Bagsiden: Det må være et induktionsapparat – muligvis til kvaksalveri

Illustration: Susanne Larsen/privatfoto

Vi delte for et par bagsider siden et billede fra Susanne Larsen fra Fårevejle, som har arvet en dims.

Dens seneste kendte geografiske placering er en affaldscontainer ved jernbanesporet på Amager, mens dimsens skæbne præ-container står mere uklart.

Hvad har den været brugt til, og hvordan får man den i gang igen, spurgte vi.

Carsten Kanstrup byder ind med et induktionsapparat. Han mener, at det er den irgrønne fjeder, der afslører dimsen, da fjederen vibrerer og afbryder strømmen gennem spolen.

»P står for primær og S for sekundær. De to håndtag kan så bruges til at vise gnister,« skriver Carsten Kanstrup i kommentarsporet på ing.dk.

Læs også: Tænkeboks: Byt om på togvognene

Det svar fik han mange likes for, og det fik også en klokke til at ringe hos Claus Jellinggaard, som mener, at det så må være en såkaldt Ruhmkorff-spole. Og eftersom elektroderne er afrundede, foreslår han, at apparatet har været brugt til en slags kvaksalverbehandling af gigt.

Det mener Tine Nielsen også, som på mailen fortæller om et lignende apparat, hun har arvet fra sin farmor. De blev nemlig solgt mod gigt omkring 1910-1920, fortæller hun.

Sammenligner man dimsen med et foto på arkiv.dk, som Bent Hertz har gjort opmærksom på via mailen, ser der da også ud til at være noget om snakken. Her lyder beskrivelsen, at der er tale om et ‘induktionsapparat til elektro-medicinsk brug, senere i fysikundervisning’.

1950'ernes TikTok-challenge

Det leder os derfor over i fysiklokalet, hvor Claus Johansen har gjort sig sine erfaringer med sådan et apparat:

»Apparatet kan skabe en høj spændingspuls ud fra en lav DC-spænding. En primærspole magnetiseres og trækker vippekontakten ind, så den skaber en elektrisk forbindelse til den sekundære spole. Den sekundære spole magnetiseres og ophæver det magnetiske felt i en sådan grad, at vippekontakten slipper igen. Energien i sekundærspolen aflades derefter igennem elektroderne med den dertil nødvendige spændingsimpuls. Cyklussen gentages,« forklarer Claus Johansen og skriver, at det er det samme princip, som giver energien/spændingen til en gnist på et tændrør på en ottomotor.

»Jeg kender apparatet fra fysikundervisningen i folkeskolen. Vores fysiklærer brugte apparatet til at skabe en strøm i et lille vandbad, hvor læreren lagde en mønt på bunden af vandbadet. Jo større strøm, jo større mønt! Vi skulle så (frivilligt) tage mønten op og måtte beholde den hvis vi kunne udstå smerten og få hånden til at fungere under nedsænkningen i vandbadet,« skriver Claus Johansen videre.

Læs også: Bagsiden: Vedligeholder man leer med denne dims?

Denne lille spøg kender Leif Høxbroe også, for sådan et apparat havde hans far også, og han fortæller i en mail om farens party-trick, der gik ud på at give et offer en af elektroderne og sænke den anden ned i et fad med vand.

Forberedelsesarbejdet bestod i at tilslutte et 4,5 volt Hellesens-tigerbatteri dér, hvor der på hans eget billede (se nedenfor) står ‘B’, og så tilsluttede man klemmerne P og S.

Illustration: Leif Høxbroe/privatfoto

»Man holdt så selv på den isolerede del af elektroderne og rakte dem til ‘offeret’ med den uisolerede del fremad. Spolen er forsynet med en justerbar kerne, og afhængig af kernens placering får ‘offeret’ et mere eller mindre kraftigt elektrisk stød. Man kunne så konkurrere om, hvem der kunne holde længst tid eller ved højest spænding omkring elektroderne,« fortæller Leif Høxbroe.

»Eller man kunne smide en mønt i vandet og tilbyde ‘offeret’ mønten, såfremt han/hun kunne tage den op. Det morede vi os meget over (mest min far) i halvtredserne,« fortæller Leif Høxbroe om denne 70 år gamle ‘TikTok-challenge’ ved middagsbordene.

Han har tilsyneladende selv været blandt ofrene, for han kan berette, at når apparatet var indstillet til lav spænding, snurrede det blot lidt i hænderne, mens en højere indstilling gav kramper.

Susanne Larsen takker i tråden under artiklen på ing.dk for jeres mange svar, som hun har sat en ingeniør til at prøve af. Hun har lovet at afrapportere forsøgene i den gamle tråd på nettet, så hæng endelig på.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Claus Johansen skriver bl.a.: "En primærspole magnetiseres og trækker vippekontakten ind, så den skaber en elektrisk forbindelse til den sekundære spole. Den sekundære spole magnetiseres og ophæver det magnetiske felt i en sådan grad, at vippekontakten slipper igen".

Er det ikke sådan, at den høje vekselspænding fra sekundær spolen udelukkende skabes ved induktion, skabt af tænd og sluk for magnetismen, der genereres af primærspolen, og at fjederkontakten smutter tilbage, fordi strømmen i primærspolen, der sørger for magnetismen i jernkernen afbrydes i samme øjeblik armen trækkes mod dennne. Og så gentages processen, fordi kontakten atter etableres?

Det andet kan jeg ikke helt forstå, og det kan være min fejl. Steen

  • 3
  • 1

Nemlig Thorbjørn. Du fik lige opad af mig. Men vil den, der gav mig en nedad prøve at forklare sig. Jeg er ikke sur, bare interesseret i grunden. Steen

  • 0
  • 1

Ja, det er dejligt at få afreageret :). Det er også dejligt at få et klap på skulderen, hvis man har skrevet noget, andre synes er rigtigt. Men hvis det er noget forkert, vil man gerne have det at vide med ord, som man kan forholde sig til og evt. lære noget af eller tilbagevise. Jeg er selv blevet verbalt irettesat både berettiget og uberettiget, og det har jeg været glad for og respekteret, for så fik jeg lært noget og også lejlighed til at forklare mig. Jeg har også givet tomler nedaf på grund af, hvad jeg opfattede som "dårlig stil", og hvis jeg var blevet bedt om en forklaring i den forbindelse, var den kommet omgående, for brug af tomler ér jo en uartikuleret kommunikation. Induktionshistorien her er ret ligegyldig, men jeg synes, man skal forklare en nedtommel, hvis man bliver opfordret til det. Det er flovt at forblive anonym, hvis man bliver opfordret til at træde frem. Det, der i dette tilfælde ineresserede mig, var at få at vide, om tomlen havde udgangspunkt i den aktuelle tråd - elller handlede om noget helt andet. Steen

  • 1
  • 0

Kontaktfunktionen vil fungere, uanset om der er en skundærspole eller ej.

Det er fuldstændig rigtigt og min oprindelig forklaring er forkert på dette punkt! Sekundæren behøves ikke en spænding fra batteriet, den magnetiske flux er rigeligt til at danne en høj spændingsimpuls.

Den vigtige detalje at forstå er at det er afladningen af energien i spolen der giver en høj energiimpuls (eller kan give!) og ikke under opladningen af energien i spolen. Jeg husker heller ikke den justerbare kerne i spolen, men den giver meget god mening i forhold til at kunne tune kredsløbet. Jeg husker heller ikke kondensatoren, men den er nødvending for at undgå gnistdannelse.

Wiki har en fin og detaljeret beskrivelse. Andre allerede har linket til den, men her er det igen https://en.wikipedia.org/wiki/Induction_coil

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten