Bagsidens trafikredaktion har fået tilsendt et længere skriv fra Søren Brink, som med skam må melde, at han ikke selv er ingeniør, »hvilket jeg burde være, da jeg nedstammer i direkt linje fra jeres tidligere redaktør Nils Lichtenberg 1902-1978:
»Her er en bøn fra en skabspositivist… jo, jeg kommer fra humaniora, og jeg har ikke rigtig argumenter i min semantiske værktøjskasse til at betvivle lynlåsen, ja for det er det jeg gør, tvivler. Det er FDM’s lynlås jeg taler om. Og så beder jeg jer, dygtige tal- og målemennesker om hjælp til at sætte rigtige ord på, så jeg kan få min mening igennem.
FDM har i det seneste nummer af bladet Motor påpeget 13 fejl, som jeg – ja jeg tager det personligt – begår i trafikken, og det er nummer 2 fejl jeg her peger på: Jeg fletter for tidligt. Her er, hvad de skriver:
»Når en flersporet vej snævrer ind til færre spor, føler mange, at de skal lægge sig i den fortsættende bane i god tid før sammenfletningen. Herefter bander de over alle de egoister, der kører forbi i overhalingsbanen og presser sig ind på andres nåde længere fremme. Og når man endelig selv når frem, så skal man nok sørge for at holde hullerne i køen lukket.
Hensigten med at trække ind tidligt er sikkert god, men den er forkert. Vognbanerne udnyttes mest effektivt, hvis de fyldes op. Sammenfletningen skal ske som en lynlås dér, hvor vognbanerne smelter sammen. Er alle med på den, så går det lettere for alle.«
Jeg bander ikke, og jeg ser ikke egoisten i mine medbilister, den vil jeg gerne have mig frabedt. Men jeg ser, at teorien om at en sammenfletning kan sammenlignes med en lynlås, hvor alting smelter sammen, som noget utopisk.
I en rigtig lynlås er der lige præcis plads til at dimsen i den ene side, passer ind i mellemrummet mellem to dimser i den anden side, og man kan lyne uden at tabe fart (beklager den naive sprogbrug). På en tosporet vej derimod kører jeg – vi – med behørig afstand til bilen foran os. Er vejen fuld, køres der således i begge spor.
Når vi kører sådan, er der ikke plads til, at en bil kører ind foran os, for så er der ikke længere behørig afstand. Vi sagtner farten, gør vi, og det gør vi for en sikkerheds skyld. Skal ligningen med lynlåsen gå op, skal vi køre med behørig afstand plus en billængde med endnu en behørig afstand og det altid, også før vi ser skiltet med sammenfletning forude.
Kører vi sådan, med den dobbelte afstand af en normal behørig afstand og det i begge spor, er vejen således kun halvfuld, og vi kunne for så vidt nøjes med at køre i ét spor. Er alle med på den, så går det lettere for alle, og vi behøver ikke at flette overhovedet. Hvad siger I? Kan I hjælpe mig med en ordentlig formulering?« j srp
Har du et bud, så skriv det i kommentarfeltet herunder eller skriv til bagsiden@ing.dk.
