Bagsiden: Mærkelig 'vingeskrue'?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bagsiden: Mærkelig 'vingeskrue'?

Illustration: Ingeniøren
Den bevingede skrue er 25 mm lang. Hvilken funktion har 'vingerne' lige over spidsen? Illustration: Wikipedia

Selv om vi først kan bringe svaret fra vore (tilsammen) alvidende læsere om 14 dage på grund af næste uges kartoffelferie, ser I her et foto af en mærkelig ‘vingeskrue’ med et spørgsmål fra Jesper Høgh: – Hvad fanden er det?

En skrue, der i spidsen har vinger, hvis diameter matcher skruens hoved?

Han fik for nylig en ny hoved­dør sat ind, og tømrerne glemte skruen.

Altså: Hvad bruges sådan en skrue til, hvad er ‘vingernes’ funktion, og hvad kalder man den?

/Lynch

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg troede først, at det var en såkaldt: "Mesterskrue" - altså en skrue, som skal slås i med en hammer :-) :-) :-)

  • 1
  • 0

Det er en vingeborskrue, til at fastgøre træ på stål
Vingerne “forborer” gennem træet, så skruen kan gå gennem træet. Vingerne knækker af når skruen rammer stål, og borespidsen på skruen skærer gennem stålet, så skruen kan gå ind.
Vingerne undersænker ikke skruehovedet, det er fræseribberne på hovedet der sørger for det. Vingerne borer blot hullet for skruen i træet. Gevindet på skruen er til fastgøre i stål og ikke i træ

  • 4
  • 0

Hej
Hvis det tillades at uddybe tidligere forklaringer. Skruen er en vingeboreskrue. Den viste tyder på at den er til at skrue gulv fast på stålbjælker med godstykkelse på. 3-4mm .
Når borespidsen har boret hullet i stålet brækker vingerne af så gevindet kan komme til at forme ( ikke skære) gevind.
Når man skruer to stykker træ sammen ( uden at forbore i det øverste stykke) så vil de fleste opleve at når skruen når det nederste stykke så løfter det øverste stykke sig lidt. Er udenstykket af stål så går det helt galt. Derfor benytter man vingeboreskruer , idet de med vingerne " forborer hullet " . Længden af borespidsen skal vælges tilpasset det underligende ståls godstykkelse så spidsens skær netop når igennem stålet. Helt op til 8-10mm stål kan vingeboreskruer fås til. Men så er de også med metrisk fingevind.

  • 0
  • 0

Det er en vingeborskrue, til at fastgøre træ på stål


Efter at have nærstuderet den fysiske skrue endnu en gang, er jeg ikke i tvivl om at man roligt kan købe Jens Bækgaards forklaring. Det understøttes også af, at spidsen helt klart er udformet til at have en borefunktion, samt at gevindets ydre diameter er den samme i hele dets længde: 3,4 mm (en selvskærende træskrue har vel normalt konisk udformet gevind(?)).
Dog er der stadig en ting, der undrer mig: målet fra vingespids til vingespids er 4,8 mm. Det virker lidt voldsomt i forhold til gevindets diameter på 3,4 mm. I øvrigt er hovedets diameter 6,6 mm. Og hovedet er også helt tydeligt udformet til at fræse undersænkning.

Som nævnt af Lynch var der tale om udskiftning af en hoveddør (stål), og da jeg ikke overværede hele sceancen, så så jeg ikke hvor præcis skruerne blev anvendt. Men den del jeg så, handlede mest om montering af træ på murværk(?)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten