Bagsiden: Matematisk misinformation

Illustration: Ingeniøren

Alt imens Folketinget diskuterer et borgerforslag om at gøre det gratis at køre over Storebælt, dumpede der i denne uge en mail ind i Bagsidens indbakke fra Thomas Onstrup Risager, som gør opmærksom på en artikel på Information.dk med et sælsomt regnestykke, som ikke skal gå upåtalt hen:

Illustration: Information

»Jeg tror at de fleste danske skoleelever vil komme frem til: 210 - 50 - 35 = 125 kr. Men hvad ved jeg – jeg er jo bare ingeniør,« skriver Thomas Onstrup Risager.

I sandhed en regnefejl, som det efter Bagsidens opfattelse ville klæde Sund & Bælt at få rettet op på i betalingsanlægget snarest.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Pris for personbiler

Regnestykket er ikke så simpelt, som det kunne se ud.

Det er således, at prisen for at passere Storebælt årligt justeres på baggrund af den almindelige prisudvikling, og derfor kan de tre tal ikke blot lægges sammen.

Uddybningen findes herunder:

1998: 210 kr. Inflation 1998-2005: +40 kr.

2005: 250 kr. Takstnedsættelse: -50 kr. 2005: 200 kr.

Inflation 2005-2018: +40 kr. Listepris 2018: 240 kr.

Takstnedsættelse 15 pct. for automatisk betaling oveni de eksisterende 5 pct. rabat med automatisk betaling: -46,2 kr.

Rabatpris 2018: 193,80 kr.

Senere afrundet til 194 kr.

God weekend

Lene Gebauer Thomsen Kommunikationschef, Sund & Bælt

  • 18
  • 0

Så nedsættelsen modsvares af inflation?

Hvordan er det lige med finansieringen? Har renterne været stigende eller faldende?

Hvordan regnes så afskrivningen af broen? Ædes den op af inflationen, så broværdien på papiret er mere værd end da den blev bygget?

Der burde være enighed om regnereglerne, ellers betyder brugerfinansiering jo bare evig malkeko. Særligt når velbeslåede politikere til enhver tid hæver et provenue og pantsætter det "brugerfinansierede". Politikerne har højt og helligt lovet ikke at gøre det igen, men hvad med fremtidens politikere?

Hvile i sig selv?

  • 3
  • 6

Hvis artiklens citat er korrekt, så har Sund og Bælt da et kommunikationsproblem, hvis ikke - som forklaret - de har et regneproblem ?

Men problemet deler de med mangen, mange andre, som kun fortæller den halve sandhed - som ikke behøver at være forkert - men bare er misvisende.

Det er rimeligt at holde enhver op på at fortælle hele sandheden, såo gså mindre vidende kan forstå og gennemskue helheden.

Det er især et problem med offentlige ydelser, hvor "grundydelsen" kun er den halve sandhed.

Netop som her, hvor tillæg for inflation er af samme størrelse som de - fremhævede - nedsættelser.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten