Vi har jo et lille hængeparti her på Bagsiden. Helt tilbage i april bragte vi et flot, gammelt foto, som vi havde fået tilsendt fra Bramming Byhistoriske Arkiv, øst for Esbjerg.
De havde fået 40.000 glasplader med billeder fra en afdød fotografs datter, og netop dette foto voldte dem lidt kvaler i opklaringen. For hvad var det for et hjul, og hvor skulle det mon til og fra? Og især det sidste var de interesserede i. Især det første blev diskuteret.
Og det er ikke så mærkeligt, for der er tilsyneladende rigtig mange ting, man kan bruge et stort hjul til, og uden viden om, hvad det skulle bruges til, var det også svært at finde ud af, hvor det skulle hen. Så lad os begynde med anvendelsen.
Jakob Lauritz Hansen var hurtigt på banen med et link til bagklogskab.dk, som er en samling videnskabelige artikler fra magasinet Frem årgang 1920-1925, hvilket passer fint med fotoets formodede alder.
Her har Jakob specifikt peget på en artikel om opfindelsen af dampmaskinen. Artiklen er illustreret med en sådan, hvor man ser et stort svinghjul.
Læs også: Bagsiden: Hvad er det for et kæmpe hjul?
Ole Kaas har derimod stukket os et link til Wikipedia, hvor man ser et lignende hjul på en lokomobil med en tyk, lang rem på.
Flere er altså enige om, at der må være tale om et hjul fra en dampmaskine, og Bramming Elværk har været i fokus, men det har sandsynligvis ikke været elværkets hjul. For her havde man ingen dampmaskine.
Det fandt John Schwartz fra det byhistoriske arkiv nemlig efterfølgende selv ud af, da han forhørte sig hos elværket, som nu er museum.
Er der tale om en dampmaskine, må det derfor være til et andet sted. Måske til et mejeri eller margarinefabrikken i nærheden, foreslår andre.
Læs også: Bagsiden: Farfars apparat
Nu kommer vi til geografien, og her har Maciej Szeliga et bud, hvis det skulle til eller fra elværket:
»Svaret ligger faktisk i teksten ‘mellem jernbanestationen og elværket’, så det nærliggende svar er, at hjulet er kommet med toget – fra f.eks. Frichs – og bliver transporteret til elværket for montering på dampmaskinen,« skriver Maciej Szeliga og kommer også med en anden mulighed, medmindre der simpelthen bare er tale om en udstillingsgenstand til dyrskuet:
»I 1922 blev et vandtårn opført i Bramming. Det kræver en pumpe et eller andet sted, og disse var ofte drevet af encylindrede dampmaskiner med stort svinghjul. Dette er mere sandsynligt end det første, da jernbanen nok er ført til elværket.«
Læs også: Bagsiden: Er det en fil?
Maciej Szeliga scorede 20 likes på sine bud på ing.dk. Men hvilke af forslagene er så bedst?
Hvis vi lige runder Google Maps, så giver det god mening, at hjulet bliver transporteret mellem elværk og jernbanestation. For hvis vi er på hovedgaden ved Sct. Knuds Allé (se kort), så er hjulet på vej ad den rute, der går fra Bramming Station og til det gamle elværk på Pederstræde – eller omvendt.
Men nu havde elværket jo så ikke en dampmaskine, kan vi forstå. Men så peger Bjarne Jensen peger på, at det kunne være et svinghjul fra en kølemaskine fra Esbjerg Jernstøberi, og vi må sige, at det også ligner meget godt. Men skulle det så bruges til noget i byen, eller skulle det blot udstilles på dyrskuet?
Et nyt bud på blokken kom fra Poul-Henning Kamp, som foreslog, at Hedeselskabet kunne være nøglen til det hele, og at der kunne være tale om en vandpumpe. Så vi skrev til Hedeselskabet.
Her har projektchef Vibeke Højen været en tur i arkiverne og mener ud fra en række fundne fotos, at der må være tale om en dampplov. Hun skriver:
»Projektet er betegnet Emslandprojektet, og billederne er fra 1956-59. Den store dampplov har primært været anvendt på de store hedearealer i Tyskland. I Danmark anvendte man de specialudviklede Bovlundplove med en traktor foran. Jeg mener ikke, Bovlundploven havde nær så store hjul.«
Og ser man på billederne, som Hedeselskabet har sendt os, så ligner hjulene også temmelig meget det på Bramming-billedet.
Så hvor er vi endt? I hvert fald med en masse gode forslag, hvor vi ser meget vellignende hjul, men det kan være svært at udvælge det endegyldige svar.
Diskussionerne har dog været livlige og gode, og vi har fået mange spændende billeder at se, som kan følges i kommentarsporet under den oprindelige artikel.
Er der flere, der har gravet i sagen siden sidst – eller ikke så første opslag med hjulet – må I stadigvæk gerne tippe os på bagsiden@ing.dk og ellers diskutere videre i kommentarsporet herunder.
Så sender vi info videre til museet og skriver eventuelt selv en opfølgning, hvis der bliver sat to streger under et resultat.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
