Bagsiden: Motorsavsmassakren på Dybbølsbro
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Motorsavsmassakren på Dybbølsbro

Illustration: MI grafik
Sådan pyntede vores birketræ på stålmaster og betonvægge ... Illustration: Privat
... da det var på sit højeste og tronede over perronen. Illustration: Privat
På kun ca. 10x10 cm grus fik det kraft til at vokse sig ca. 10 m højt. Illustration: Privat
Her stod det - nu kan der så lige klemmes en cykel mere ind. Illustration: Privat

Eventuelle trofaste læsere vil have undret sig over, at jeg i længere tid ikke har skrevet om det uautoriserede birketræ ved Dybbølsbro Station i København, som vi på grund af dets utrolige livskraft under yderst barske betingelser ellers i årevis har fulgt her på siden.

Faktisk har jeg ikke omtalt vores yndlingstræ siden august 2016, hvor vi celebrerede 10-året for den første omtale af miraklet i september 2006.

Nye læsere skal vide, at birketræet på Dybbølsbro mirakuløst voksede sig pænt stort på et grundareal på kun ca. 100 cm2 stabilgrus, klemt inde mellem en elmast, en betonkant og et kraftigt galvaniseret gelænder. Oven i købet på toppen af beton­broen over S-banen.

Det er stadig en gåde, hvor­fra træet fik næring til at vokse sig ca. 10 m højt og få en 15-20 cm tyk stamme.

Det var min formodning, at det selvsåede, kommunalt invasive træ fik lov til at vokse sig stort, fordi det ville være så godt som umuligt for en kommunal parkmedarbejder at få plads til at håndtere en kædesav mellem elmasten og gelænderet.

Men desværre kan jeg nu (lidt forsinket) meddele, at motorsavsmassakren åbenbart er lykkedes engang sidst på efteråret 2017.

Mit seneste billede af mirakeltræet er fra november 2017, hvor det endnu stod med blade. Men da jeg passerede stedet lidt før jul samme år, var det væk.

Hvortil vel bare er at sige, at alting har sin tid ...

/Lynch

Illustration: MI Grafik