Bagsiden: Et muntert minde fra den glade minktid

Illustration: Ingeniøren

Nu er mink jo en saga blot i Danmark, men nostalgikere kan sikkert finde moro i følgende beretning, som vi har modtaget fra Jens Ledgaard, der for et halvt århundrede siden bestyrede Bagsiden under mærket Jenle:

I efteråret 1998 havde Seniorselskabet i IDA arrangeret et besøg med ledsagere på Danske Pelsauktioner i Glostrup, verdens største. Dengang var omsætningen på 3 milliarder kr. fra 2.700 avlere.

Direktør Torben Nielsen viste rundt i den flotte bygning med kæmpe auktionshal, rejsebureau og restaurant, der kunne tilgodese alle kulinariske ønsker fra de kræsne opkøbere fra hele verden, når de én gang om året samledes i Glostrup for – på få sekunder – at kunne byde 17 mio. kr. for et enkelt bundt skind.

Skindene kom fra hele verden. Et enkelt zobelskind kostede f.eks. 3000 kr., og der skal bruges 80-100 til en pels, hvis der ikke skal være hul igennem.

Danske mink var suverænt verdens førende. De blev robotsorteret i over 10.000 kvaliteter og farver. Det er lyset, eller rettere det svindende lys, der får minken til at tro, at nu kommer den hårde vinter, som den gjorde derhjemme i Nordamerika, inden den emigrerede omkring 1930. Så den spiser godt og udvikler pelsen – og bliver snydt igen-igen, for den rigtige vinter kommer jo aldrig her i landet.

Minkene fik frisklavet mad hver dag fra egne foderfabrikker med eget rederi. De tåler ikke menneskemad som f.eks. fisk fra en god fiskehandler. Der er for mange kim i. Og hvis de får dårlig mave blot i en kort periode, eller maden ikke smager, som den plejer, spiser de ikke i tre-fire dage og indhenter aldrig væksttabet, og så bliver pelsen mindre i størrelse, kvalitet og pris.

Der går 45 kg fisk til at opdrætte et kg mink, og når der er mange nok, kan 60-100 skind blive til en minkpels. Skindene skæres i tynde strimler og sys sammen, så alle farvenuancer udjævnes. Derfor endte en typisk minkpels med at koste omkring 50.000 kr. (i 1998) hos en dansk grossist med systue i Kina og Spanien.

Efter den spændende rundgang blev der åbnet for spørgsmål, og jeg kan endnu se Torben Nielsens ansigt for mig, da en dame på første række spurgte: »Hvor tit kan man pelse en mink?«


Ak ja, slige spørgsmål har coronakrisen også taget livet af. /ram

Illustration: Ingeniøren