Bagsiden: Man gjorde et kilo fortræd

Illustration: Ingeniøren

Søren Haahr fra Kolding har gjort en bemærkelsesværdig og vigtigt opdagelse, som han beder Bagsiden udbrede til en større kreds. Han skrev til os:

»I forbindelse med implementeringen af de nye SI-definitioner i noget undervisningsmateriale har jeg bemærket, at i ‘BEK nr 618 af 13/05/2020, Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder’ skal symbolet for kilo fremover forkortes til (store) K. (1.3. Præfikser og deres symboler til angivelse af en række decimale over- og underenheder).

Ændringen af brugen af (lille) k som forkortelse for kilo og indførelse af (store) K er tilsyneladende sket helt uden forudgående diskussioner, eller er det blot gået min næse forbi? Det må være en af Bagsidens primære opgaver at sørge for udbredelse af oplysning om en så væsentligt ændring i teknikkens verden. Denne ændring må ikke ske upåagtet.«

Vi er helt enige. Men Yvonne Larsen, der er juridisk specialkonsulent hos Sikkerhedsstyrelsen, der har udstedt bekendtgørelsen, oplyser til os, at der tale om en fejl.

Skal man følge Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder, vil vi i stedet for kg skulle skrive Kg. Men det skal man så åbenbart heller ikke. Illustration: Retsinformation

»Det er muligt, der er tale om en menneskelig fejl. Det er også muligt, at der er tale om en rettelse som er sket pr. automatik i forbindelse med brugen af de it-systemer, som bekendtgørelsen skal igennem, før den udkommer på Retsinformation, Lovtidende m.v. Uanset hvor fejlen er sket, så beklager vi naturligvis,« svarer hun i en email.

Yvonne Larsen oplyser, at bekendtgørelsen vil blive tilrettet og udstedt på ny:

»Forventeligt vil dette kunne nås med en ikrafttrædelse pr. 1/7 2021.«

Så Søren Haahr, du kan roligt vedblive med at bruge det lille k.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det minder om at den statslige rodekasse kaldet Energinet konsekvent altid opgiver energiforbrug i enheden KWH - hvilket jfr. min ungdomslærdom er at læse som KelvinWattHenry, hvad de så end måtte mene med dette.

Mit gæt er at samme legestue finder det lettest at få justeret globale definitioner frem for at ændre ens egne programmer.

En anden Energinet specialitet er at nøjagtig samme rapport genereret med en måneds forskel kan give forskelligt resultat.

Årsag er sammes glæde for Excel samt dettes afsky for for at vise kl 24:0 i output parret med den menneskelige forkærlighed for at (ubevidst) at anvende kl 24:0 i forbindelse med periodeslut.

  • 5
  • 0

Jeg troede at amerikanerne skrev mph da de fortsat hårdtnakket ignorerer SI.

Der er dog ét sted, hvor amerikanerne er flinke til at anvende SI på den korrekte måde: NASA.

NASA laver alt udvikling og videnskabeligt arbejde i SI-enheder og anfører næsten altid disse enheder i officielt materiale - dog ofte suppleret med de amerikanske enheder.

Det har så også kostet en Mars-sonde til $125 mill., da underleverandøren Lockheed Martin Astronautics regnede i inches, feet, and pounds:

https://www.simscale.com/blog/2017/12/nasa...

  • 1
  • 0

Det gør de også, men når de så en sjælden gang synes de skal skrive om noget fra den civiliserede del af verden, så forfalder de til at opfinde en helt ny enhed.

Inden for flyvning indstiller man normalt sin højdemåler i hectopascal (hPa). Tidligere var det i millibar (mbar), men det havde ikke den store betydning, da talværdien jo er den samme - blot med en anden enhedsbetegnelse.

Amerikanerne anvendte tidligere tommer kviksølv (inHg), men er nu også - sådan da - overgået til hectopascal. Det vil sige, en så stor ændring kan amerikanerne ikke lige klare, så nu regner de højdemålerindstillingen i millibar...

  • 1
  • 0

Amerikanerne bruger ofte forkortelser på den måde som #2 Christian beskriver. Andre eksempler er MPH (miles per hour). MPG (miles per gallon). RPM (revolutions per minute). YTD (year to date). TPY (tons per year). FPS (feet per second eller frames per second).

Hektoliter, som er bryggernes foretrukne enhed skal også være "lille h". Det samme gælder deka som er "lille da".

Der findes en enhed for molekylemasse som ikke er SI, men godkendt til brug sammen med SI, nemlig Dalton (Da). En dekadalton bliver så til 1 DaDa. Tænker vi dermed kan starte biokemi undervisningen i børnehaven :-)

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten