Bagsiden: Morseapparatet stod på alle stationer

Illustration: Chris Bagge/privatfoto

Hvad er det her for et apparat? Og kan det andet end at morse, ville Chris Bagge gerne vide.

I kom straks Chris til undsætning, og Anton Stormlund fra Vejle kan tilmed berette, at han har 12 apparater som dette stående derhjemme.

Han fortæller, at der er tale om en jernbanetelegraf, som kunne sende morsebeskeder om kommende og afgående tog, men som også tjente som banens sikkerhedssystem.

Illustration: Chris Bagge/privatfoto

Palle Nielsen fra Fredensborg supplerer her, at telegrafen blev benyttet i stor stil af DSB indtil midten af 1900-tallet og var forbundet i serie på en telegraflinje mellem flere stationer.

Læs også: Bagsiden: Kan dette apparat andet end at morse?

De enkelte dele beskriver vi i billedteksten, men skal vi gå lidt mere ind i et par af funktionerne, så kan Anton Stormlund fortælle videre, at galvanoskopet (nr. 1) altid sendte en strøm ud, men man skelnede mellem hvilestrøm og arbejdsstrøm.

Når man morsede, lavede man ‘huller’ i denne faste strøm. Så tre lange huller = tre streger = O.

Relæet ændrede derpå hullerne til strømimpulser, som kunne få spolerne i modtageren til at tiltrække et anker, som lavede fordybninger i papirstrimlen eller afsatte blæk på den.

Hvis man vil vide mere om slige telegrafer, så har Carsten Kanstrup på ing.dk linket til en godt 100 år gammel udgivelse hos jernbanearkivalier.dk, hvor der er forklaringer af en lignende station benyttet af DSB i fordums tid.

Som flere har gjort opmærksom på, skal vi også for en god ordens skyld rette, at apparatet ikke er produceret af Siemens & Hatske, men derimod af Siemens & Halske.

Også tak til alle jer andre, der har hjulpet med at tyde enkeltdelene på telegrafen, bl.a. Mogens Kjær og René Schrøder Christensen fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Illustration: Ingeniøren

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På museet OXA på Holmen i København kan der ses mere af tilsvarende udstyr sammen med aldrende udstyr fra kystradioens barndom. Messing og mahogni forever!

  • 1
  • 0

CITAT: "Når man morsede, lavede man ‘huller’ i denne faste strøm. Så tre lange huller = tre streger = S."

Hvis dette var rigtigt, hvordan ville en "SOS" så blive forstået?? ---...--- alt i en lang strøm uden ophold...

Det er endnu ikke blevet rettet i dag fredag 23/4-21.

  • 0
  • 2

Mon ikke parallel, så alle apparater modtog samme melding ?

Implikationen af "serie" er, at stationen videre-sender. Det tror jeg nok de lange landtelegraflinier gjorde ved brug af operatører på relæstationer. Det hænger naturligvis sammen med hvor lange kredsløb (linier) man kunne drive med den benyttede spænding.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten