Bagsiden: Mekanisme hejser loddet i fyrtårnets rotationsværk

Illustration: Ingeniøren

 

Tromlen, hvorpå en tynd snor har været oprullet, drejes direkte af håndsvinget. Illustration: Alexander Bundgaard
Tandhjulsudvekslingen får akslen nederst til højre til at rotere hastigt, når tromlen drejer. Illustration: Alexander Bundgaard
Det store tandhjul er i indgreb med det lille, som drejer ‘vingerne’. Det store tandhjul er i indgreb med det lille, som drejer ‘vingerne’. Illustration: Alexander Bundgaard

Med bevingede ord er journalistens arbejde undertiden blevet beskrevet som at ‘skære hakkelse i døgnets rejsestald’. Udtrykket skulle i øvrigt stamme fra et digt af Carl Ploug fra 1861.
Dagens (eller i Ingeniørens tilfælde ugens) avis ender hurtigt sit liv i genbrugscontaineren, og kun de heldigste artikler oplever at blive klippet ud eller hængt på køleskabsdøren.

Alligevel sker det indimellem, at artikler får et lidt længere liv, og derfor kan vi i dag kan løse et mysterium, der blev udfoldet her på bagsiden for halvandet år siden – takket være Jan Thomas, som er navigatør og bosat på Ærø.

»Det er mig forundt nu og da at kunne erhverve ‘nyere’ numre af Ingeniøren. Dagens frokostlæsning blev nr. 23 (fra 7. juni 2019, red.), hvor Alexander Bundgaards gamle mekanisme blev præsenteret,« skriver han.

Efterlysningen dengang gjaldt en slags ‘gearkasse’ med et håndsving, hvormed man kan rotere en tromle, hvorpå der har været oprullet en tynd snor eller line. Apparatet står på fire ben og måler 21,5 cm i højden, 18 cm i bredden og 21,5 cm i længden.

Læs også: Bagsiden: En transportabel spiddrejer eller ...?

Der var ikke mange bud på en forklaring fra læserne. Én foreslog, at det var et redskab til rebslagning, en anden, at det var en transportabel spiddrejer. Men Jan Thomas mener at kunne kaste lys over sagen:

»Spillet kan med stor sandsynlighed have stået i bunden af et fyrtårn, hvor det er brugt til at hejse det lod op, der drejede fyrets linse rundt og dermed viste fyrkarakteren. Palen sikrede, at spillet ikke løb baglæns på loddets vægt og skadede mand og grej.

Løftebeslag kunne været til løft fra båd til placering på søværts placeringer, såsom fyrskibet eller bundfaste installationer som Drogden Fyr eller fyrtårne på isolerede klippeøer.

Spillet kan demonteres for reparation og erstattes af et andet, da det formodentligt var statens standard. Benene var boltet fast til fyrtårnets bund og kunne være kodet til den placering på det bestemte fyrs støbte gulve, så den lange wire kunne skæres ret på linsens krøjeværk 10-20-30 ... meter oppe. Vi bor på Ærø, og på Skjoldnæs Fyr har der stået et lignende spil i mange år.«

Så fik vi styr på det – takket være et vellagret eksemplar af Bagsiden. Hvis fyrkyndige bagsidelæsere skulle genkende hejseværket, er kommentarer velkomne her under artiklen. /srp

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...de tre roterende arme på modsat side af håndsvinget.

Vi er vist alle enige om at der var wire eller line på tromlen men hvorfor er der arme (vinger) som roteres af denne anordning?

  • 1
  • 0

Som Maciej også er inde på.

Håndtaget er direkte forbundet til tromlen - d.v.s. at både gearhjul og og den af Maciej nævnte tre-arm ikke kan have en direkte funktion med at spole wiren op.

Jeg tænker, at den opgearing, som er temmelig stor, der er ud imod netop denne tre-arm faktisk er selve "urværket" i mekanismen - som sikrer en kontrolleret (tidsstyret) nedfiring af loddet igen

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten