Bagsiden: Mystisk præcisionsinstrument med et hul

Illustration: MI grafik
Illustration: Privat
Illustration: Privat
En mikrometerskrue, hvis omdrejninger med stor præcision regulerer dybden af en cylinder i et indre hul i den sorte skive. Illustration: Privat

Det viser sig, at en frustreret MSc.-studerende ved Manufacturing Technology på AAU allerede udviser den helt rigtige videbegærlighed:

Hej Lynch

Jeg har for nylig overtaget et hus af ældre dato i Mariager. I forbindelse med hhv. ud- og indflytning er et mærkeligt instrument dukket op i en af husets utallige skuffer. Ejendommen har tidligere huset en forstmand og en kredslæge.

Jeg har spurgt på flere fora uden held for at finde ud af formålet med instrumentet, og jeg er ved at være i en ret frustreret tilstand af undren. Hvad skal det bruges til?

Der tale om en slags mikrometerskrue med en diameter på 45 mm, hvis omdrejninger med stor præcision styrer dybden af et indre hul i den sorte skive. Skiven er 70 mm i diameter, og mit bedste bud (ud fra vurdering af varmeledning, lyd og densitet) er, at den er af glas eller sten.

I den sorte skives indre hul er en hul cylinder med diameteren 24 og dybden 45 mm. Cylinderen kan skubbes op og ned, frigangen er bestemt af mikrometerskruen. Er mikrometerskruen længst nede, kan cylinderen ikke vandre, er mikrometerskruen i top, kan den vandre 20 mm, så hullet bliver 65 mm dybt.

Inde i hullet i den sorte skive sidder en cyllinder, der bevæges 20 mm op og ned med mikrometerskruen, og desuden en ‘vippepind’, der kan drejes ... Illustration: Privat

Der er ydermere en ‘vippe­pind’ inde i cylinderen, som kan pivotere i toppen og skubbes af en skrue på siden af cylinderen (se billeder).

Jeg håber De/Bagsiden/Ingeniøren/den samlede danske ingeniørskare kan hjælpe med en afklaring.

Mvh. Johannes Rønne

– – –

Ja, det er godt nok et indviklet præcisionsinstrument, hvis funktioner er vanskelig at forklare, i hvert fald så længe man ikke kender formålet.

Til yderligere hjælp med beskrivelsen har Johannes Rønne vendt og drejet instrumentet på en lille video, som kan ses her: llk.dk/869cf5

Mon ikke en af Bagsidens (tilsammen) alvidende læsere kan hjælpe ham med at opklare mysteriet.

/Lynch

Illustration: MI Grafik