Adskillige pernittengrynede og sarkastiske læsere har gjort opmærksom på, at der var hele to (ubetydelige!)’slåfejl’ på sidste uges Bagside, hvoraf den ene faktisk forekom i min opsats om vores uhæmmede brug af ordet ‘INGENØREN’.
For at aflede den pinlige opmærksomhed herfra kan jeg heldigvis bringe en mail fra vor læser i Ølstykke (”no pun intended!”):
Hej Lynch
Vil blot henlede opmærksomheden på et andet tilfælde af et manglende ‘I’, som ikke burde kunne overses:
På vedhæftede foto af POLITIKENS BOG OM ØL (2. udg., 1. opl., 2005), et i øvrigt glimrende værk om et livsessentielt emne, kan man på bogryggen konstatere, trods den store skrifttype, at der også her er forsvundet et ‘I’!
Dét, man så uvægerligt må spekulere over, er, hvorvidt korrekturen blev påvirket af bogens emne ...
Venlig hilsen
Christian Neuper
– – –
Tak for billedet. Jeg kan på det bestemteste dementere, at slåfjelene her på siden (og i vore øvrige bladudgivelser gennem de seneste godt 125 år) har samme årsag.
Vi skriver i hvert fald lige så gerne om både rødvin og whisky ...
/Lynch
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard