produktion og forbrug påvirker frekvensen, sådan så ‘hvis der ikke længere produceres tilstrækkeligt med strøm’ så falder frekvensen, (som at slække foden fra speederen, da vil bilen også tabe fart),« skriver han.

»Jeg mindes ikke at der var nogen højspændingsledninger som faldt ned i 2003, hvor der ligeledes ikke blev ­‘produce­ret tilstrækkeligt med strøm’, så jeg vil gerne ­spørge bagsiden og mine medlæsere: Er Energinet begyndt at opsætte højspændingsledninger, som er finere kalibreret i antal hertz? I fald hvorhenne? Og hvordan beregnes den kritiske frekvens?«

I skal ikke holde jer tilbage med hjælpsomme forklaringer i debatsporet herunder!

Illustration: Ingeniøren.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
23. oktober 2022 kl. 23:46

Der er simpelthen konstant overskud af strøm i USA, for frekvensen er tæt på 60 Hz. Deres højspændigsledninger må være designet anderledes, for eller var de vel lettet (faldet op).

12
17. oktober 2022 kl. 20:43

Det er muligt. Kender ikke andet til Andreas Steno Larsen end hvad den nærmeste søgemaskine lige kunne levere.

Det giver dog mere et indtryk af en snydepels end en fejlciteret ekspert...

11
14. oktober 2022 kl. 10:47

Sjuskefejl?

Der står: "vil højspændingsledningerne simpelthen falde ned"

Mon ikke der skulle have stået: "vil højspændingsledningerne simpelthen falde ud"

7
3. oktober 2022 kl. 06:55

Hej Svend Jeg er meget enig i at Sverige har et stift og styrende net, og inden Politiken kunne afsløre den faglige nyhed, var det også sådan jeg så verden :)

Vi "svinger" på Sjælland med Sveriges 15GW kraftværker, så vores eventuelle ubalance vil ikke påvirke nogen frekvens.

Jeg tænkte at vi allerhøjest kunne destabilisere den svenske allerdom, ved at stille deres mikrobølgeovnsure, Rod i elnettet: Derfor går din mikroovn forkert.

Det er en spændende tid, hvor vi kan påvirke mere end pensionister og eventuelle statsentiteter der driver deres forehavende på clockradioer :P

6
1. oktober 2022 kl. 12:35

Er der ikke nogle strømafbrydere der kobler ud, inden ledningerne falder ned?

Det burde der være... Her i Holland havde vi en afbrydelse af de mere "festlige" 2 september. Det var ikke svinningerne det gik galt med, men korslutnings afbryder der fejlede på en fordeler station. Resultatet meget varme kabler, der kom i kontakt med jernbanens kørestrøm.

Det var 150kV transmission der fejleded, og korslutning der ikke blev afbrudt. Utroligt nok, her lidt syd for, var vi kun uden strøm i 20 minutter.

Håber det er OK med lidt hollandsk.https://nos.nl/artikel/2443016-grote-stroomstoring-flevoland-na-brand-noodvoorzieningen-werkten-niet

https://nos.nl/artikel/2443136-in-beeld-schade-aan-spoor-na-stroomstoring-flevoland-loopt-in-miljoenen

5
1. oktober 2022 kl. 12:11

Hmmm… baseret på den ekspertudtalelse, tænker jeg at hvis man nu sendte den dobbelt frekvens ind i ledningerne, ville fuglene måske kunne bruge ledningerne som enorme sjippetov?

4
1. oktober 2022 kl. 10:55

Er der ikke nogle strømafbrydere der kobler ud, inden ledningerne falder ned?

Mener at have hørt, at de har afbrydere der automatisk afbryder strømmen, hvis elledningerne begynder at svinge.

3
1. oktober 2022 kl. 10:20

Den skulle naturligvis være udgivet 1. april.......

2
30. september 2022 kl. 15:47

Det er desværre et begreb der hænger ved, at frekvensen afspejler nogen lokal ubalance. Vi "svinger" på Sjælland med Sveriges 15GW kraftværker, så vores eventuelle ubalance vil ikke påvirke nogen frekvens. Hvis det skulle tages for pålydende, ville vi i løbet af måske 10 sekunder være i modfase med Sverige.

Til gengæld vil Sveriges frekvens påvirke vores, så vi følger den, men det viser ikke ubalancer i Danmark lokalt, men ubalancer i hele Sverige.

Det siges at Statnet i Norge er dirigenten i hele frekvenshalløjet for Norden bortset fra Jylland/Fyn.

Det går næsten altid galt når "eksperter" prøver at popularisere komplicerede sammenhænge, som de måske heller ikke selv forstår.

1
30. september 2022 kl. 13:54

Det har naturligvis noget at gøre med, at man, som der står i artiklen: ”(…) kort tid efter at efterspørgslen overstiger produktionen (…)” skal lukke ned for forsyningen, så den gamle strøm, der er i ledningerne, bliver brugt op. Ledningerne tåler jo ikke gammel strøm i for lang tid, idet svingningerne svinger ud og efterlader ledningerne strømtomme og frekvensløse. Det klarer ledningerne ikke; de er jo omhyggeligt beregnet til vekselstrøm af stærkstrømsingeniører…

Ligeledes skal man efter udkoblingen starte forsigtigt op ved fornyet indkobling - hvis ledningerne altså hænger der endnu - og forsigtigt opbygge svingningsfrekvenserne, så det hele svinger sammen...

Bonusinfo: Gammel strøm er for os svagstrømmere mest kendt fra kondensatorer med stillestående spænding i apparater, der ellers har været slukket i et stykke tid. Gammel strøm støder mest, da den typisk optræder uventet og bare ligger og lurer på sit offer!

The Radio Technology Evangelist